Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/914

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
896
Inge Haraldsſøn.

kolas Skjaldvarsſøn paa den anden Side. Ved Siden af Nikolas laa Eindride Jonsſøn. De mindre Skibe laa yderſt. Alle Skibene vare næſten fuldladte af Vaaben og Steen. Sigurd af Reyr holdt følgende Opmuntringstale til Mandſkabet: „Endelig er da det Øjeblik kommet, ſom vi i Sommer ſaa længe have ventet paa, at vi ſkulde møde Kong Inge ſelv i Strid. Længe have vi ogſaa forberedt os derpaa, og mange iblandt os have pralet af, at de ikke vilde fly eller frygte før Kong Inge og Gregorius. Det var nu godt, om disſe mindedes deres Ord. Vi andre, ſom have været noget tandſaare i vor Strid med dem, kunne rigtignok ikke tale ſaa tillidsfuldt om den Sag, thi det er gaaet, ſom hver Mand har hørt, at vi have heel ofte ſeiret Skamsferd for dem. Alligevel er det nu nødvendigt, at vi kæmpe ſaa mandeligt, og ſtaa faa faſte ſom muligt, thi det er vor eneſte Udvej til Sejr. Have vi end noget færre Folk end de, ſaa er det dog Lykken, der raader for Sejren, og det er vort bedſte Haab i denne Sag, at Gud veed, at vi have Retten paa vor Side. Inge har allerede nedhugget ſine to Brødre, og ingen er uvidende om, hvad Faderbøder han har tiltænkt Kong Haakon, nemlig at hugge ham ned ſom hans øvrige Frænder: det vil viſe ſig i denne Dag. Haakon fordrede fra førſt af ikke mere end den Trediedeel af Norge, ſom hans Fader havde haft; men allerede det blev negtet ham; og dog er Haakon efter min Mening bedre berettiget til ogſaa at tage Arv efter ſin Farbroder, Kong Eyſtein, end Inge, eller Simon Gram, eller andre af dem, der toge Eyſtein af Dage. Det maatte forekomme mange, at Mænd, der havde faa ſtore Synder paa ſin Samvittighed, ſom Inge, og tænkte paa ſin Sjæls Frelſe, ikke vilde vove for Gud, at tiltage ſig-Kongenavn; jeg forundrer mig over, at Gud taaler ſlig overdreven Djervhed af ham, og det er derfor viſt Guds Vilje at vi ſkulle faa ham ſtyrtet. Lader os derfor ſtride djerveligen i Haab om at Gud vil forunde os Sejr, og falde vi, da vil Gud nok med mangfoldig Salighed erſtatte os hisſet, at han her tillader onde Mænd at gange over os. Farer frem med Rolighed og forfærdes ej, om det kommer til Slag: enhver pasſe vel paa ſig og ſine Sidemænd, men Gud paa os alle!“ Der hørtes gode Bifaldsraab til denne Tale, og alle lovede paa det bedſte at holde ſig kjekt. Kong Haakon gik nu ombord paa en af de ſtore Øſterfarer-Knerrer, hvor der blev ſat en Skjoldborg om ham; men hans Merke forblev paa Langſkibet ſom før.

Da Inge og hans Mænd ſaa, at Kong Haakons Flaade var ſlagfærdig, og Erlings fra førſt af udkaſtede Plan nu ikke længer kunde følges, ſendte de en Løbeſkude afſted for at kalde de andre Skibe tilbage; imidlertid oppebiede Kongen dem med den øvrige Flaade, og ordnede Mandſkabet til Angreb. Høvdingerne talte for Hæren, og foreſkrev ſaavel hvor ethvert Skib ſkulde ligge, ſom hvor enhver ſkulde angribe. Gregorius fra-