Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/976

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
958
Magnus Erlingsſøn.

Snorre[1]. Paa Sønderlandet maa man og nævne den ſaakaldte Haukdøle-Æt, der nedſtammede fra den allerede ovenfor nævnte Telt, Biſkop Isleivs Søn († 1111) opdragen af den ypperlige Hall i Haukadal, hvis Arving han blev, og Fader til den udvalgte Biſkop Hall († 1150). Hans Søn, Gisſur Hallsſøn, ligeledes en af Islands lærdeſte og talentfuldeſte Mænd, om hvem det endog ſiges, at han var den bedſte Klerk, ɔ: i boglig Viden oplært Mand, der nogenſinde havde været paa Island, var i titte yngre Aar Stallare hos Kong Sigurd Mund i Norge, og rejſte overhoved meget udenlands, men tilbragte ſiden en lang Række af Aar († 1206) i Ro paa ſin Fædreneø, højt agtet og hædret[2]. Men foruden disſe Høvdinger, der alle repræſenterede ældgamle Ætter og vare i Beſiddelſe af nedarvet Magt, rejſte der ſig ogſaa en Mand, der, tragtet han viſtnok var af god Æt og ikke manglede mægtige Forbindelſer, dog neppe i nogen af disſe Henſeender kunde maale ſig med hine, men alligevel ved ſin Klogſkab og ſine Talenter ſkaffede ſig og ſin Æt en Magt og Anſeelſe, der i det mindſte for en Tid overfløjede alle andre Ætters paa Øen. Dette var Sturla Thordsſøn paa Hvamm. Thord Gelles gamle Herreſæde, hvilket han tilkjøbte ligt, og hvorefter han ſædvanligviis kaldtes Hvamm-Sturla. Han var født 1151[3], af Forældrene Thord Gilsſøn og Vigdis Svertingsdatter. Thord nedſtammede i lige Linje og 7de Led fra Landnamsmanden Thorbjørn Bødmodsſøn af Skot (paa Eker) der boſatte ſig ved Djupefjorden, veſtenfor Borgarfjorden; Thords Moder Thordis var en Datterdatter af Halldor Snorresſøn; hans Svigerfader Sverting Grimsſøn nedſtammede rimeligviis paa fædrene Side fra Lovſigemanden Grim Svertingsſøn paa Mosfell, der var gift med Egil Skallagrimsſøns Stifdatter; blandt hans Forfædre var ligeledes Asgrim Ellidagrimsſøn[4]. Sturlas førſte og ſom det ſynes heftigſte Fejder vare mod Thorgils Oddesſøns Søn Einar, der efter Faderens Død (1151) arvede hans Ejendomme og Magt, hvilken han i det Hele taget benyttede paa en overmodig og anmasſende Maade. Blandt flere Tviſtemaal ſynes iſær følgende at have vakt Fiendſkab mellem dem. Einar havde en ſmuk Syſter, ved Navn Yngvild, der efter at have forladt ſin Mand, ſom hun ej trende elſke, og ſom kort efter døde paa en Udenlandsrejſe, flyttede til ſin Svoger Bødvar, af hvem Sturla havde kjøbt Hvamm, men ſom nu boede paa Tunga, Bolle Thorleiks-

  1. Sturlunga Saga, II. 2. 33. Om Anund Træfot, ſe ovenfor I. 1. S. 499.
  2. Sturlunga Saga, III. 5. Om Jons og Gisſurs Slægt, ſe nærmere Slægtregiſtrene.
  3. Sturlunga Saga III. 4.
  4. Sturlunga Saga II. 2.