Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/961

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
943
Erlend Orknøjarls Strid med Ragnvald og Harald.

lig Storm adſplittede deres Skibe; de ſamledes førſt, da det var for ſeent, og Harald allerede var kommen til Thorsaa. Ragnvald var da ikke tilſtede, men var dragen til Sutherland for at højtideligholde ſin Datter Ingebjørgs Bryllup med Erik Eriksſøn Slagbrelle, en Søn af hiin Audhild, der i ſin Tid havde været Sigurd Slembedjakns Elſkerinde, og var en Syſterdatter af Helga og Frakark.[1] Ved Efterretningen om Haralds Ankomſt ſkyndte Jarlen ſig med ſin Svigerſøn og et talrigt Følge ned til Thorsaa. Erik, der var Haralds Frænde, gjorde ſig megen Flid for at mægle Forlig mellem begge Jarler, og da nu derhos andre fælles Venner foreholdt dem nu deres Frændſkab, Foſterforhold og langvarige Forbindelſe, kunde Ragnvald ikke længer holde Stand, men aftalte at han og Harald ſkulde have en Sammenkomſt under fire Øjne i Kaſtellet, medens deres Mænd, der ſkulde være lige mange paa begge Sider, bleve udenfor. Sammenkomſten holdtes og begge Jarler talte længe ſammen. Men ud paa Dagen meldte man Ragnvald, at flere og flere af Haralds Mænd flokkede ſig bevæbnede til Kaſtellet. Harald ſagde vel at det intet havde at betyde, men ikke deſto mindre borte man ſnart Vaabenbrag: Thorbjørn Klerk havde med en overlegen Styrke angrebet Ragnvalds Mænd. Jarlerne raabte ud, at de ej ſkulde ſtride, og der kom Folk til fra Byen, ſom ſkilte dem ad; men 13 af Ragnvalds Huuskarle vare faldne, og det Hele havde unegtelig et Udſeende, ſom om Harald Jarl ej havde været ganſke uden Deeltagelſe i Planen. Ikke deſto mindre lod den godmodige Ragnvald ſig ved nye Beſtræbelſer af deres fælles Venner bevæge til at indgaa Forlig, der fra begge Sider blev bekræftet med Eder og Trygder. Der beſluttedes, at man endnu ſamme Nat (25de Septbr.) ſkulde ſætte over til Orknøerne for at overrumple Erlend og Svein, der imidlertid vare ankomne til Bardsvik paa Ragnvaldsø, den ſydøſtligſte af Øerne. Ragnvald og Harald landede paa den nordveſtligſte Side af Øen, og Erlend, der ej troede at kunne ſtaa ſig imod dem begge, ſatte efter Sveins Raad førſt over til Katanes, hvor de hugg Strandhugg, ſiden udſpredte de et Rygte om, at de vilde drage til Syderøerne, og ſtyrede virkelig veſtover. Men de vare ikke komne langt, førend de i al Stilhed vendte om, ſtyrede til Orknøerne, og overfaldt en Nat Jarlernes ſamlede Flaade, fjorten Skive ſterk, der laa udenfor Knarrarſtad ved Skalpeid. Ingen havde mindſte Tanke om, at de vare ſaa nær, og der opſtod ſaaledes en almindelig Forvirring, ſom ſkaffede dem en let Sejr, uagtet deres Styrke var langt mindre. Harald var ombord, og forſvarede ſig tappert, men maatte flygte, da der kun var fem tilbage af Beſætningen. Ragnvald havde gaaet i Land for at rejſe til Orfyri, men Uvejr havde bragt ham til at

  1. Se ovenf. S. 683.