Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/970

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
952
Magnus Erlingsſøn.


begyndte hans mægtige Hjelpere at komme, idet en af hine nys omtalte Riddere landede i Nærheden af Wexford (Mai 1169). Diarmid ilede dem ſtrax imøde, og rykkede i Fællesſkab med dem mod Wexford, hvis Indbyggere for Størſtedelen ſkulle have været Øſtmand. Disſe mødte Fienden kjekt udenfor Murene, men maatte give tabt for de krigsøvede, vel ruſtede Nordmanner, og trak ſig ind i Staden; her forſvarede de ſig tappert, og ſloge det førſte Angreb tilbage, men lode ſig dog ved gode Løfter overtale til at kapitulere og ſtille Giſler. Siden kom der flere og flere Fremmede til; Diarmid gjorde et heldigt Tog til den ſydveſtlige Deel af Øen, og indjog Ruaidhri ſaadan Skræk, at han aabnede Underhandlinger med ham, og ſluttede en Fred, hvorved han anerkjendte Diarmid for Konge i Leinſter, imod at denne erkjendte ham ſom Overherre: en Erklæring, hvorved Diarmid lige ſaa lidet agtede at lade ſig binde, ſom ved ſine andre Tilſagn. Et Beviis derpaa var, at Hjelpetropper fra England vedbleve at ſtrømme til ham. Allerede nu hjemſøgte de Dublin, hvis Omegn blev ſaa voldſomt herjet, at Indbyggerne tilbøde at erkjende Diarmids Herredømme, imod at Fiendtlighederne ophørte og der paa begge Sider ſtilledes Giſler. Dette Tilbud blev modtaget, da en Krig, Ruaidhri havde begyndt mod en Underkonge i det nordlige Munſter, kaldte Diarmid og hans Forbundne did hen. Medens Diarmid endnu befandt ſig paa disſe Kanter, landede den tapre Raimund le Gros, en af Richard Jarls Mand, i Nærheden af Waterford. Da Richard ſelv ſnart ſkulde følge efter, opkaſtede de i Haſt en liden Skandſe, for at kunne bolde ſig der indtil hans Ankomſt. Øſtmændene i Waterford, underſtøttede af endeel Irer, angrebe ham med en overlegen Styrke, men kunde intet udrette; efter nogle Timers Kamp bleve de drevne tilbage med ſtort Tab, 70 bleve fangne, og grumt henrettede. En Tid efter kom Richard ſelv med en betydelig Krigsmagt, og nu ſkred man ſtrax til at belejre Waterford. Indbyggerne forſvarede ſig tappert, og ſloge to Storme tilbage, da det lykkedes Raimund at faa nedbrudt et Stokke af Muren: gjennem Aabningen trængte Nordmannerne med uimodſtaaelig Kraft ind i Been, og anrettede et forfærdeligt Blodbad. Øſtmændenes Konge Ragnvald, der var tagen til Fange, ſkulde ogſaa have været dræbt, hvis ikke Diarmid, der juſt ankom, havde bedet om Naade for ham. Nu kom Raden til Dublin. Der indløb Efterretning om at Øſtmændene i Dublin under deres tapre Høvding Aſkell Ragnvaldsſøn havde gjort Opſtand og erklæret ſig uafhængige, medens Ruaidhri, viſtnok efter Aftale med Aſkell, havde opſtillet ſig med en ſterk Hær faa Mile ſøndenfor Staden. Richard gav ſig kun Tid til at holde Bryllup med Diarmids Datter Eva, hvis Haand var en af Betingelſerne for den Hjelp,