Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/935

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
917
Haakon Herdebreds Fald.

Hilſen med de varmeſte Takſigelſer. Men i det ſamme lod Erling ſtode af alle Kræfter i Ludren, og befalede ſine Mænd at angribe de Skibe, ſom endnu ikke vare ryddede, da de neppe nogenſinde vilde faa bedre Lejlighed til at hevne Kong Inge. Alle iſtemte nu Hærſkrig, opeggede hinanden indbyrdes, og fornyede Angrebet. I denne Tummel fik Kong Haakon ſit Baneſaar. Man friſtes til at antage, at dette ſtede ved Erlings egen Foranſtaltning, ligeſom nys Nikolas Simonsſøns Drab, ja det ſeer endog ud til, at Sagaſkriveren ſelv har været af denne Mening, uden dog ligefrem at udtale den[1]. Da Haakons Mænd erfarede hans Fald, bleve de ſom raſende af Forbitrelſe, roede til af alle Kræfter, kaſtede Skjoldene fra ſig og hug om ſig med begge Hænder, fuldkommen ligegyldige om deres Liv. Denne Hidſighed kom dem ſelv til ſtor Skade, da de derved blottede ſig for Fiendernes dræbende Stød. En Mængde af Haakons Mænd faldt, deels af denne Grund, deels ogſaa fordi Erlings Krigsmagt var dem langt overlegen i Folketal. Om Grid nyttede det ej at bede, undtagen de faa, ſom Høvdingerne toge i Beſkyttelſe mod Tilſagn om en Løsningsſum. Blandt de Høvdinger, ſom faldt paa Haakons Side, nævnes Sigurd Kaapa, Sigurd Hjupa og Ragnvald Kunta. Nogle af hans Skibe undkom ind i Fjorden, ſaa at Beſætningen derved frelſte ſit Liv. Kong Haakons Lig bragtes førſt ind i Raumsdalen og blev der begravet; men Haakons Broder, Kong Sverre, lod det ſiden optage, bringe til Nidaros og begrave i Steenveggen i Chriſtkirkens Chor paa Sydſiden. Haakon var ſmuk af Udvortes, velvoxen, høj, ſmal om Livet og meget bredſkuldret, hvorfor hans Krigere kaldte ham Haakon Herdebred; han var lyſtig i ſit Væſen nedladende, barnslig og kjær i at lege, og ſærdeles afholdt af Almuen; men for Reſten var han kun Konge af Navn, og det er uviſt, hvorledes hans Charakteer vilde have teet ſig, hvis han havde naaet en modnere Alder.

Erling ſkakke og Kong Magnus droge nu med hele Flaaden ind til Nidaros, og lagde Landet under ſig, hvor de kom. I Nidaros lod Erling tilſtevne Ørething, hvor Magnus nu blev tagen til Konge for det hele Land. Erling dvælede dog ikke længe der, da Thrønderne tyktes ham ikke at lide paa, men begav ſig tilbage til Bergen, og ud paa Høſten til Tunsberg, hvor han agtede at tage Vinterophold. Hele Flaa-

  1. Den blotte Omſtændighed, at Stavnboerne vare ſaa ivrige for at bevare Haakons Liv, maatte være Erling nok til at frygte ham, endog ſom overvunden; og hvad han ej havde taget i Betænkning at gjøre mod Nikolas, maatte falde ham endnu lettere at gjøre mod Haakon. Han ſkilte ſig ſaaledes paa een Gang ved tvende farlige Medbejlere.