Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/901

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
883
Kong Sigurds Fald.

og rede til, med mig at angribe dem fra den Kant, hvor de andre finde det farligſt.“ De fleſte Tilſtedeværende fraraadede et ſaadant Angreb, og ſagde at .Kong Sigurd viſtnok vilde udrede Bøder for ſin Forſeelſe. Da Gregorius hørte disſe Betænkeligheder, ſagde han til Kongen: „De plukke den ene fra dig efter den anden; førſt dræbte de min Huuskarl for lidt ſiden, og i dette Øieblik din Hirdmand; næſte Gang kommer Raden til mig eller hvilken ſom helſt anden Lendermand, de finde ſig meeſt tjente ved at rydde af Vejen,ſaa længe de ſee, at du lægger Hænderne i Skjødet; og naar da dine Venner ere dræbte, gaar det endelig ud over dig ſelv, hvem de da afſætte fra Kongedømmet. Hvad nu end dine øvrige Lendermænd beſlutte ſig til, ſaa vil ikke jeg roligt vente, til jeg bliver ſlagtet ſom et Naut, og endnu i denne Nat ſkulle Kong Sigurd og jeg ſnakkes ved herom, hvorledes end Udfaldet bliver. Det maa jeg dog ſige, at vel er du ilde ſtedt for din Vanhelſes Skyld, men liden Vilje har du ogſaa til at opretholde dine Venner. Jeg er ganſke færdig til at gaa lige herfra mod Sigurd: mit Merke vajer allerede ude i Gaarden.“ Dette virkede. Inge ſtod op, forlangte ſine Vaaben, bad alle dem, der vilde følge ham, at bevæbne ſig, og ſagde at det nu ikke længer nyttede at fraraade ham Angrebet: længe nok havde han viiſt ſig overbærende, men nu ſkulde Staalet afgjøre Sagen. Kong Sigurd, der ſad og drak i Sigrid Sætas Gaard, bevæbnede ſig vel, men troede dog ikke at der vilde ſkee noget alvorligt. Tvertimod blev han nu angreben fra fire Kanter. Kong Inge gik imod Gaarden ovenfra Smedeboderne, hans Stiffader, Arne Kongsmaag, ude fra Sandbro, Aslak Erlendsſøn, den nys hjemkomne Korsfarer,[1] fra ſin Gaard, og Gregorius, efter Løfte, fra Gaden, hvor Angrebet var forbundet med ſtørſt Fare.[2] Kong Sigurd og hans Mænd ſøgte op i Loftet eller det øvre Stokverk, og ſkøde ud fra Loftsgluggerne; de brøde Ovnene ned og brugte Stenene, hvoraf de vare opmurede, til at kaſte ned paa Fienden. Men Gregorius og hans kjekke Huuskarle endſede ingen Fare; de hug Porten op, kom ind i Gaardsrummet, og begyndte at hugge ſig ind i Huſet. Der i Porten faldt den ovenfor omtalte Einar, Laxe-Paals Søn; ved denne Lejlighed blev ogſaa en af Sigurd Skrudhyrnas Drabsmænd, ved Navn Hallvard Gunnarsſøn, truffen af en Piil eller et Spyd oppe i Loftet, og, heder det, ikke en eneſte beklagede hans Død. De fleſte af Sigurds Mænd tabte nu

  1. Om Aslak, ſe ovenf. S. 810. Hans Deeltagelſe i Kampen mod Sigurd viſer altſaa, at Korsfarerne vare komne hjem før denne Tid.
  2. Af denne Beſkrivelſe over den Kant, fra hvilken hver af de fire Hovedangribere anfaldt Gaarden, ſees der at denne maa have ligget omtrent midt i Byen. Smedeboderne laa i den øvre Gade, altſaa mod Øſt, Sandbroen i Nord. Gregorius’s Angreb ſkede fra Hovedgaden, eller veſtenfra.