Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/961

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
943
Erlend Orknøjarls Strid med Ragnvald og Harald.

lig Storm adsplittede deres Skibe; de samledes først, da det var for seent, og Harald allerede var kommen til Thorsaa. Ragnvald var da ikke tilstede, men var dragen til Sutherland for at højtideligholde sin Datter Ingebjørgs Bryllup med Erik Erikssøn Slagbrelle, en Søn af hiin Audhild, der i sin Tid havde været Sigurd Slembedjakns Elskerinde, og var en Systerdatter af Helga og Frakark.[1] Ved Efterretningen om Haralds Ankomst skyndte Jarlen sig med sin Svigersøn og et talrigt Følge ned til Thorsaa. Erik, der var Haralds Frænde, gjorde sig megen Flid for at mægle Forlig mellem begge Jarler, og da nu derhos andre fælles Venner foreholdt dem nu deres Frændskab, Fosterforhold og langvarige Forbindelse, kunde Ragnvald ikke længer holde Stand, men aftalte at han og Harald skulde have en Sammenkomst under fire Øjne i Kastellet, medens deres Mænd, der skulde være lige mange paa begge Sider, bleve udenfor. Sammenkomsten holdtes og begge Jarler talte længe sammen. Men ud paa Dagen meldte man Ragnvald, at flere og flere af Haralds Mænd flokkede sig bevæbnede til Kastellet. Harald sagde vel at det intet havde at betyde, men ikke desto mindre borte man snart Vaabenbrag: Thorbjørn Klerk havde med en overlegen Styrke angrebet Ragnvalds Mænd. Jarlerne raabte ud, at de ej skulde stride, og der kom Folk til fra Byen, som skilte dem ad; men 13 af Ragnvalds Huuskarle vare faldne, og det Hele havde unegtelig et Udseende, som om Harald Jarl ej havde været ganske uden Deeltagelse i Planen. Ikke desto mindre lod den godmodige Ragnvald sig ved nye Bestræbelser af deres fælles Venner bevæge til at indgaa Forlig, der fra begge Sider blev bekræftet med Eder og Trygder. Der besluttedes, at man endnu samme Nat (25de Septbr.) skulde sætte over til Orknøerne for at overrumple Erlend og Svein, der imidlertid vare ankomne til Bardsvik paa Ragnvaldsø, den sydøstligste af Øerne. Ragnvald og Harald landede paa den nordvestligste Side af Øen, og Erlend, der ej troede at kunne staa sig imod dem begge, satte efter Sveins Raad først over til Katanes, hvor de hugg Strandhugg, siden udspredte de et Rygte om, at de vilde drage til Syderøerne, og styrede virkelig vestover. Men de vare ikke komne langt, førend de i al Stilhed vendte om, styrede til Orknøerne, og overfaldt en Nat Jarlernes samlede Flaade, fjorten Skive sterk, der laa udenfor Knarrarstad ved Skalpeid. Ingen havde mindste Tanke om, at de vare saa nær, og der opstod saaledes en almindelig Forvirring, som skaffede dem en let Sejr, uagtet deres Styrke var langt mindre. Harald var ombord, og forsvarede sig tappert, men maatte flygte, da der kun var fem tilbage af Besætningen. Ragnvald havde gaaet i Land for at rejse til Orfyri, men Uvejr havde bragt ham til at

  1. Se ovenf. S. 683.