Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/931

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
913
Haakons Nederlag ved Tunsberg.

nene og gik hver til ſit, ſaa at Fylkingen paa Bryggen blev heel tynd, idet kun Haakons Mænd ſtode igjen. Enkelte af dem opmuntrede dog til ligefuldt at møde Erlings Angreb, men Anund Simonsſøn, Anføreren, ſagde: „jeg vil ſaamænd ikke ſlaaes for at ſkaffe Sigurd Jarl Magten, naar han ikke engang ſelv er tilſtede.“ Han flygtede op i Landet og med ham Kongen ſelv og de fleſte af hans Mænd. Mange af dem vare faldne. Om denne uhæderlige Flugt kvad man en Spotteviſe af dette Indhold: „Anund ſagde at han ikke vilde indlade ſig i Kamp, førend Sigurd Jarl kom ſøndenfra med Huuskarlene; Magnus’s raſke Kæmper ile hurtigt op ad Gaden, men Haakons Høge ſkynde ſig afvejen ſaa fort de kunne.“ Den hele Begivenhed, og Sigurd Jarls Fraværelſe maa have forekommet alle, der ikke kjendte de nærmere Omſtændigheder, aldeles uforklarlig, og dette er rimeligviis Grunden til, at den danſke Forfatter Saxo endog fortæller, at Sigurd ſlog Haanden af Haakon, fordi denne ej vilde ſkaffe ham de nødvendige Penge til Krigsudgifter.[1] For Reſten ſeer man af Beretningen ſelv, at der herſkede Skinſyge og ſpendt Forhold mellem Sigurd og Haakons fortroligſte Ven og Raadgiver, Anund Simonsſøn. Haakon tog, ſom han ſaa ofte havde gjort, Vejen over Land til Throndhjem, hvorhen ogſaa Sigurd Jarl, ved Efterretningen om det forefaldne, begav ſig med de Skibe, han havde hos ſig. Men alle de Skive, ſom Kong Haakon havde haſt i Tunsberg, hvoriblandt Bøkeſuden, der forhen havde været Inges Kongeſkib, fik Erling i ſin Vold. Han underlagde nu Kong Magnus hele Viken, Agder, Rogaland og Hordaland, idet han drog veſt- og nordover langs Kyſten til Bergen, hvor han tilbragte Vintren (1161—1162), og i Løbet af denne lod dræbe Ingebjørn Sipil, Kong Haakons Lendermand, i Nordfjord. Kong Haakon tilbragte Vintren i Throndhjem[2].

Om Vaaren udbød Haakon Leding, og udruſtede en Flaade og Hær, for at drage ſydover mod Erling. Af de Høvdinger, ſom da enten vare hos Kong Haakon, eller ſamlede ſig om ham, opregner Sagaen følgende: Sigurd Jarl, Jon Sveinsſøn, der havde for-

  1. Saxo, S. 592.
  2. Haakon Herdebr. Saga, Cap. 23, 24. Snorre, Magnus Erl. S. Cap. 3, 4. I disſe Kongeſagaer ſtaar der, at Erling laa nogle Nætter ved „Rosſanes“, førend han lagde ind til Tunsberg. Sturlungaſaga II. 40 nævner derimod „Ravneberg“. d. e. Ramberg, den nordveſtlige Spidſe af Nøterø, og dette er viſtnok rigtigere. For Reſten gjør denne Saga urigtigt to Slag af det ene, idet den ſiger at Erling og Haakon førſt holdt Slag i Tunsberg, hvor Haakon flygtede, og kort efter ved Ravneberg, hvor Haakon ligeledes tog Flugten. Hoveden (Savile, S. 600) omtaler ogſaa dette Slag, ſom Slaget ved Tunsberg, men nævner kun eet, han ſiger udtrykkeligt, at Erling tog Haakons Flaade.