Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/919

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
901
Gregorius overfalder Haakon.

En i ſin Hidſighed kan begaa!“ Kongen maatte vende tilbage, og Kampen fortſattes, indtil ni Mand vare faldne, fire havde faaet Baneſaar, hvoraf de ſiden døde, og en Mængde vare ſaarede. Da ſagtnedes Striden lidt, og Gregorius gik med ſin Flok op til Nikolaskirken[1]. Erlings Flok fulgte efter, og raabte til dem. Da kom Kong Inge, og fik endelig Striden ſtandſet. Der kom vel et Forlig iſtand, og efter begge Parters Ønſke beſtemte han Vilkaarene; men vi have allerede ſeet ſaa mange Exempler paa, hvorledes Slagsmaal og Blodsudgydelſer, langt ubetydeligere end dette, trods ſluttede Forlig plejede at fremkalde langvarige og blodige Fejder, til at vi ej ſkulde være forvisſede om, at dette Slagsmaal vilde have haft lignende Følger, derſom ikke Omſtændighederne ſtrax efter havde ført Gregorius og hans Tilhængere fra Erling og hans Parti, for aldrig mere at bringe dem ſammen. Efterretningen om Haakons og Sigurds Ankomſt til Viken kaldte nemlig Inge og Gregorius ſtrax tilbage derhen, medens derimod Erling, ſom det ſynes, forblev i Bergen eller paa ſin Ættegaard[2].

Da Inge og Gregorius kom til Viken, rømte Haakon og hans Folk ſom ſædvanligt bort, førſt til Sverige, men ſiden, rimeligviis paa Skibe, ſom de fik fat paa i Gaut-Elven, til Danmark. Inge forfulgte dem lige til Sjæland, hvor flere af dem gik i Land og ſkjulte ſig i de nærmeſte Skove. Han ſendte Bud til Biſkop Abſalon i Roeskilde med Anmodning om at lade dem gribe, men Abſalon, ſom fandt dette inhumant, gjorde intet derved[3], og Inge vendte tilbage til Oslo, medens Gregorius, ſom forhen, tog ſin Poſt i Kongehelle, før at være paa Ferde, om Flygtningerne atter ſkulde komme. I Begyndelſen af Vintren ſpurgte han til dem; de vare nu komne tilbage og voldt atter til i Grændſe-Egnene, denne Gang oppe i Saurbygden, i den nordøſtlige Deel af Fylket. Strax begav han ſig did for at overrumple dem, og kom en Nat ganſke uventet til det Sted hvor de vare[4]. Der var tvende Gaarde, en ſtørre og en mindre, begge beſatte af Haakons Folk. I den Tanke, at Haakon og Sigurd vare paa den ſtørre Gaard, omringede Gregorius denne, og ſatte Ild paa den. Men de vare paa den mindre, og ſaaledes udenfor den

  1. Denne laa omtrent midt i Byen.
  2. Haakon Herdebreds Saga Cap. 13. Snorre Cap. 12.
  3. Saxo S. 791.
  4. Sagaen nævner her „Saurbœir“, hvilket egentlig kun er et Fællesnavn for hele Sørbygdens Hered, men ſandſynligviis menes her ſærſkilt Gaarden Sørbø i Krokſtad Sogn. Det er tydeligt nok, at Flygtningerne have landet yderſt i Halland, eller i Nærheden af det nuværende Gøteborg, og at de have taget Vejen nordefter paa Øſtſiden af Elven, indtil de have naaet Grændſe-Egnen paa højre Side af denne.