i Man og Syderøerne[1]. Men allerede næste Aar udbrød der Krig mellem Gudrød og Sumarlide paany. Denne hjemsøgte Øen Man med en Flaade paa 53 Skibe, overvandt Gudrød i et Slag, og herjede Øen, (1159). Gudrød flygtede, først til den skotske Konge Mælkolm[2], siden til Kong Inge, hvem han tidligere havde svoret Lensed, og som nu ej alene bekræftede ham i Kongedømmet (1160)[3], men og, som vi have seet, viste ham den største Hæder og Tillid: Udmerkelser, hvilket dog ikke hindrede ham fra at forraade sin Lensherre. Forræderiet skaffede dog ikke Gudrød nogen Hjelp. Kong Haakon og Sigurd Jarl havde mere end nok at bestille med at forsvare sig selv, til at kunne understøtte andre, og der tales ikke engang om at Gudrød kæmpede i deres Flok. Han har saaledes rimeligviis allerede forladt deres Parti, da han saa, at Erling skakke fik Overhaand, uden dog maaskee for det første at erklære sig for denne. Hvorledes det end forholder sig, er det vist, at han blev i Norge lige til Sumarlides Død i 1164, og at denne imidlertid aldeles spillede Mester i Syderøerne og den vestlige Deel af Skotland, hvor han lige siden Kong Mælkolms Tronbestigelse havde ligget i uafladelig Krig med denne for at understøtte sine Dattersønner, Mælkolm Mac Heths Sønner. Uagtet denne allerede siden 1134 sad fangen paa Roxburgh Slot, og Sønnen, Donald, i Aaret 1156 ligeledes blev fangen og hensat hos Faderen, saa den skotske Konge sig, aabenbart af Frygt for Sumarlide, nødsaget til at underhandle med Mælkolm og slutte en Overeenskomst med ham, hvorved han ej alene sattes paa fri Fod, men endog fik nogle Besiddelser i Cumberland. Her opførte han sig saa tyrannisk, at flere af Indbyggerne sammensvore sig mod ham, overfaldt og fangede ham, gjorde ham uskadelig ved at blinde og lemlæste ham, og fik ham derpaa, atter som Munk, sat ind i Bellalands Kloster i Yorksshire, hvor han henlevede sine øvrige Dage. Alt dette hindrede imidlertid ikke Sumarlide fra at fortsætte Krigen[4]. Han gjorde tilsidst en stor Udrustning, saavel fra sine egne Besiddelser i Argyll, som fra Syderøerne og Irland, hvor han ligeledes fik Understøttelse, sandsynligviis hos Østmændene i Dublin, men da han landede ved Renfrew, ikke langt fra Glasgow, kom han, merkeligt
- ↑ Den Manske Krønike siger udtrykkeligt: „og blev Riget tvedeelt fra den Tid lige til nu, og dette blev Aarsag til Rigets Forfald, fra den Tid Sumarlides Sønner fik Fodfæste deri“.
- ↑ Fra dette klar haves nemlig et Diplom, udstedt af Mælkolm, hvor Gudrød nævnes som en af Vidnerne. (Andersons Dipl. No. 25)
- ↑ Saaledes maa man nemlig forstaa, hvad Annalerne ved dette Aar melde: „Gudrød tog Kongedømme i Syderøerne“. Inge maa, som man seer, højtideligt have givet ham Kongenavn.
- ↑ At dette fremgaar ved Sammenhold af Beretningerne hos Fordun (I. 448, 452), hos Viljam af Newbury, og i Chron. de Melrose.
