Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/932

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
914
Haakon Sigurdsſøn (Herdebred) og Magnus Erlingsſøn.

randt Kong Inge ved Oslo, Eindride unge, Anund Simonsſøn, Philip Petersſøn, Philip Saada-Gyrdsſøn, Ragnvald Kunta, Sigurd Kaapa, Sigurd Ruva, Fredrik Køna, gift med en Datter af Guthorm paa Rein, Aaſkell af Forland, maaſkee en Frænde eller Søn af hiin Egil Aaſkellsſøn, der blev hængt med Steigar-Thore; Thord, Søn af Gunnar Gjaldkere og Stadar-Bjarne. Flere af disſe omtales ikke tidligere; enkelte, navnlig Fredrik, vare throndhjemſke Lendermænd, men efter fleres beſynderlige Tilnavne ſkulde man ogſaa være friſtet til at antage dem forat have hørt til de forhen beſkrevne Elvegrimers og Grændſerøveres Tal. Erling ſkakke havde ogſaa en betydelig Krigsmagt hos ſig. Det var hans Henſigt at komme Haakon i Forkjøbet, og dertil betjente han ſig af følgende Liſt. Han lagde Forbud paa alle de Skibe, der agtede ſin nord til Nidaros, under Paaſkud af, at Bergensmændene heller fortjente at faa de gode Varer, hvormed de vare ladede, om Ejerne end maatte ſælge dem noget billigere, end at de ſkulde komme Fienderne til Gavn. Den egentlige Grund var dog den, at han vilde forebygge at Haakon fik nogenſomhelſt Efterretning fra Bergen, førend den belejlige Tid kom. Paa denne Maade ſamledes Skibe i mængdeviis til Bergen, thi hver Dag ankom der flere, men intet rejſte bort. Erling lod imidlertid Ord udgaa om, at han agtede at forblive i Bergen, og, hvis Haakon ſkulde komme nordenfra for at angribe ham, oppebie Angrebet der med ſine Venner og Frænder. Han lod allerede gjøre Anſtalter til at ſætte ſine Skibe paa Land, og begyndte med de mindſte og letteſte. Herved fik man end mere Syn for Sagen om at han agtede at ſlaa ſig til Ro i Bergen. Da nu alle troede dette fuldt og faſt, lod han en Dag Handelsſkibenes Styremænd ſammenkalde til et Møde, og erklærede her Forbudet ophævet, faa at enhver kunde drage bort, naar og hvorhen han vilde. Alle de, der faa længe havde ſtundet efter at komme bort, benyttede ſig med Glæde og ufortøvet af den uventede Tilladelſe; der blæſte en gunſtig Søndenvind, og endnu inden Noontimen ſamme Dag havde de forladt Havnen; enhver ſøgte at komme forud for den anden, og jo hurtigere Skib han havde, deſto ſortere ſkyndte han ſig nordefter. Da hele denne Handelsflaade kom til Nordmøre, traf den Kong Haakon med hans Krigsmagt, ivrig beſkjeftiget med at paaſkynde Udruſtningerne, og faa de opbudne Ledingstropper og tilkaldte Lendermænd ſamlede. Han havde i lang Tid ikke hørt det mindſte fra Bergen, men fik nu vide, at Erling agtede at forblive der, at han allerede havde gjort Begyndelſen til at ſætte Skibene paa Land, og at han intet kunde vænte mindre end at møde Erling i de Farvande, hvor han nu befandt ſig. Han ſejlede for det førſte ind til Kjøbſtaden Beda, hvor han blev liggende nogle Dage, idet han ſendte Anund og Sigurd Jarl ind i Raumsdalen, ſaavel ſom andre Mænd omkring i Nordmøre og Søndmøre for at ſkaffe Folk og Skibe.