Snorre[1]. Paa Sønderlandet maa man og nævne den saakaldte Haukdøle-Æt, der nedstammede fra den allerede ovenfor nævnte Telt, Biskop Isleivs Søn († 1111) opdragen af den ypperlige Hall i Haukadal, hvis Arving han blev, og Fader til den udvalgte Biskop Hall († 1150). Hans Søn, Gissur Hallssøn, ligeledes en af Islands lærdeste og talentfuldeste Mænd, om hvem det endog siges, at han var den bedste Klerk, ɔ: i boglig Viden oplært Mand, der nogensinde havde været paa Island, var i titte yngre Aar Stallare hos Kong Sigurd Mund i Norge, og rejste overhoved meget udenlands, men tilbragte siden en lang Række af Aar († 1206) i Ro paa sin Fædreneø, højt agtet og hædret[2]. Men foruden disse Høvdinger, der alle repræsenterede ældgamle Ætter og vare i Besiddelse af nedarvet Magt, rejste der sig ogsaa en Mand, der, tragtet han vistnok var af god Æt og ikke manglede mægtige Forbindelser, dog neppe i nogen af disse Henseender kunde maale sig med hine, men alligevel ved sin Klogskab og sine Talenter skaffede sig og sin Æt en Magt og Anseelse, der i det mindste for en Tid overfløjede alle andre Ætters paa Øen. Dette var Sturla Thordssøn paa Hvamm. Thord Gelles gamle Herresæde, hvilket han tilkjøbte ligt, og hvorefter han sædvanligviis kaldtes Hvamm-Sturla. Han var født 1151[3], af Forældrene Thord Gilssøn og Vigdis Svertingsdatter. Thord nedstammede i lige Linje og 7de Led fra Landnamsmanden Thorbjørn Bødmodssøn af Skot (paa Eker) der bosatte sig ved Djupefjorden, vestenfor Borgarfjorden; Thords Moder Thordis var en Datterdatter af Halldor Snorressøn; hans Svigerfader Sverting Grimssøn nedstammede rimeligviis paa fædrene Side fra Lovsigemanden Grim Svertingssøn paa Mosfell, der var gift med Egil Skallagrimssøns Stifdatter; blandt hans Forfædre var ligeledes Asgrim Ellidagrimssøn[4]. Sturlas første og som det synes heftigste Fejder vare mod Thorgils Oddessøns Søn Einar, der efter Faderens Død (1151) arvede hans Ejendomme og Magt, hvilken han i det Hele taget benyttede paa en overmodig og anmassende Maade. Blandt flere Tvistemaal synes især følgende at have vakt Fiendskab mellem dem. Einar havde en smuk Syster, ved Navn Yngvild, der efter at have forladt sin Mand, som hun ej trende elske, og som kort efter døde paa en Udenlandsrejse, flyttede til sin Svoger Bødvar, af hvem Sturla havde kjøbt Hvamm, men som nu boede paa Tunga, Bolle Thorleiks-
