Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/933

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
915
Slag ved Sekken.

Siden drog han ogſaa ſelv ſydefter til Søndmøre for at paaſkynde Hjelpetroppernes Ankomſt.

Det var en Søndag[1], at Erling ſkakke havde tilladt Kjøbmandsſkibene at rejſe fra Bergen. Om Tirsdagen, da Mesſen var til Ende, blev der blæſt i Kongs-Ludren, alt Krigsfolket og Bymændene bleve ſammenkaldte, og Befaling given til at ſætte de Skibe i Søen igjen, ſom allerede bare landſatte. Erling holdt derpaa Huusthing med ſine Tropper og Ledingsmændene, forkyndte dem ſin Henſigt, ſnareſt muligt at drage Haakon imøde, udnævnte Skibsbefalingsmænd, og lod oplæſe deres Navne, der havde at tage Plads paa Kongeſkibet. Han befalede enhver at indfinde ſig og ruſte ſig i det ham beſtemte Rum, og truede enhver den med Straf paa Liv eller Lemmer, ſom endnu dvælede efter i Byen, naar han ſejlede afſted paa Bøkeſuden. Orm Kongsbroder og de fleſte Skibe, ſom endnu ikke havde været landſatte, ſejlede allerede bort om Aftenen. Dagen efter, førend Mesſe holdtes i Byen, drog Erling afſted med de øvrige. Hans hele Flaade beſtod af 2l Skibe, af hvilke flere tilhørte Lendermænd, der havde ypperligt Mandſkab. Hans Søn, Kong Magnus, var ligeledes med. Da Erling kom noget forbi Fjordene, ſendte han en Skude ind til Jon Hallkellsſøns Gaard, og lod hente Nikolas, Simon Skaalps og Marias, Kong Harald Gilles Datters, Søn, ſom der opfoſtredes. Han blev bragt ombord paa Kongeſkibet. Det vil erindres, at Nikolas var den, ſom Erling ſelv ved Sammenkomſten i Bergen aller førſt foreſlog til Konge, og han har vel frygtet fort at et Parti maaſkee endnu vilde opſtille ham ſom hans Søn Magnus’s Medbejler, iſær da Jon Hallkellsſøn, ſom det vil ſees, neppe var at lide paa. Fredags Morgen i Otten ſejlede de ind i Steinavaag paa Søndmøre, mellem Aſpø og Hesø. Kong Haakon laa da i en Havn i Nærheden med 14 Skibe. Han ſelv og hans Mænd vare oppe paa Øen og fornøjede ſig ved Leg; Lendermændene ſad paa en Høj i Nærheden. Da ſaa de en Baad komme ſøndenfra, roet af to Mænd i ſaadan Fart, at de ved hvert Aaretag lode ſig falde tilbage lige ned i Kjølen; da de kom til Land, gave de ſig ikke engang Tid til at fæſte Baaden, men ilede op i fuldt Løb. Høvdingerne ſagde ſtrax at disſe Mænd maatte have en vigtig Tidende at melde. De ſtode op og gik imod dem. Da de mødtes, ſpurgte Anund Simonsſøn: „kunne I ſige os noget Nyt om Erling ſkakke, ſiden I ſkynde eder ſaa?“ Den førſte, der ganſke aandpuſten kunde faa Mæle, ſvarede: „her kommer juſt Erling ſejlende ſøndenfra mod eder med 20 Skibe eller deromkring, de fleſte forſvarligt ſtore: om et Øjeblik ville I faa Sejlene at ſee“. Da ſagde Eindride unge: „for nær Næſen, ſagde Karlen, blev ſkudt i Øjet“. De

  1. Maanedsdagen angives ikke. Rimeligviis var det i Mai eller Juni.