Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/939

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
921
Slag paa Ree.

holdt Slag om Natten, ikke ved højlys Dag, og ved ſlig Fremferd have de drevet det til at overvinde op fælde ſlige Høvdinger, ſom have bukket under for dem[1]. Saadan ſkammelig Ferd ville vi derfor overlade til dem, men ſelv derimod følge andre og bedre Høvdingers Exempel, idet vi ſtride ved højlys Dag og i ordentlig Fylking, uden at ſtjele os paa vore Fiender om Natten. Vi have Folk nok imod dem, og ville oppebie Dagen, idet vi holde os ſammen i Fylking, for det Tilfælde at de ſkulde ville angribe os“. Mandſkabet ſatte ſig derfor ned. Nogle gjorde ſig Lejer af endeel Høſtakke, ſom de toge fra hinanden, andre ſad paa deres Skjolde, og ventede ſaaledes, indtil det blev lyſt. Sigurd Jarl havde ikke faaet Nys om, at Erling nærmede ſig, førend han allerede var kommen ganſke nær ved Gaarden. Hans Mænd ſtode da op, og væbnede ſig. De vidſte ikke ret Beſked om, hvor mandſterk Erling var: nogle vilde derfor fly, andre derimod blive. Sigurd var forſtandig og veltalende nok, men anſaaes ikke for ſynderlig behjertet. Han vilde helſt at man ſkulde undvige, men da han maatte høre meget ilde for denne Modløshed, beſtemte han ſig til at blive. Da det begyndte at lysne, fylkede Anførerne paa begge Sider deres Hær. Sigurd opſtillede ſin Fylking paa en Skraaning mellem Gaarden og den forbiløbende Aa, over hvilken der da, ſom nu, gik en Bro. Erlings Fylking ſtod paa den anden Side af Aaen og Broen; bagenfor Fylkingen holdt en Trop vel bevæbnede Mænd til Heſt, og de havde Kongen imellem ſig. Da Sigurds Mænd ſaa, hvor ſtor Folkemonen var, ſvigtede Modet dem, og de ytrede, at det nok var raadeligſt at ſøge til Skogs. Men Sigurd ſvarede: „I pleje at ſige, at jeg ikke beſidder noget Mod. Net ſkal det viſe ſig; enhver ſee kun til, at han ikke flyet eller ſvigter, førend jeg. Vor Stilling er god: lad dem kun gaa over Broen, men naar Merket er kommet over, ſkulle vi ſtyrte ned ad Bakken over dem; blot nu ingen vil vige fra ſin Sidemand“. Sigurd var iført en rødbruun Kjortel, rød Kappe med opheftede Skjød, og Filtſko paa Fødderne; ſandſynligviis for ej at glide paa Svollen. Han havde Skjold, og et Sverd, ſom han kaldte Baſtard. „Gud ſkal vide“, ſagde han, „at heller end at faa en Mængde Guld, vilde jeg naa hen til Erling ſkakke om det ſaa var kun med et eneſte Hug af Baſtard“.

Erlings Folk vilde gaa over Broen. Men i dets Sted lod han dem gaa over Aaen højere oppe, hvor der var mere jevnt, og hvor den med megen Lethed lod ſig pasſere. Derved forſpildtes Jarlens Plan,

  1. Her ſigter Erling, ſom man ſeer, til hiint Rygte, at Anund Simonsſøns Moder havde ladet anſtille Trolddom for at erfare den bedſte Maade, hvorpaa man kunde faa Kong Inge fældet.