Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/912

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
894
Inge Haraldssøn.

Bergen. Men da de kom til Stjorvelta, en Havn i Leden lidt nordenfor Bergen, fik de høre, at Kong Inge og Gregorius for faa Dage liden allerede vare ankomne did, og vovede derfor ikke at styre derind,men droge videre i det ydre Løb. Her traf de tre Skibe af Kong Inges Følge, der vare forsinkede paa Rejsen østover; Befalingsmændene vare Gyrd Agmundssøn, Inges Fostbroder og Gregors Svoger, den lovkyndige Gyrd Gunnhildssøn, og en vis Haavard Klining. Gyrd Aamundssøn og Haavard Klining bleve dræbte, og Gyrd Gunnhildssøn maatte som Fange følge med til Viken, hvorhen Haakon nu begav sig, og sejlede op ad Elven til Kongehelle.

Ved Efterretningen herom forlod Kong Inge Bergen, og sejlede øster efter dem, ledsaget af Gregorius, Erling skakke, og mange andre Lendermænd. Han lagde op i den nordre Arm af Elven, og sendte Spejdere op for at faa Nys om Haakons Flaade; imidlertid laa han stille og oppebiede dem ude ved Hisingen. Spejderne kom tilbage med den Besked, al de havde seet Haakons hele Flaade, at den laa ved Pælene, der beskyttede Løbet op til Kongehelle, med Bagstavnene bundne fast i dem. De havde lagt to store Østerfarerskibe yderst paa hver Side, og paa hver af dem havde de i Forstavnen indrettet bøje Huun-Kasteller[1]. Inge lod nu hele Mandskabet blæse sammen til Huusthing for at raadslaa om hvad der var at gjøre. Han henvendte sig især til Gregorius Dagssøn, Erling skakke, og de øvrige Lendermænd og Skibsbefalingsmænd Gregorius tog først Ordet, og raadede til strax at angribe. Tidligere, sagde han, havde Haakon maattet vige for dem, skjønt han havde havt større Folkestyrke; saa meget mere maatte de nu haabe et godt Udfald af Kampen, som de denne Gang havde langt større Krigsmagt. For de mange, som havde gjeve Frænders Drab at hevne, var dette desuden en velkommen Leilighed til at faa Hevn, efterat Haakon og hans Skare saa længe havde flyet undaf for dem. Et modigt Angreb vilde derfor vistnok være efter de flestes Sind, og der var al Udsigt til at det vilde krones med Held. Selv vilde han, som sædvanligt, lægge til paa det farligste og vanskeligste Sted. Gregors Tale blev optagen med stort Bifald, og alle erklærede sig rede til at angribe. De roede derfor med alle Skibene op i Elven, indtil de kom hinanden i Sigte. Da drejede Kong Inge ind under Gulløen, og gav Skibsstyrerne Befaling, at gjøre sig rede til Angrebet. Han æskede atter deres Mening om, hvorledes dette paa bedste Maade kunde skee; man maatte blive enig om en bestemt Plan, for siden at kunne

  1. Huunkasteller kaldtes lette Taarne eller Forhøjninger af Haan eller Planker, opførte paa Skibene, for derfra at beskyde Fienden. Se Kongespejlet, Cap. 37.