Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/901

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
883
Kong Sigurds Fald.

og rede til, med mig at angribe dem fra den Kant, hvor de andre finde det farligst.“ De fleste Tilstedeværende fraraadede et saadant Angreb, og sagde at .Kong Sigurd vistnok vilde udrede Bøder for sin Forseelse. Da Gregorius hørte disse Betænkeligheder, sagde han til Kongen: „De plukke den ene fra dig efter den anden; først dræbte de min Huuskarl for lidt siden, og i dette Øieblik din Hirdmand; næste Gang kommer Raden til mig eller hvilken som helst anden Lendermand, de finde sig meest tjente ved at rydde af Vejen,saa længe de see, at du lægger Hænderne i Skjødet; og naar da dine Venner ere dræbte, gaar det endelig ud over dig selv, hvem de da afsætte fra Kongedømmet. Hvad nu end dine øvrige Lendermænd beslutte sig til, saa vil ikke jeg roligt vente, til jeg bliver slagtet som et Naut, og endnu i denne Nat skulle Kong Sigurd og jeg snakkes ved herom, hvorledes end Udfaldet bliver. Det maa jeg dog sige, at vel er du ilde stedt for din Vanhelses Skyld, men liden Vilje har du ogsaa til at opretholde dine Venner. Jeg er ganske færdig til at gaa lige herfra mod Sigurd: mit Merke vajer allerede ude i Gaarden.“ Dette virkede. Inge stod op, forlangte sine Vaaben, bad alle dem, der vilde følge ham, at bevæbne sig, og sagde at det nu ikke længer nyttede at fraraade ham Angrebet: længe nok havde han viist sig overbærende, men nu skulde Staalet afgjøre Sagen. Kong Sigurd, der sad og drak i Sigrid Sætas Gaard, bevæbnede sig vel, men troede dog ikke at der vilde skee noget alvorligt. Tvertimod blev han nu angreben fra fire Kanter. Kong Inge gik imod Gaarden ovenfra Smedeboderne, hans Stiffader, Arne Kongsmaag, ude fra Sandbro, Aslak Erlendssøn, den nys hjemkomne Korsfarer,[1] fra sin Gaard, og Gregorius, efter Løfte, fra Gaden, hvor Angrebet var forbundet med størst Fare.[2] Kong Sigurd og hans Mænd søgte op i Loftet eller det øvre Stokverk, og skøde ud fra Loftsgluggerne; de brøde Ovnene ned og brugte Stenene, hvoraf de vare opmurede, til at kaste ned paa Fienden. Men Gregorius og hans kjekke Huuskarle endsede ingen Fare; de hug Porten op, kom ind i Gaardsrummet, og begyndte at hugge sig ind i Huset. Der i Porten faldt den ovenfor omtalte Einar, Laxe-Paals Søn; ved denne Lejlighed blev ogsaa en af Sigurd Skrudhyrnas Drabsmænd, ved Navn Hallvard Gunnarssøn, truffen af en Piil eller et Spyd oppe i Loftet, og, heder det, ikke en eneste beklagede hans Død. De fleste af Sigurds Mænd tabte nu

  1. Om Aslak, se ovenf. S. 810. Hans Deeltagelse i Kampen mod Sigurd viser altsaa, at Korsfarerne vare komne hjem før denne Tid.
  2. Af denne Beskrivelse over den Kant, fra hvilken hver af de fire Hovedangribere anfaldt Gaarden, sees der at denne maa have ligget omtrent midt i Byen. Smedeboderne laa i den øvre Gade, altsaa mod Øst, Sandbroen i Nord. Gregorius’s Angreb skede fra Hovedgaden, eller vestenfra.