tale Østmændene deres Sold eller Skat. Underkastelsen var saaledes kun af Navn, og den egentlige Fordeel paa Østmændenes Side. De vedbleve lige fuldt at danne en Magt for sig selv, under Anførsel af den tapre Askell Ragnvaldssøn, som i Aaret 1159, 1160 eller 1161 havde fulgt Broder Thorkelssøn, der synes at have været hans Farbroder[1], i Regjeringen. Imidlertid havde der længe hersket en heftig Strid mellem Underkongerne Tighearnan O’Ruarc i Breifru og den grusomme Diarmid Moe Murchada i Leinster. Understøttet saavel af Ruaidhri, som af Østmændene i Dublin, lykkedes det Tighearnan at bringe Diarmid saaledes i Knibe, at han maatte søge sin Frelse ved Flugten, og begav sig over til England, for at bede Kong Henrik II om Hjelp. Maaskee han vidste at denne allerede længe havde næret Planer til Irlands Undertvingelse, ja endog udvirket en Bulle af Pave Hadrian (Kardinal Nikolas), der tillod ham at tage Landet i Besiddelse, imod at dets Kirkeforhold ordnedes som i de øvrige romersk-katholske Lande og Rumaskatten eller den aarlige Afgift af Peterspening indførtes. Paven havde endog sendt Henrik en Ring som Tegn paa Investituren med Hersker-Retten over Irland. Diarmid traf ikke Henrik i England, men maatte opsøge ham i Akvitanien. Idet han nei klagede sin Nød for Henrik, og anraabte ham om hans Hjelp, tilbød han sig, som det næsten faldt af sig selv, at tage sit Rige til Len af ham, hvis han ved hans Bistand vandt det tilbage. Henrik greb med største Glæde den uventede Lejlighed, der saaledes med Eet tilbød sig for ham til at bringe den Plan, der saa længe havde beskjeftiget ham, til Udførelse. Selv kunde han vistnok ikke for det første ledsage ham, da han havde fuldt op at bestille, deels med at undertvinge nogle Baroner i Bretagne, deels med den Strid, hvori han for Øjeblikket laa med Erkebiskoppen Thomas Becket; men han modtog Diarmids Hylding, og medgav ham et aabent Brev, hvori han tillod enhver af sine Mænd, der havde Lyst, at staa ham bi (1168). Med dette Brev ilede Diarmid tilbage til England, hvor den tapre Richard Clare, kaldet Strongbow, Jarl af Pembroke, saa vel som et Par andre tapre Riddere, tilsagde ham deres Bistand, og lovede den først kommende Vaar (1169) at komme over til Irland med endeel engelske og væliske Krigere. I Haabet herom vovede Diarmid endog at vende tilbage til Irland, og allerede foreløbigt at begynde Kampen med sine Modstandere, ved Hjelp af nogle faa væliske Krigerskarer, som tidligere end de øvrige kom over. Dette var imidlertid forhastet, og han kom i den største Knibe, men snart
- ↑ Broder kaldes nemlig Mac Torcaill (Thorkellssøn), Askell derimod Mac Ragnaill Mac Torcaill. Askells Navn skrives ogsaa Askuldh, Askulf, Haskulf; det er saaledes ikke ganske afgjort, om han ej snarere har hedet Høskuld.
