Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/943

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
925
Hiſingboerne ſtraffes.

over til Hiſingen, ſammenkaldte Indbyggerne til et Thing, og tiltalte dem haardt for den fiendtlige Modtagelſe, de ſidſt havde givet ham. Den mægtigſte af Hiſingboerne, Asſer, ſvarede paa de øvriges Vegne. Efter mange.Forhandlinger kom det dertil, at Bønderne overlode til Erling ſelv at dømme i Sagen, og beſtemme deres Straf. Han opnævnte femten Bønder, der efter en Uges Friſt ſkulde indfinde ſig hos ham i Byen og modtage Afgjørelſen. De kom, og Dommen lød ſaaledes, at Bønderne tilſammen ſkulde udrede tre Hundrede (360) Stykker Kvæg. Med denne haarde Dom maatte de, ilde tilmode, rejſe hjem. Men kort efter indtraf en ſterk Froſt, ſaa at Erlings Skive frøs inde, og dette gav de ſtridige Hiſingsboer Mod til at trodſe ham. I Stedet for at udrede den dem idømte Bod, flokkede de ſig ſammen paa Oprørsviis, og bleve en Tidlang liggende ſaaledes Julen kom; Erling holdt Julegilde i Kongehelle, og de forſamlede Hiſingsboer holdt Sammenſkuds-Lag, ſom det er tydeligt at ſee, hos Asſer og paa de nærmeſte Gaarde. Men Natten efter femte Dag Juul (mellem 29de og 30te December) brød Erling op fra Kongehelle, omringede ganſke uventet førſt Asſers Gaard, og brændte ham inde, ſiden to andre Gaarde, hvorved i alt hundrede Mænd bleve dræbte. Denne Gang i det mindſte havde han altſaa ingen Betænkeligheder ved at angribe Folk ved Nattetid, uagtet han nys havde ivret ſaa meget derimod. Men den ſtrenge Fremfærd opnaaede hvad den tilſigtede, thi Bønderne bleve forfærdede, og udredede Boden[1].

Hine forhenværende Tilhængere af Markus og Sigurd henvendte ſig imidlertid til den ſvenſke Konge Karl Sverkesſøn, opfordrede ham til at ſtille ſig i Spidſen for dem, ſaa meget mere ſom han gjennem ſin Moder Ulfhild var af norſk Høvdinge-Ætt. Karl opholdt dem længe med

  1. Magnus Erlingsſøns Saga Cap. 7—11. Snorre Cap. 15—10. Fagrſkinna Cap. 265, 266. Denne Tidsregning afviger fra den ovenfor fulgte, ſom er Kongeſagaernes. Efter Erlings og Magnus’s Sammenſtød i Kongehelle og ved Hiſingen lader den nemlig Markus tilbringe, ſom det ſynes, Størſtedelen af Sommeren paa Marker, og Erling derimod i Kongehelle. Ved Vintrens Begyndelſe lader den Erling afſtraffe Hiſingsboerne; Markus førſt da drage til Oplandene og ſiden til Throndhjem. Derved ſkydes Sigurds Udnævnelſe til Konge og de øvrige Begivenheder, ſom i Følge Kongeſagaerne fandt Sted om Sommeren og Høſten 1163, ud til Sommer og Heſt 1164. Derpaa erfarer Erling i Tunsberg Fredrik Kartets og Kameraters Uvæſen i Viken, og drager derhen for at gjøre Ende derpaa, hvilket altſaa i Følge Fagrſkinna ſkulde være ſkeet om Høſten. Men denne Ordning af Begivenhederne, ſaa rimelig den end ſynes, maa dog være urigtig, da man ellers ikke faar Magnus’s Kroning førend i 1165, medens det, ſom ſtrax vil ſees, er aldeles viſt, at den ſkede 1164.