de givet sig i Ferd med ham, for at drage Klæderne af ham. Ved Siden af ham laa hans Sverd med Skeden paa. Erling tog det, bankede dem med det, og bød dem pakke sig bort. Man erfarer heraf, hvad der er merkeligt nok, at der saaledes paa denne Tid endnu var Trælle i Norge, men deres Antal var vistnok ubetydeligt, og de fandtes rimeligviis kun hos Kongerne og de aller fornemste Mænd. Erling vendte tilbage til Tunsberg, hvor han fremdeles blev siddende. Syv Dage efter Sigurd Jarls Fald (26 Februar) fik Erlings Mænd fat paa Eindride unge; der siges hverken hvor, paa hvilken Maade, eller ved hvilken Lejlighed: kun saa meget seer man, at han kom til Skibs, og sandsynligviis er han da kommen vestenfra, i Haab om at finde Sigurd etsteds i Viken. Han blev dræbt med hele sit Skibsmandskab[1].
Men skjønt Erling nu havde faaet Bugt med Sigurd Jarl og mange af hans Mænd, var Partiet dog endnu ikke tilintetgjort, thi den saakaldte Kong Sigurd og hans Fosterfader Markus holdt sig med deres Folk paa Oplandene, hvor de ved Sigurd Jarls sidste Tog ned til Viken vare blevne tilbage. Da Vaaren kom, toge de Vejen efter til Viken og lige ned til Ranafylke, hvor de skaffede sig Skibe. Ved Efterretningen herom skyndte Erling sig øster efter dem, og traf dem i Kongehelle. De flygtede op paa Hisingen, hvis Indbyggere flokkede sig til dem, og modtoge Erling og hans Mænd med Skud og Steenkast, da de nærmede sig Øen for at forfølge de Flygtende. Erling sagde til sine Mænd: lad os tage deres Skibe, men ikke gaa op for at stride med denne Folkehob, thi Hisingsboerne ere farlige at angribe og haarde og uvittige Mænd. De kunne ikke længe beholde Flokken hos sig, da Hisingen er et lidet Land“. De toge da Skibene, og vendte tilbage til Kongehelle. Det gik, som han havde forudsagt, at Markus og hans Skare ikke længe kunde holde sig paa Hisingen. Han begav sig derfor op paa Marker, hvor Erling holdt Øje med ham, og opnævnte Folk af Herederne til at slaa ham tilbage, om han skulde vise sig. Efter nogle gjensidige Fiendtligheder, der dog ikke synes at have haft stort at betyde, tog Flokken Vejen op til Throndhjem, hvor de fandt en god Modtagelse, og hvor Sigurd endog blev tagen til Konge paa Ørething, idet mange anseede Mænd sluttede sig til hans Flok. De skaffede sig der i Hast Skibe, hvormed de om Sommeren droge langs med begge Mørerne, og over alt optoge de kongelige Indtægter. Ved denne Lejlighed var det rimeligviis, at Jon Hallkellssøn, hvilken vi siden finde i deres Flok, gjorde fælles Sag med dem, enten han nu var forbitret paa Erling formedelst Brodersønnens voldelige
- ↑ Magnus Erlingssøns Saga Cap. 5—7. Snorre Cap. 13—15. Fagrskinna Cap. 264, 265.
