Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/941

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
923
Sigurd Jarls Død.

de givet ſig i Ferd med ham, for at drage Klæderne af ham. Ved Siden af ham laa hans Sverd med Skeden paa. Erling tog det, bankede dem med det, og bød dem pakke ſig bort. Man erfarer heraf, hvad der er merkeligt nok, at der ſaaledes paa denne Tid endnu var Trælle i Norge, men deres Antal var viſtnok ubetydeligt, og de fandtes rimeligviis kun hos Kongerne og de aller fornemſte Mænd. Erling vendte tilbage til Tunsberg, hvor han fremdeles blev ſiddende. Syv Dage efter Sigurd Jarls Fald (26 Februar) fik Erlings Mænd fat paa Eindride unge; der ſiges hverken hvor, paa hvilken Maade, eller ved hvilken Lejlighed: kun ſaa meget ſeer man, at han kom til Skibs, og ſandſynligviis er han da kommen veſtenfra, i Haab om at finde Sigurd etſteds i Viken. Han blev dræbt med hele ſit Skibsmandſkab[1].

Men ſkjønt Erling nu havde faaet Bugt med Sigurd Jarl og mange af hans Mænd, var Partiet dog endnu ikke tilintetgjort, thi den ſaakaldte Kong Sigurd og hans Foſterfader Markus holdt ſig med deres Folk paa Oplandene, hvor de ved Sigurd Jarls ſidſte Tog ned til Viken vare blevne tilbage. Da Vaaren kom, toge de Vejen efter til Viken og lige ned til Ranafylke, hvor de ſkaffede ſig Skibe. Ved Efterretningen herom ſkyndte Erling ſig øſter efter dem, og traf dem i Kongehelle. De flygtede op paa Hiſingen, hvis Indbyggere flokkede ſig til dem, og modtoge Erling og hans Mænd med Skud og Steenkaſt, da de nærmede ſig Øen for at forfølge de Flygtende. Erling ſagde til ſine Mænd: lad os tage deres Skibe, men ikke gaa op for at ſtride med denne Folkehob, thi Hiſingsboerne ere farlige at angribe og haarde og uvittige Mænd. De kunne ikke længe beholde Flokken hos ſig, da Hiſingen er et lidet Land“. De toge da Skibene, og vendte tilbage til Kongehelle. Det gik, ſom han havde forudſagt, at Markus og hans Skare ikke længe kunde holde ſig paa Hiſingen. Han begav ſig derfor op paa Marker, hvor Erling holdt Øje med ham, og opnævnte Folk af Herederne til at ſlaa ham tilbage, om han ſkulde viſe ſig. Efter nogle gjenſidige Fiendtligheder, der dog ikke ſynes at have haft ſtort at betyde, tog Flokken Vejen op til Throndhjem, hvor de fandt en god Modtagelſe, og hvor Sigurd endog blev tagen til Konge paa Ørething, idet mange anſeede Mænd ſluttede ſig til hans Flok. De ſkaffede ſig der i Haſt Skibe, hvormed de om Sommeren droge langs med begge Mørerne, og over alt optoge de kongelige Indtægter. Ved denne Lejlighed var det rimeligviis, at Jon Hallkellsſøn, hvilken vi ſiden finde i deres Flok, gjorde fælles Sag med dem, enten han nu var forbitret paa Erling formedelſt Broderſønnens voldelige

  1. Magnus Erlingsſøns Saga Cap. 5—7. Snorre Cap. 13—15. Fagrſkinna Cap. 264, 265.