Bortførelse og Drab, eller fordi han overhoved var misfornøjet med Erlings store Magt. De vilde ogsaa have hjemsøgt Bergen, hvis de ikke havde erfaret at Nikolas Skjaldvarssøn tilligemed tre Lendermænd og Krigsbefalingsmænd[1] laa der til Landeværn med en betydelig Styrke. De fortsatte derfor Vejen sydover udenskjers, og det hed, at Markusmændene den Sommer fik Bør, hvorhen de vilde. De kom dog ikke længer end til Lister, thi her hørte de, at Erling havde sat sig i Bevægelse for at drage dem i Møde med en stor Hær, og hvert Øjeblik var at vente østenfra: det var kun Modvind, som hidtil havde holdt ham tilbage, og nødt ham til at søge ind i flere Havne. Hine vendte derfor om, og da de kom til Hordaland, styrede de ind til Bergen, sandsynligviis i den Tro, at Forsvarerne nu havde forladt den. Men da de kom udenfor Byen, saa de Nikolas komme roende ud imod dem med hele sin Styrke, der saavel i Mængde som med Hensyn til Skibenes Størrelse var deres langt overlegen. De saa derfor ikke anden Udvej end at tage Flugten sydover; nogle styrede ud til Havs, andre syd til Sund, enkelte ind i Fjorden. Markus, Sigurd og endeel med dem flygtede op paa den lille Ø Skorpø strax nordenfor Hoste-ren, og lode Skibene i Stikken. Nikolas’s Mænd toge dem i Besiddelse, og fik strax taget flere af Flygtningerne til Fange, blandt dem Jon Hallkellssøn, som fik Grid, tilligemed nogle faa andre; ellers bleve de fleste dræbte. Markus og Sigurd fandt man ikke førend nogle Dage senere; en Mand ved Navn Eindride heidafylja, opdagede dem. De bleve begge bragte til Bergen og aflivede. Sigurd blev halshuggen ude ved Gravdal, men Markus og een til med ham hængt yderst paa Hvarven (29de Septbr. 1163). Den hele Flok var nu ganske sprengt fra hinanden. Blandt dem, der søgte til Havs, vare Fredrik Kong, Anund Simonssøn, Bjarne den ilde, Arnulf skorpa; de havde flere Skibe, og toge Vejen sydover lige til øster i Viken, idet de overalt, hvor de kom til Land, plyndrede og dræbte Erlings Venner. Ved Efterretningen om Markus’s og Sigurds Drab gav Erling Lendermændene Hjemlov, men drog med sine egne Tropper østover Folden til Kongehelle, da han hørte, at hine forhenværende Markusmænd øvede Vold paa den Kant. I den første Uge af Vintren (mellem 14de og 21de October) begav han sig med en betydelig Styrke
- ↑ Blandt Lendermændene i Bergen nævnes en Nøkkve Paalssøn. Navnet „Nøkkve“ forekommer vistnok, men ellers kun i de ældre Tider, og synes paa den Tid, som her omhandles for det meste at have været aflagt. Man skulde saaledes være fristet til at tro, at det tier kun er et Forkortningsnavn i Stedet for „Nikolas“, og at „Nøkkve Paalssøn“ ikke er nogen anden end Lendermanden Nikolas Paalsøn paa Giske, med Tilnavnet Kuvung, en af Erlings ivrige Tilhængere, hvorom der i det følgende oftere vil blive Tale.
