urd Jarl agtede sig imod ham. Man spurgte til ham snart her, snart der, snart nærmere snart fjernere; Erling lod derfor holde Udkik paa alle Kanter, og for Sikkerheds Skyld lod han Krigsludrene hver Aften kalde Mandskabet under Vaaben ovenfor Byen, hvor det laa forsamlet om Nætterne, færdigt til at træde i Fylking. Efter en Uges Tid fik man endelig Bud om, at Sigurd ikke var langt borte, nemlig paa Ree, omtrent halvanden Miils Vej nordvestenfor Byen[1]. Han gav strax Befaling til Opbrud, og medtog, foruden sine egentlige Krigsmænd, ogsaa alle kampdygtige og bevæbnede Bymænd, saa vel som de tilstedeværende Kjøbmænd, paa 12 Mænd nær, der bleve tilbage for at passe paa Byen. Hver Mand medbragte Levnetsmidler for Dagen. Opbrudet skede Tirsdag i den anden Fasteuge (19de Febr.) om Eftermiddagen, men det varede længe, førend man fik “hele Troppen ud af Byen, og saaledes tiltraadtes egentlig ikke Marschen førend ved Nattetid. Paa hver Hest sad to Mand, der tillige havde Skjold fælles. Ved Optællingen befandtes den hele Skare at udgjøre 13 Hundreder (1560 Mand).
Erling fik nu nærmere Underretning om, at Sigurd Jarl befandt sig paa Gaarden Ramnes med 600 Mand[2]. Han lod sit Mandskab kalde sammen, og meddeelte dem dette; alle ytrede Ønske om, at man strax skulde skynde sig derhen, for at komme uforvarende over ham, omringe Husene, og stride endnu samme Nat. Dette var dog ikke efter Erlings Hoved. „Vistnok“, sagde han, „er der mange i Sigurds Flok, hvis Gjerninger vi alt for vel mindes, saasom de have været med at dræbe Kong Inge og mange af vore Venner, hvilket altsammen er seent at opregne. De have udrettet mangt og meget heraf med Djevelens Kunster og Nidingsskab, thi hvormeget end man kan have forbrudt lig, stemple dog vore Love og Landsens Ret som Nidingsskab og Snigmord, at dræbe Folk ved Nattetide. Hiin Flok har nemlig efter troldkyndige Folks Raad
- ↑ Ree kaldtes i Fortiden, og kaldes maaskee endnu, det Strøg eller Hered, der udgjør Ramnes Hovedsogn nordvestenfor Tunsberg. Den Omstændighed at Sigurd Jarl, der faldt i dette Slag, var fra Reyr paa Hedemarken, og Ligheden mellem Reyr og Ree har forledet Forfatteren af Sturlungasaga til at forvexle begge Steder, idet han (II. 40, S. 110) lader dette Slag staa „paa Reyr kort fra Hamarkaupang“.
- ↑ Saaledes de større Kongesagaer. Fagrskinna nævner ikke Ramnes, men derimod „Dyndurstad“, et Navn, saa besynderligt, at man maa antage det forvansket fra „Lindestad“, hvilket er Navnet paa en betydelig Gaard en Fjerdingsvej østenfor Ramnes. I saa Fald bliver den Aa, som nedenfor omtales Lindestad-Elven; eller ogsaa maa det — hvad der er det rimeligste — være den Aa, der kommer fra Vest, gjør en Bøjning sønden om stamme, og derpaa løber en ubetydelig Strækning i Nord, indtil den ved Frist falder i Lindestad-Elven.
