Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/959

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
941
Gudrød Olafsſøn paa Syderøerne.

i Man og Syderøerne[1]. Men allerede næſte Aar udbrød der Krig mellem Gudrød og Sumarlide paany. Denne hjemſøgte Øen Man med en Flaade paa 53 Skibe, overvandt Gudrød i et Slag, og herjede Øen, (1159). Gudrød flygtede, førſt til den ſkotſke Konge Mælkolm[2], ſiden til Kong Inge, hvem han tidligere havde ſvoret Lensed, og ſom nu ej alene bekræftede ham i Kongedømmet (1160)[3], men og, ſom vi have ſeet, viſte ham den ſtørſte Hæder og Tillid: Udmerkelſer, hvilket dog ikke hindrede ham fra at forraade ſin Lensherre. Forræderiet ſkaffede dog ikke Gudrød nogen Hjelp. Kong Haakon og Sigurd Jarl havde mere end nok at beſtille med at forſvare ſig ſelv, til at kunne underſtøtte andre, og der tales ikke engang om at Gudrød kæmpede i deres Flok. Han har ſaaledes rimeligviis allerede forladt deres Parti, da han ſaa, at Erling ſkakke fik Overhaand, uden dog maaſkee for det førſte at erklære ſig for denne. Hvorledes det end forholder ſig, er det viſt, at han blev i Norge lige til Sumarlides Død i 1164, og at denne imidlertid aldeles ſpillede Meſter i Syderøerne og den veſtlige Deel af Skotland, hvor han lige ſiden Kong Mælkolms Tronbeſtigelſe havde ligget i uafladelig Krig med denne for at underſtøtte ſine Datterſønner, Mælkolm Mac Heths Sønner. Uagtet denne allerede ſiden 1134 ſad fangen paa Roxburgh Slot, og Sønnen, Donald, i Aaret 1156 ligeledes blev fangen og henſat hos Faderen, ſaa den ſkotſke Konge ſig, aabenbart af Frygt for Sumarlide, nødſaget til at underhandle med Mælkolm og ſlutte en Overeenskomſt med ham, hvorved han ej alene ſattes paa fri Fod, men endog fik nogle Beſiddelſer i Cumberland. Her opførte han ſig ſaa tyranniſk, at flere af Indbyggerne ſammenſvore ſig mod ham, overfaldt og fangede ham, gjorde ham uſkadelig ved at blinde og lemlæſte ham, og fik ham derpaa, atter ſom Munk, ſat ind i Bellalands Kloſter i Yorksſhire, hvor han henlevede ſine øvrige Dage. Alt dette hindrede imidlertid ikke Sumarlide fra at fortſætte Krigen[4]. Han gjorde tilſidſt en ſtor Udruſtning, ſaavel fra ſine egne Beſiddelſer i Argyll, ſom fra Syderøerne og Irland, hvor han ligeledes fik Underſtøttelſe, ſandſynligviis hos Øſtmændene i Dublin, men da han landede ved Renfrew, ikke langt fra Glasgow, kom han, merkeligt

  1. Den Manſke Krønike ſiger udtrykkeligt: „og blev Riget tvedeelt fra den Tid lige til nu, og dette blev Aarſag til Rigets Forfald, fra den Tid Sumarlides Sønner fik Fodfæſte deri“.
  2. Fra dette klar haves nemlig et Diplom, udſtedt af Mælkolm, hvor Gudrød nævnes ſom en af Vidnerne. (Anderſons Dipl. No. 25)
  3. Saaledes maa man nemlig forſtaa, hvad Annalerne ved dette Aar melde: „Gudrød tog Kongedømme i Syderøerne“. Inge maa, ſom man ſeer, højtideligt have givet ham Kongenavn.
  4. At dette fremgaar ved Sammenhold af Beretningerne hos Fordun (I. 448, 452), hos Viljam af Newbury, og i Chron. de Melrose.