Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/914

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
896
Inge Haraldssøn.

kolas Skjaldvarssøn paa den anden Side. Ved Siden af Nikolas laa Eindride Jonssøn. De mindre Skibe laa yderst. Alle Skibene vare næsten fuldladte af Vaaben og Steen. Sigurd af Reyr holdt følgende Opmuntringstale til Mandskabet: „Endelig er da det Øjeblik kommet, som vi i Sommer saa længe have ventet paa, at vi skulde møde Kong Inge selv i Strid. Længe have vi ogsaa forberedt os derpaa, og mange iblandt os have pralet af, at de ikke vilde fly eller frygte før Kong Inge og Gregorius. Det var nu godt, om disse mindedes deres Ord. Vi andre, som have været noget tandsaare i vor Strid med dem, kunne rigtignok ikke tale saa tillidsfuldt om den Sag, thi det er gaaet, som hver Mand har hørt, at vi have heel ofte seiret Skamsferd for dem. Alligevel er det nu nødvendigt, at vi kæmpe saa mandeligt, og staa faa faste som muligt, thi det er vor eneste Udvej til Sejr. Have vi end noget færre Folk end de, saa er det dog Lykken, der raader for Sejren, og det er vort bedste Haab i denne Sag, at Gud veed, at vi have Retten paa vor Side. Inge har allerede nedhugget sine to Brødre, og ingen er uvidende om, hvad Faderbøder han har tiltænkt Kong Haakon, nemlig at hugge ham ned som hans øvrige Frænder: det vil vise sig i denne Dag. Haakon fordrede fra først af ikke mere end den Trediedeel af Norge, som hans Fader havde haft; men allerede det blev negtet ham; og dog er Haakon efter min Mening bedre berettiget til ogsaa at tage Arv efter sin Farbroder, Kong Eystein, end Inge, eller Simon Gram, eller andre af dem, der toge Eystein af Dage. Det maatte forekomme mange, at Mænd, der havde faa store Synder paa sin Samvittighed, som Inge, og tænkte paa sin Sjæls Frelse, ikke vilde vove for Gud, at tiltage sig-Kongenavn; jeg forundrer mig over, at Gud taaler slig overdreven Djervhed af ham, og det er derfor vist Guds Vilje at vi skulle faa ham styrtet. Lader os derfor stride djerveligen i Haab om at Gud vil forunde os Sejr, og falde vi, da vil Gud nok med mangfoldig Salighed erstatte os hisset, at han her tillader onde Mænd at gange over os. Farer frem med Rolighed og forfærdes ej, om det kommer til Slag: enhver passe vel paa sig og sine Sidemænd, men Gud paa os alle!“ Der hørtes gode Bifaldsraab til denne Tale, og alle lovede paa det bedste at holde sig kjekt. Kong Haakon gik nu ombord paa en af de store Østerfarer-Knerrer, hvor der blev sat en Skjoldborg om ham; men hans Merke forblev paa Langskibet som før.

Da Inge og hans Mænd saa, at Kong Haakons Flaade var slagfærdig, og Erlings fra først af udkastede Plan nu ikke længer kunde følges, sendte de en Løbeskude afsted for at kalde de andre Skibe tilbage; imidlertid oppebiede Kongen dem med den øvrige Flaade, og ordnede Mandskabet til Angreb. Høvdingerne talte for Hæren, og foreskrev saavel hvor ethvert Skib skulde ligge, som hvor enhver skulde angribe. Gregorius fra-