Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/970

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
952
Magnus Erlingssøn.


begyndte hans mægtige Hjelpere at komme, idet en af hine nys omtalte Riddere landede i Nærheden af Wexford (Mai 1169). Diarmid ilede dem strax imøde, og rykkede i Fællesskab med dem mod Wexford, hvis Indbyggere for Størstedelen skulle have været Østmand. Disse mødte Fienden kjekt udenfor Murene, men maatte give tabt for de krigsøvede, vel rustede Nordmanner, og trak sig ind i Staden; her forsvarede de sig tappert, og sloge det første Angreb tilbage, men lode sig dog ved gode Løfter overtale til at kapitulere og stille Gisler. Siden kom der flere og flere Fremmede til; Diarmid gjorde et heldigt Tog til den sydvestlige Deel af Øen, og indjog Ruaidhri saadan Skræk, at han aabnede Underhandlinger med ham, og sluttede en Fred, hvorved han anerkjendte Diarmid for Konge i Leinster, imod at denne erkjendte ham som Overherre: en Erklæring, hvorved Diarmid lige saa lidet agtede at lade sig binde, som ved sine andre Tilsagn. Et Beviis derpaa var, at Hjelpetropper fra England vedbleve at strømme til ham. Allerede nu hjemsøgte de Dublin, hvis Omegn blev saa voldsomt herjet, at Indbyggerne tilbøde at erkjende Diarmids Herredømme, imod at Fiendtlighederne ophørte og der paa begge Sider stilledes Gisler. Dette Tilbud blev modtaget, da en Krig, Ruaidhri havde begyndt mod en Underkonge i det nordlige Munster, kaldte Diarmid og hans Forbundne did hen. Medens Diarmid endnu befandt sig paa disse Kanter, landede den tapre Raimund le Gros, en af Richard Jarls Mand, i Nærheden af Waterford. Da Richard selv snart skulde følge efter, opkastede de i Hast en liden Skandse, for at kunne bolde sig der indtil hans Ankomst. Østmændene i Waterford, understøttede af endeel Irer, angrebe ham med en overlegen Styrke, men kunde intet udrette; efter nogle Timers Kamp bleve de drevne tilbage med stort Tab, 70 bleve fangne, og grumt henrettede. En Tid efter kom Richard selv med en betydelig Krigsmagt, og nu skred man strax til at belejre Waterford. Indbyggerne forsvarede sig tappert, og sloge to Storme tilbage, da det lykkedes Raimund at faa nedbrudt et Stokke af Muren: gjennem Aabningen trængte Nordmannerne med uimodstaaelig Kraft ind i Been, og anrettede et forfærdeligt Blodbad. Østmændenes Konge Ragnvald, der var tagen til Fange, skulde ogsaa have været dræbt, hvis ikke Diarmid, der just ankom, havde bedet om Naade for ham. Nu kom Raden til Dublin. Der indløb Efterretning om at Østmændene i Dublin under deres tapre Høvding Askell Ragnvaldssøn havde gjort Opstand og erklæret sig uafhængige, medens Ruaidhri, vistnok efter Aftale med Askell, havde opstillet sig med en sterk Hær faa Mile søndenfor Staden. Richard gav sig kun Tid til at holde Bryllup med Diarmids Datter Eva, hvis Haand var en af Betingelserne for den Hjelp,