Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/926

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
908
Haakon Sigurdsſøn (Herdebred).

med ſig. Dog maa man ikke derfor antage ham for at have været en fuldkommen Ubetydelighed. Hans Kjekhed i det ſidſte Slag, ligeſom tidligere i det ſtore Slag ved Kongehelle, viſer tvertimod, at der i hans ſvage og daarlige Legeme var en modig og kraftig Sjæl, og at det fornemmelig var hans Vanførhed, ſom gjorde ham afhængig af ſine Omgivelſer, og bragte disſe til at behandle ham og omgaaes ham, ſom om han havde været et Barn. Den opofrende og næſten rørende Hengivenhed, hvormed hans Mænd hang ved ham, viſer at han maa have beſiddet megen perſonlig Elſkværdighed, thi hos alle kunde det ikke være Henſyn til egen Fordeel, ſom her gjorde ſig gjeldende. Navnlig fortælles der om den anſeede Islænding Thorvard Thorgeirsſøn, der 20 Aar gammel var bleven Inges Hirdmand efter at være bleven tagen til Naade af ham for et Drab paa en anden Hirdmand, at han ved ſin Tilbagekomſt til Island efter Inges Død erklærede, ikke ſiden at ville tjene nogen anden jordiſk Konge da han ikke troede at nogen kunde vorde hans Lige, og paalagde ſin Broder Are, da denne ſiden rejſte til Norge, at han ej maatte tage Tjeneſte hos den Flok, der havde fældet Kong Inge, men at han derimod ſkulde ſlutte ſig til den, der hevnede ham, og der indtage hans (Thorvards) Plads; hvilke Bøn Are opfyldte[1]. Ogſaa den danſke Forfatter Saxo ſiger om ham, at „hans herlige Aands Skjønhed ligeſom til Haan var ſkjemmet ved Legemets Vanſkabthed, og at man havde ondt for at ſige, om han havde modtaget en ſtørre Velgjerning af Skjebnen, end han led under dens Mishandling“[2].

97. Haakon Sigurdsſøns korte Herredømme og Fald. Magnus Erlingsſøn bliver Konge i Inges Sted.


Kong Haakon, heder det, lagde nu alt Landet under ſig, hvilket alene vil ſige, at han lod ſig erklære, eller blev erklæret for Konge over det hele Land, uden at der endnu kunde være Tale eller Spørgsmaal om nogen Anerkjendelſe ſom ſaadan, hvilken vel heller ikke nogenſinde blev ham til Deel for Gulathingslagens Vedkommende. Imidlertid uddeelte han alle Syſler til ſine Mænd, og indſatte ligeledes Gjaldkerer i Stæderne. Raadſlagningerne om alle disſe Regjeringsanliggender og fremtidige Planer holdtes i St.Hallvardskirken. Men Fru Chriſtina beſtak den Preſt, der forvarede Kirkens Nøgler, til at ſkjule en af hendes Folk i Kirken, ſaa at han uſeet kunde høre alt, hvad Haakons Mænd forhandlede; og da hun ſaaledes

  1. Sturlungaſaga II. 38, 40.
  2. Saxo, S. 790.