En i sin Hidsighed kan begaa!“ Kongen maatte vende tilbage, og Kampen fortsattes, indtil ni Mand vare faldne, fire havde faaet Banesaar, hvoraf de siden døde, og en Mængde vare saarede. Da sagtnedes Striden lidt, og Gregorius gik med sin Flok op til Nikolaskirken[1]. Erlings Flok fulgte efter, og raabte til dem. Da kom Kong Inge, og fik endelig Striden standset. Der kom vel et Forlig istand, og efter begge Parters Ønske bestemte han Vilkaarene; men vi have allerede seet saa mange Exempler paa, hvorledes Slagsmaal og Blodsudgydelser, langt ubetydeligere end dette, trods sluttede Forlig plejede at fremkalde langvarige og blodige Fejder, til at vi ej skulde være forvissede om, at dette Slagsmaal vilde have haft lignende Følger, dersom ikke Omstændighederne strax efter havde ført Gregorius og hans Tilhængere fra Erling og hans Parti, for aldrig mere at bringe dem sammen. Efterretningen om Haakons og Sigurds Ankomst til Viken kaldte nemlig Inge og Gregorius strax tilbage derhen, medens derimod Erling, som det synes, forblev i Bergen eller paa sin Ættegaard[2].
Da Inge og Gregorius kom til Viken, rømte Haakon og hans Folk som sædvanligt bort, først til Sverige, men siden, rimeligviis paa Skibe, som de fik fat paa i Gaut-Elven, til Danmark. Inge forfulgte dem lige til Sjæland, hvor flere af dem gik i Land og skjulte sig i de nærmeste Skove. Han sendte Bud til Biskop Absalon i Roeskilde med Anmodning om at lade dem gribe, men Absalon, som fandt dette inhumant, gjorde intet derved[3], og Inge vendte tilbage til Oslo, medens Gregorius, som forhen, tog sin Post i Kongehelle, før at være paa Ferde, om Flygtningerne atter skulde komme. I Begyndelsen af Vintren spurgte han til dem; de vare nu komne tilbage og voldt atter til i Grændse-Egnene, denne Gang oppe i Saurbygden, i den nordøstlige Deel af Fylket. Strax begav han sig did for at overrumple dem, og kom en Nat ganske uventet til det Sted hvor de vare[4]. Der var tvende Gaarde, en større og en mindre, begge besatte af Haakons Folk. I den Tanke, at Haakon og Sigurd vare paa den større Gaard, omringede Gregorius denne, og satte Ild paa den. Men de vare paa den mindre, og saaledes udenfor den
- ↑ Denne laa omtrent midt i Byen.
- ↑ Haakon Herdebreds Saga Cap. 13. Snorre Cap. 12.
- ↑ Saxo S. 791.
- ↑ Sagaen nævner her „Saurbœir“, hvilket egentlig kun er et Fællesnavn for hele Sørbygdens Hered, men sandsynligviis menes her særskilt Gaarden Sørbø i Krokstad Sogn. Det er tydeligt nok, at Flygtningerne have landet yderst i Halland, eller i Nærheden af det nuværende Gøteborg, og at de have taget Vejen nordefter paa Østsiden af Elven, indtil de have naaet Grændse-Egnen paa højre Side af denne.
