Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/917

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
899
Haakon Sigurdsſøn i Nidaros.

Inges Skib og bad om Grid. Denne vilde Kongen give ham, men en Søn af hiin Haavard Klining, der var bleven dræbt af Haakons Mænd udenfor Bergen, løb til og hugg ham Banehug. Dette blev meget dadlet, men Drabsmanden undſkyldte ſig med at det iſær var Eindride, ſom havde voldt hans Faders Drab. Eindrides Død beklagedes meget, iſær i Thrøndelagen. Disſe vare dog de eneſte Høvdinger, ſom faldt paa Haakons Side. Selv flygtede han op i Landet. Paa Inges Side vare kun faa faldne, men mange ſaarede.[1]

95. Fortſat Strid mellem Inge og Haakon. Gregorius’s Fald.


Efter denne herlige Sejr drog Inge og Gregorius nord i Viken, og opholdt ſig der om Vintren, rimeligviis i Oslo, ſom under deres Ophold der hjemſøgtes af en Ildebrand, medens Erling og Høvdingerne fra det nordenfjeldſke droge hjem hver til ſit. Blandt disſe vare Sønnerne af Ivar paa Eilden (paa Naumdalseidet); da de paa Hjemrejſen kom til Bergen, dræbte de en Nikolas Skegg, der havde været Gjaldkere og rimeligviis var en Tilhænger af Haakon. Denne begav ſig, ligeſom forrige Gang, over Land til Throndhjem, hvor han ankom lidt før Juul (1159), og tilbragte Julen og Vintren i Nidaros, medens Sigurd ſtundom var hjemme paa Reyr: hans Frænde Gregorius havde nemlig udvirket hos Kong Inge, at han ſkulde faa beholde ſine Ejendomme; dog var det vel og en Betingelſe, ſom han rigtignok ej overholdt, at han ſkulde helde ſig i Ro, og forlade Haakon. En Aften i Begyndelſen af Julen opkom der Slagsmaal i Hirdſtuen mellem Haakons Mænd indbyrdes, ſaa at 8 faldt og mange ſaaredes. Strax efter Nytaar drog Alf Rode, Ottar Birtings Søn, der merkeligt nok borte til Haakons Parti, ind til Eilden med 80 Mand, kom ganſke uventet en Aften, da Huſes Beboere vare drukne, og ſatte Ild paa Gaarden. De gik ud og kæmpede, men begge Brødrene faldt med mange andre; ialt ſkulle de have været 30. Samme Vinter døde Andres Simonsſøn, Haakons Foſterbroder, i Nidaros, og hans Død blev meget beklaget. Erling ſkakke og de øvrige af Kong Inges Mænd, der vare i Bergen, talte nok nu og da om at de vilde drage nordover for at tage Haakon fat, men det blev ikke af. Gregorius lod dem hilſe fra Kongehelle, at hvis han ſad ſaa nær, ſom Erling, vilde han ikke ſidde ſaa rolig i Bergen, medens Haakon lod Kong Inges Venner og Lagsmænd dræbe i Throndhjem. Men der blev dog intet foretaget fra Erlings Side. Om Vaaren drog Inge og Gregorius ſelv til Bergen, rimeligviis for derfra

  1. Haakon Herdebr. Saga, Cap. 5—11; ogſaa her citeres Vers af Einar Skulesſøn, der digtede, ſom der ſiges, en Flokk om Gregor, kaldet Øſterfarer-Viſerne. Hans Venſkab for Kong Eyſtein hindrede ham ſaaledes ej fra at forherlige Gregor.