Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/912

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
894
Inge Haraldsſøn.

Bergen. Men da de kom til Stjorvelta, en Havn i Leden lidt nordenfor Bergen, fik de høre, at Kong Inge og Gregorius for faa Dage liden allerede vare ankomne did, og vovede derfor ikke at ſtyre derind,men droge videre i det ydre Løb. Her traf de tre Skibe af Kong Inges Følge, der vare forſinkede paa Rejſen øſtover; Befalingsmændene vare Gyrd Agmundsſøn, Inges Foſtbroder og Gregors Svoger, den lovkyndige Gyrd Gunnhildsſøn, og en vis Haavard Klining. Gyrd Aamundsſøn og Haavard Klining bleve dræbte, og Gyrd Gunnhildsſøn maatte ſom Fange følge med til Viken, hvorhen Haakon nu begav ſig, og ſejlede op ad Elven til Kongehelle.

Ved Efterretningen herom forlod Kong Inge Bergen, og ſejlede øſter efter dem, ledſaget af Gregorius, Erling ſkakke, og mange andre Lendermænd. Han lagde op i den nordre Arm af Elven, og ſendte Spejdere op for at faa Nys om Haakons Flaade; imidlertid laa han ſtille og oppebiede dem ude ved Hiſingen. Spejderne kom tilbage med den Beſked, al de havde ſeet Haakons hele Flaade, at den laa ved Pælene, der beſkyttede Løbet op til Kongehelle, med Bagſtavnene bundne faſt i dem. De havde lagt to ſtore Øſterfarerſkibe yderſt paa hver Side, og paa hver af dem havde de i Forſtavnen indrettet bøje Huun-Kaſteller[1]. Inge lod nu hele Mandſkabet blæſe ſammen til Huusthing for at raadſlaa om hvad der var at gjøre. Han henvendte ſig iſær til Gregorius Dagsſøn, Erling ſkakke, og de øvrige Lendermænd og Skibsbefalingsmænd Gregorius tog førſt Ordet, og raadede til ſtrax at angribe. Tidligere, ſagde han, havde Haakon maattet vige for dem, ſkjønt han havde havt ſtørre Folkeſtyrke; ſaa meget mere maatte de nu haabe et godt Udfald af Kampen, ſom de denne Gang havde langt ſtørre Krigsmagt. For de mange, ſom havde gjeve Frænders Drab at hevne, var dette desuden en velkommen Leilighed til at faa Hevn, efterat Haakon og hans Skare ſaa længe havde flyet undaf for dem. Et modigt Angreb vilde derfor viſtnok være efter de fleſtes Sind, og der var al Udſigt til at det vilde krones med Held. Selv vilde han, ſom ſædvanligt, lægge til paa det farligſte og vanſkeligſte Sted. Gregors Tale blev optagen med ſtort Bifald, og alle erklærede ſig rede til at angribe. De roede derfor med alle Skibene op i Elven, indtil de kom hinanden i Sigte. Da drejede Kong Inge ind under Gulløen, og gav Skibsſtyrerne Befaling, at gjøre ſig rede til Angrebet. Han æſkede atter deres Mening om, hvorledes dette paa bedſte Maade kunde ſkee; man maatte blive enig om en beſtemt Plan, for ſiden at kunne

  1. Huunkaſteller kaldtes lette Taarne eller Forhøjninger af Haan eller Planker, opførte paa Skibene, for derfra at beſkyde Fienden. Se Kongeſpejlet, Cap. 37.