Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/947

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
929
Legaten Stephanus i Norge.

kom, at hans Biſkopsſtol, der allerede tilforn var i Pengetrang, nu behøvede meget mere, for nogenledes at kunne omgives med den Glands, der fordredes af et Erkeſæde; han anholdt derfor om, at Bønderne ſkulde vedtage at udrede hans Sag-Øre eller Sagefald i Sølvværdi, ikke, ſom forhen, og ſom de udredede Sagefaldet til Kongen, i almindelig Courant eller Sag-Øre. Og, merkeligt nok, ved hans egen ſtore Indflydelſe, den Iver, hvormed hiin drev Sagen, og hans mægtige Venners Underſtøttelſe, fik han virkelig bragt det dertil, at Bønderne gik ind paa Forhøjelſen. Men dette var ingenlunde efter Erlings Sind. Han blev høiſt forbitret paa dem, ſom havde underſtøttet Eyſtein i denne Sag, og følgelig aller meeſt paa Erkebiſkoppen ſelv. I denne Tid, da Erling ſaaledes allerede var kommen paa en ſpendt Fod med Erkebiſkoppen, var det, at Sigurd Markusfoſtre blev tagen til Konge paa Ørething, og fik et ſtort Tilløb blandt Thrønderne. Om Eyſtein juſt ikke havde ligefrem Deel heri, faa har han dog viſt heller ikke modſat ſig det, thi et Ord af ham vilde ſikkert kunne have hindret det. Sandſynligviis var det efter Erkebiſkoppens Anmodning, og for nærmere at ordne disſe og andre kirkelige Forhold, at Pave Alexander III nu ſendte en Legat, Magiſter Stephanus fra Rom[1], til Norge. Der nævnes intet om, i hvilken ſæregen Henſigt han blev afſendt, hvad Vej han tog til Norge, eller hvor i Landet, og i hvilken Maaned han ankom. Alt hvad man erfarer, er kun, at han kom i Aaret 1163, ſandſynligviis henimod Høſten, og at han, ſom det heder, blev venſkabeligt modtagen af Kong Magnus, og Biſkoppen, hvilket ſaaledes antyder, at han aller førſt kom til Viken, og derfra, rimeligviis over Land, fortſatte ſin Rejſe til Throndhjem. Man erfarer ligeledes, at han opholdt ſig i Norge, ſandſynligviis hos Erkebiſkop Eyſtein, den hele Vinter og paafølgende Sommer.[2] Om Vaaren (1164) begav Erling ſig ſelv til Nidar-

    Alen, der ſkulde ſvare til en Øre. Denne „Lag-Øre“ var formodentlig den ſamme, der i Gulathings-Lagen ogſaa ſtundom kaldes Skatſvare-Øren (f. Ex. Cap. 198, 251).

  1. Magister Stephanus de urbe veteri kaldes han af Roger Hoveden (Savile, Side 600). Hvad hans Erende for øvrigt angaar, bliver det, da han netop ankom i 1163 og over Viken, heel ſandſynligt at han ogſaa har haft noget at beſtille med Oprettelſen af Erkeſtolen i Upſala, ſom nu endelig kom iſtand 1164, efter at Kong Karl havde underhandlet derom med Paven.
  2. Fagrſkinna, Cap. 268. Her ſtaar der udtrykkeligt, at Stephan kom til Norge et Aar efter Kong Haakons Fald, altſaa 1163, og Kroningen henføres til den følgende Sommer. Der indſkydes for øvrigt i dette Capitel en Beretning om Erkebiſkoppens Reiſe til Haalogaland og hans Dagtingning med Bønderne, der — hvad Sammenhold med de ſtørre Kongeſagaer, Magnus