Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/930

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
912
Haakon Sigurdsſøn (Herdebred) og Magnus Erlingsſøn.

ſkaffe ſig hvad Støtte han tittede, ſaa længe han endnu ikke havde faaet faſt Fod at ſtaa paa.

Medens Erling var borte, ſpillede Haakon paa en Maade Meſter. Strax efter Paaſken drog han med alle de Skibe, der havde tilhørt Kong Inge, nord til Throndhjem, og lod ſig der paa Ørething i Nidaros tage til Konge over hele Landet. Ved denne Lejlighed ophøjede han Sigurd af Reyr til Jarl. Derpaa vendte han tilbage til Viken, fremdeles med ſit hele Følge, og anløb, ſom det lader, Bergen, hvor vi kort efter finde en af hans Sysſelmænd. Ankommen til Viken, drog han ſelv til Tunsberg, men ſendte Sigurd med endeel af Flaaden øſter til Kongehelle, for at pasſe paa, om Erling kom ſøndenfra. Men denne, ſom efter udrettet Erende tiltraadte Tilbagerejſen fra Jylland, fatte lige fra Skagen over til Agder, uden at Sigurd hørte til ham, og ſtyrede førſt til Bergen, hvor hans Mænd dræbte den rimeligviis ved det oven nævnte Beſøg af Haakon indſatte Sysſelmand, ved Navn Arne Brigidarſkalle; ſtrax derpaa vendte han tilbage, og drog øſter langs Kyſten lige til Tunsberg mod Kong Haakon. Sigurd Jarl vidſte endnu ikke et Ord af, at han var kommen fra Danmark, men blev liggende paa Vagt ſyd ved Elven. Erling lagde ſig førſt ved Ravnaberg, den nordveſtligſte Spidſe af Nøterø, og forblev der et Par Dage, beredende ſig til Angreb, hvilket imidlertid Haakon, eller maaſkee rettere Anund Simonsſøn, der var hos ham i Byen, belavede ſig paa at møde, idet de opſtillede en Fylking, beſtaaende deels af Bymænd, deels af hans egne Folk, paa Bryggerne. Erling nærmede ſig nu Byen, idet han tillige lod et Fragtſkib, ladet med Ved og Halm, ſom man ſtak Ild paa, drive for Vinden ind mod Bryggerne. Det var dog ikke hans Henſigt at ſætte Ild paa Byen, men kun at indjage Borgerne Skræk. Han havde til den Ende ladet tvende Rorſkuder befæſte til det brændende Skib, for at kunne ſtyre det og ſtandſe det i Farten, naar det var kommet ſaa nær ind mod Byen, ſom han ſyntes. Nogen lagde lig ſaa tykt ind i Byen, at man paa Bryggerne, hvor Haakons Fylking ſtod, ej kunde ſee for ſig, men ſelv tog Erling med ſine Skibe Plads til Luvart for Ilden, og beſkød Fienden. Da Bymændene ſaa, at Ilden nærmede ſig deres Huſe, og mange bleve ſaarede af Skuddene, tabte de Modet, og beſluttede at bede Erling om Grid ſer ſig og ſin By. Den veltalende Preſt Roald, med Tilnavn Langtale[1], ſendtes ud til Erling i dette Erende, og han kom tilbage med gunſtigt Svar. Det faldt da af ſig ſelv, at de nedlagde Vaab-

  1. Dette Tilnavn havde han aabenbart faaet af ſin Veltalenhed, der vel ſtundom blev for vidtløftig. Hans lange og veltalende Foredrag omtales ogſaa ſenere.