Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/905

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
887
Selø-Sommeren.


der førſt lod bære Kongens Merke frem, og ytrer tillige, at var kun Kong Eyſtein kommen to Dage før til Bergen, vilde Sigurd ikke ſaa bradt have ladet ſit Liv[1]. Eyſtein var for øvrigt meget ilde tilfreds med Forliget, og ſagde at det var ham aftvunget. Han begav ſig til Throndhjem, medens derimod Inge drog øſter til Viken. Efter Sammenkomſten ved Seløerne plejede man ſiden at kalde denne Sommer Selø-Sommeren.

93. Kong Eyſteins Fald.


Et Par Aars Tid gik nu hen under en Tilſtand,der hverken kunde kaldes Fred eller Krig. Vel førte Kongerne ikke Flaader og Hære imod hinanden, men de udvexlede bitre Budſendinger, forfulgte gjenſidigt hinandens Tilhængere og dræbte dem, hvor de kunde komme til, ligeſom Eyſtein heller ikke udredede den beſtemte Pengeſum. Begge bebrejdede de hinanden indbyrdes, at de ikke holdt det ſluttede Forlig. Det lykkedes Kong Inge og Gregorius at vinde mange af Eyſteins Tilhængere, og lokke dem over paa deres Side; blandt disſe nævnes Hallkell Hauks tvende Sønner, Simon Skaalp og Jon, medens Hallkell ſelv derimod forblev paa Eyſteins Parti; fremdeles Halldor Brynjulfsſøn paa Vetteland, der maaſkee ved denne Lejlighed egtede Gregorius’s Syſter Sigrid, Baard Brynjulfsſøn, kaldet Standhale, efter hvem den mægtige Standhale-Æt har ſit Navn, og mange andre Lendermænd. Eyſtein forſøgte rimeligviis det ſamme med Inges Venner, men i ſaa Fald uden Held. Vi ville endog ſee hvorledes de faa Tilhængere, han endnu havde tilbage, fremdeles faldt fra, ſaa at han inden føje Tid ſtod næſten ene tilbage. Dette kan man ikke ganſke tilſkrive Paavirkning fra Modpartiet. Det er tydeligt at Eyſteins egen utidige Paaholdenhed og Gjerrighed bragte de fleſte til at ſvigte ham i Nødens Stund.

Omſider, i Aaret 1157, var Uenigheden kommen ſaa vidt, at aabenbar Krig ikke længer kunde undgaaes. Begge Konger ſamlede Folk og Skibe, Inge paa Øſtlandet, Eyſtein nordenfjelds. Inge fik 80 Skibe, Eyſtein kun 45, men vel bemandede, og blandt dem den ſtore Drage, ſom Kong Eyſtein Magnusſøn havde ladet bygge. Begge Flaader nærmede ſig hinanden i den ſøndre Bergens-Led. Inge laa med ſine Skibet Moſterhavn, medens Eyſtein laa i Grøningeſund, ved Bukken. Eyſtein ſendte tvende af ſine Mænd, Aslak Jonsſøn den unge, og Arne Sturla, paa et Skib til Inge, formodentlig for at aabne Underhandlinger; men da.Inges Mænd kjendte dem, angrebe de dem ſtrax, toge Skibet med alt hvad derpaa var, og dræbte mange af Beſætningen. Aslak og Arne

  1. Disſe Vers anføres i Morkinſkinna fol. 37 d. ſamt i Fagrſkinna, Cap 260. Saxo, l. c. fremſtiller den hele Kamp ſom om den oprindeligt kun var et Slagsmaal mellem Hirdmændene i Anledning af Sigurd Skrudhyrnas Drab, og nævner ikke Kong Inge.