Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/924

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
906
Inge Haraldsſøn.

forlod derfor ſin tidligere Stilling, og ilede med hele Hæren ud paa Iſen, hvor Fylkingen nu opſtilledes foran Byen. .Kongen og hans Broder Orm toge Plads i Midten, ved Kongebanneret; paa højre Fløj, der ſtod udenfor Nonnekloſtret, førte Kong Gudrød fra Syderøerne og Jon Sveinsſøn Befalingen; paa venſtre Fløj, der vendte mod Trælleberg, befalede Simon Skaalp, der havde tilbragt Natten i Byen og ikke vaagnede, førend ved Krigslarmen. Da Haakons Hær kom lige for Inges Fylking, blev der raabt Hærſkrig paa begge Sider. Men Kong Gudrød og Jon Sveinsſøn, ſom havde indladt ſig i hemmelige Underhandlinger med Fienden om at forraade Kong Inge, gave nu med deres Vaaben et aftalt Tegn om hvor de vare at ſende, og did ſtevnede Haakon ſtrax ind; Gudrød og Jon gik øjeblikkelig over til ham med ikke færre end 1800 Mand, og begyndte at ſtride mod deres forrige Staldbrødre. Da dette ſkjendige Forræderi, der i og for ſig var nok til at beſtemme Kampens Udfald, blev meldt Kong Inge, ſagde han: „der ſeer man, hvor ſtor Forſkjel der er paa mine Venner! aldrig havde Gregorius baaret ſig ſaaledes ad, om han havde levet“. Kongens Mænd bade ham nu ſætte ſig til Heſt og ile op paa Raumarike, for at ſamle Tropper der; „endnu idag“, ſagde de, „vil du kunne faa Folk nok deroppe“. „Dertil har jeg ingen Lyſt“, ſagde Kongen; „ofte har jeg hørt eder ytre, hvad der og tykkes mig ſandt, at min Broder Eyſtein fandt en uhæderlig Død, da han engang havde taget Flugten, og han var dog vel udſtyret med alle de Egenſkaber, der pryde en Konge. Gik det ham ſaaledes, ſeer jeg nok, hvilken Skjendſel der venter mig, vanfør ſom jeg er, hvis jeg tager mig til det ſamme, ſom ſtyrtede ham i Ulykke, der dog overgik mig ſaa langt baade i Helbred, Kraft og Dygtighed. Jeg var paa det andet Aar, da jeg blev tagen til Konge i Norge; nu er jeg over 25, og det ſynes mig, ſom om Kongedømmet har bragt mig mere Trængſel og Fare, end Fornøjelſe og Behagelighed. Jeg har holdt mange Slag, ſtundom med mere, ſtundom med mindre Folk, men min ſtørſte Lykke har været den, at jeg aldrig har taget Flugten. Gud raade for mit Liv, hvor langt det ſkal blive, men til Flugten griber jeg aldrig!“

Da Kong Gudrød og Jon Sveinsſøn havde brudt Kong Inges Fylking og ſtillet ſig i Fiendens Rækker, flygtede, ſytti rimeligt var, de, der ſtode nærmeſt; derved bragtes den hele Fylking i Uorden og opløſtes, medens Haakons Mænd ſøgte deſto hidſigere frem. Det var da næſten blevet Dag (4de Februar 1161). Fienden trængte lige ind paa Kong Inges Merke, og i dette Angreb fik han ſit Baneſaar. Hans Broder Orm ſøgte dog endnu at vedligeholde Striden, uagtet mange af hans Krigere flygtede op i Byen; tven-