Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/963

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
945
Begivenheder paa Orknøerne.

øerne, endog hjemsøgte Solungerne, vandt der, som der siges, en stor Sejr, og fik meget Bytte[1].

Forliget mellem Jarlerne indbyrdes, og mellem dem og Svein, overholdtes i nogen Tid ret godt, uagtet Thorbjørn Klerk, der havde indtaget sin gamle Plads som Haralds Raadgiver, kjendelig søgte at stifte Splid. Anledning hertil fik han, da der udbrød Trætte og Slagsmaal mellem en af hans Venner og en af Ragnvalds Huuskarle. Den sidste blev saaret af hiin, der nu tog sin Tilflugt til Thorbjørn; den anden hevnede sig ved at dræbe sin Modstander, og da denne havde søgt Fristed i Magnuskirken, vilde Thorbjørn endog have ladet denne bryde op, dersom ikke Ragnvald havde sat sig derimod. Forbitret drog Thorbjørn over til Katanes, hvor han gjorde meget Uvæsen, og hvorfra han endog senere passede sit Snit til i Hast at snige sig over til Orknøerne og fælde hiin Mand, som det var ham faa magtpaaliggende at faa taget af Dage. Ragnvald, som egentlig førte Regjeringen, erklærede ham nu utlæg. Thorbjørn tog først sin Tilflugt til en Svoger, han havde paa Katanes, hvor han en Stund opholdt sig hemmeligt, siden til Kong Mælkolm, der tog godt imod ham, og ved hvis Hof han forblev en Stund, medens han dog af og til gjorde hemmelige Besøg hos sine Venner paa Katanes. Rimeligviis var det et Slags Gjengjeld for det mindre venlige Sindelag, Mælkolm lagde for Dagen mod Ragnvald ved at antage sig Thorbjørn, at Jarlerne, det vil sige Ragnvald, der fremdeles var den raadende, antog sig en af Mælkolm formedelst mange utilladelige Handlinger fordreven Skoter af høj Bord, ved Navn Gilla-Odran, og fatte ham til Aarmand paa Katanes, indtil han ogsaa lagde sig ud med Ragnvald ved at dræbe en af hans Venner, hvorefter han flygtede til Sumarlide i Argyll, som modtog ham med aabne Arme og gjorde ham til en af sine Befalingsmænd. Ragnvald bad Svein, da han den følgende Sommer tiltraadte sit sædvanlige Vikingetog, at holde Øje med Gilla-Odran, vel ogsaa at dræbe ham, om han fandt Lejlighed dertil. Det lokkede-s virkelig Svein at opdage ham i en af Skotlands Fjorde, hvor han styrede et af Sumarlides Skibe, og der at fælde ham. Efter Sagaen skulde Svein umiddelbar forud have holdt et Slag med Sumarlide selv, hvori denne faldt, men da Sumarlide, som vi have seet, først mistede Livet ved Renfrew 1164, maa Sagaen have forvexlet en mindre Kamp, Svein maaskee kan have bestaaet mod ham, med dette, i hvilket det er meget sandsynligt at Svein har deeltaget[2]. Henimod

  1. Orkn. Saga, S. 378, 380.
  2. Orknøyinga Saga S. 376—384, jvfr. ovenfor S. 941, 942.