Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/913

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
895
Slaget ved Kongehelle.

handle i Samdrægtighed. Iſær henvendte han ſig til Erling ſkakke, der f med Rette havde Ord for at være den krigskyndigſte Mand i Hæren, ligeſom han tillige var en af de ſindigſte og klogeſte. Erling ytrede nu, viſtnok temmelig uventet, at den fattede Beſlutning var ganſke imod hans Sind, da det under disſe Omſtændigheder forekom ham dumdriſtigt at vove et Angreb. Man maatte i ſaa Fald, ſagde han, ro op ad den ſtride Elvſtrøm; derved vilde tvende af de tre Mænd, ſom vare i hvert Halvrum, blive ganſke optagne, den ene med at ro, den anden med at beſkytte ham; alene den tredie vilde kunne ſtride, og paa den Maade blev det kun en Trediedeel af hele Hæren, der kunde benyttes til Kampen. Han bad derfor, at man vilde udſætte Angrebet og give ham Friſt til Betænkning; inden tre Dage, ſagde han, ſkulde han have fundet et godt Raad til at komme i Kamp med dem under gunſtigere Forhold. Denne Udſættelſe mishagede mange, ſom meente, at Haakons Mænd derved alene vilde faa Lejlighed til, ligeſom før, at løbe paa Land, og undſlippe. „Nu,“ ſagde de, „have de liden Styrke, og deres Skjebne er i vor Haand“. Gregorius ſagde ikke ſtort, men lod ſin dog forlyde med, at Erling fraraadede Angrebet mere fordi han nu engang vilde modſætte ſig ethvert Raad, Gregorius havde givet, end fordi han ſkjønnede ſig bedre herpaa end alle andre. Kong Inge valgte en Middelvej. Han erklærede, at han nok vilde følge Erlings Raad med Henſyn til Maaden, hvorpaa Angrebet ſkulde ſkee, men at han ej vilde opſætte Angrebet ſelv, da alle de øvrige ſtundede ſaa meget derefter, Erling foreſlog da, at alle Skuder og lettere Skibe i Flaaden ſkulde ro ned om Gulløen og op ad det ſmalere og grundere Løb bagenom denne, ſaaat de kom ovenfor de fiendtlige Skibe, mod hvilke de derpaa ſkulde ſtyre ned, for at prøve, om de kunde løſe dem fra Pælene; de ſtore Skibe, ſom ej kunde komme igjennem hiint Løb, ſkulde derimod ro lige op imod dem, og da, ſagde han, vilde det viſe ſig, om de, der nu vare ſaa hidſige, vilde være kjekkere til at angribe end han. Der gik et Nes frem, ſom hindrede s Haakons Mænd fra at ſee Inges hele Flaade. Da de faa hine Skibe 7 ro ned ad Elven, troede de, at Inge ej driſtede ſig til at binde an med dem, men ſøgte at undfly. De kappede derfor ſtrax Tougene, hvormed de laa faſt ved Pælene, grebe til Aarene og roede afſted for at forfølge dem. Strømmen bragte dem ſnart forbi Nesſet, hvor Inges Hovedſtyrke laa ſkille paa Hiſing-Siden, og da Inges Folk ſaa den komme, iſtemte de ſterkt Hærſkrig med ſtort Bulder og Vaabenbrag. Haakons Mænd drejede om af imod Nord ind mod Landet i en Bugt, hvor der ej var nogen Strøm, lagde ſig her i Slagorden, bragte Landtoug i Land, vendte Forſtavnene udad, og bandt Skibene ſammen. De ſtore Øſtfarere lagde de udenfor de andre Skibe paa hver Fløi, og fæſtede dem til Langſkibene. Midt i Flaaden laa Haakons eget Skib, med Sigurds paa den ene, Ni-