Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/936

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
918
Magnus Erlingsſøn og Sigurd Markusfoſtre.

den og alt, hvad der hørte til Forſvarsvæſenet, var i hans Raadighed. I Viken oppebar han alle kongelige Indtægter[1].

98. Sigurd Sigurdsſøn (Markusfoſtre) tagen til Konge i Haakons Sted. Hans Nederlag og Undergang.


Sigurd Jarl og Anund Simonsſøn vare, ſom vi have ſeet, kort før Slaget ved Sekken ſendte ind til Raumsdalen, for at ſamle Folk. Til dem begave ſig nu ogſaa Eindride unge, Fredrik Køna og endeel flere Høvdinger, der vare undkomne fra Slaget, og ikke vilde underkaſte ſig Sejrherren. De holdt ſin Flok fremdeles ſamlet, og Partiet vedlige, forlode Skibene i Raumsdalen, og begave ſig øſter til Oplandene, for at tage ſig en ny Konge i Haakons Sted. Hertil udſaa de nemlig Sigurd, Søn af Kong Sigurd Mund, der opfoſtredes hos Sigurd Jarls Frænde og Granne, Markus paa Skog[2], hvorfor han ſædvanligviis kaldes Sigurd Markusfoſtre. Efter Sigurd Jarls og andre Høvdingers Tilſkyndelſe gave Oplændingerne ham Kongenavn, rimeligviis paa Eidſivathing (1162). Den nye Konge var endnu, ſom man maa formode, et Barn, i det mindſte omtales han ikke en eneſte Gang ſom handlende paa egen Haand. Hans Tilhængere eller rettere Herrer havde endnu en betydelig Styrke ſamlet, men i to Afdelinger, ſaaledes at den ſaakaldte Konge og Markus med den ene holdt ſig i de indre Gaute, hvor de vare mindre udſatte for Fare, medens derimod Sigurd Jarl med ſine Skarer og Lendermændene laa paa Vagt mod Angreb af Fienden, og derfor af og til ſtreifede ned i Viken, det vil her ſige dens øvre Deel, omkring Oslofjorden. Men da den Deel af Landet, de havde inde, var ſaa ubetydelig, og deres ſtore Troppeantal krævede betydelige Bekoſtninger, kom de ſnart i den ſtørſte Pengemangel, og ſaa ſig nødte til at ſamle, hvad de behøvede, paa højſt utilbørlig, ja endog ulovlig Viis, deels ved haarde og uſkaanſomme Retsforfølgelſer, der kaſtede Bøder og Gods-Inddragninger af ſig, deels ogſaa ligefrem ved Ran. Men da Riget paa denne Tid var i en meget blomſtrende Tilſtand, og Bønderne, ſom allerede forhen omtalt, vare vante til at nyde ſin Velſtand i Ro og hidtil ikke havde været ſtort beſværede ved de Tronfejder, der førtes mellem Kongerne og meſtendeels ved disſes egne og Lendermændenes Huus-

  1. Haakon Herdebreds Saga, Cap. 26—29. Magnus Erlingsſøns Saga Cap. 9. Snorre, Magnus Erlingsſøns Saga Cap. 5—9. Hoveden S. 600. Slaget, hvor Haakon faldt, kaldes her Slaget ved Vedø.
  2. Skog, nu Skoug ved Mjøſen i Ringsakers Preſtegjeld, Broteims Annex, ligger ikke lange fra Sigurd Jarls Ættegaard Reyr eller Rør i ſamme Preſtegjeld.