tilbage til Tunsberg, og forblev her, indtil det lakkede mod Sommeren, da han drog til Bergen, og, som man maa formode, gjorde Forberedelser til det forestaaende Møde og de store Festligheder, som skulde finde Sted. Modet blev, som det synes, afholdt i Slutningen af August eller Begyndelsen af September Maaned.[1] Der indfandt slet efter Aftale Erkebiskoppen, Legaten, og de øvrige fire Biskopper, hvilke sandsynligviis vare Thorstein af Oslo[2] Paal af Bergen, Orm af Hamar, og Peter af Stavanger. Der kom ogsaa den i den nys afdøde Biskop i Hole paa Island, Bjørn Gilssøns, Sted udvalgte højbyrdige Islænding Brand Sæmundssøn, der af Eystein skulde modtage den biskoppelige Indvielse, og den mægtige Høvding Jon Loftssøn i Odde, Kong Magnus Barfods Dattersøn, hvis Frændskab med Kongehuset nu var blevet erkjendt af dettes Medlemmer i Norge, navnlig af Kong Magnus selv, det vil sige af Erling. Erling havde nu flere Sammenkomster med Lydbiskopperne og de øvrige Gejstlige, der alle erklærede sig enige med Erkebiskoppen, og tilraadede, at Kroningen paa de aftalte Betingelser burde finde Sted. Hvad der for øvrigt forhandledes paa det egentlige Møde, derom melde vore Sagaer intet; vi erfare kun af Resultaterne, saaledes som de ere optagne i Lovgivningen, at der har været raadslaaet om og vedtaget Bestemmelser, vistnok sigtende til at forebygge Tronstridigheder, ordne Tronfølgen, og opretholde Fred og lovlig Orden i Landet, men hovedsagelig dog til at befæste den Magt, Aristokratiet nu havde tilvendt sig, og som nu de gejstlige og verdslige Aristokrater, Biskopperne og Lendermændene saa at sige deelte imellem sig, dog saaledes at Gejstligheden af let be-
- ↑ Biskop Brand, hvis Vielse gik forud for Kroningen, siden det udtrykkeligt siges at han stod hos, blev nemlig indviet den 8de Septbr., se Finn Jonssøns Kirkehistorie, l. 330. Denne Dag var rimeligviis ogsaa Kroningsdagen, se nedenf. S. 939.
- ↑ For Thorsteins Vedkommende maa det ansees vist; hans Formand Villjam var nemlig ifølge Annalerne død 1157, og hans Eftermand Helge kaldes Electus i 1170. Paal af Bergen var, som vi have seet, allerede udnævnt af Eystein, men fordreven af Inge; dog i 1170 finde vi Paal atter som Biskop, og hans Formand og Medbejler Nikolas Peterssøn har neppe holdt ved indtil da. Orm af Hamar Arnalds Eftermand, maa vist bare sukcederet denne endog flere Aar før 1164, da det neppe kan antages, at Arnold levede saa længe. Peter i Stavanger var den i 1163 afdøde Biskop Aamundes Formand, og fulgte umiddelbart efter Jon Byrgessøn, da denne blev Erkebiskop. Han maa saaledes have været Biskop i 1164.
Kirkens Frihed“: saa vant var man til at kalde Erling „Jarl“, endog hvor man omtalte Begivenheder ældre end hans Jarletitel. At de saakaldte viseste Mænd fra hvert Lagdømme egentlig vare 12, opnævnte af hver Biskop, skjønnes deels af at dette forholdt sig saa paa Mødet 1152, deels af selve Lovbestemmelsens Indhold.
