Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/900

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
882
Inge, Sigurd og Eyſtein Haraldsſønner.

han alene ſørgede for; han holdt dem, ſiges der, hedre end andre Lendermænd holdt ſine Huuskarle, da han aldrig drak i nogen Skytningsſtue, uden at lade dem drikke med. Kort efter kom Sigurd, ligeledes nordenfra, men med meget færre Folk: han maa ſaaledes have været uvidende enten om Inges og Gregors Ferd, eller om deres Forberedelſer til at afværge den truende Fare. Da Sigurd var kommen, lod Kong Inge ſtrax blæſe til Things ude paa Holmen. Her mødte begge Konger og en talrig Mængde. I Følge med Inge var Gregorius, med forgyldt Hjelm paa Hovedet, og ledſaget af ſine Huuskarle, der ligeledes alle vare hjelmede. Kong Inge ſtod op, ſagde hvad han havde hørt om de Raad, hans Brødre ſkulde have lagt op imod ham, og bad Folket ſtaa ham bi. Den forſamlede Mængde tilkjendegav ham ſin Hengivenhed, og tilſagde ham Hjelp. Da rejſte Sigurd ſig, og ſagde, at hvad Kong Inge havde ytret om hans og Kong Eyſteins Planer, var aldeles ugrundet, og alene et Opſpind af Gregorius. Men han haabede, ſagde han, at det ej ſkulde vare længe, for-end de mødtes ſaaledes, at han nok ſkulde faa den forgyldte Hjelm til at rulle i Støvet: i alle Fald ſkulde de ikke længe leve begge ſamtidigt. Gregorius ſvarede: „jeg tror ikke, Kong Sigurd, at du behøver at længes ſaa meget efter et Møde, hvor det kommer til Strid mellem os: jeg er dertil beredt, naar du vil.“

Faa Dage efter blev en af Gregorius’s Huuskarle dræbt ude paa Gaden af en Huuskarl i Sigurds Tjeneſte. Allerede da vilde Gregorius an-I gribe Sigurd, men undlod det dog paa Kong Inges og mange andres Foreſtillinger. Men endnu ſamme eller en følgende Aften, Fredagen den 10de Juni,[1] da Dronning Ingerid gik fra Aftenſang, blev en af Kong Inges Hirdmænd, ved Navn Sigurd Skrudbyrna, en Veteran, der havde tjent mange Konger og var ſærdeles afholdt, dræbt ſaa godt ſom for hendes Fødder af trende blandt Sigurds Hirdmænd, og, ſom man almindelig antog, efter hans Tilſkyndelſe. Ingerid ilede ſtrax, højſt opbragt, til ſin Søn Kong Inge, fortalte ham Drabet og ſagde at han alt for længe vilde være en liden og daarlig Konge, hvis han ikke foretog ſig noget, naar hans Hirdmænd ſlagtedes ſom Sviin, den ene efter den anden. Inge blev vred over denne Bebrejdelſe; men under Ordvexlingen mellem ham og hans Moder derom, tone Gregorius ind, iført Hjelm og Brynje, og bad ham ikke vredes, da hun kun ſagde, hvad ſandt var. „Nu,“ ſagde han, „er jeg kommen hid for at ſtaa dig vi, derſom du vil anfalde Kong Sigurd; her nede i Gaarden har jeg over hundrede af mine Mænd, alle fuldt bevæbnede

  1. Uge- og Maanedsdagen (Fredag, 14 Dage før St. Hans), angives udtrykkeligt i Sagaerne, til god Støtte for Tidsregningen, da Angivelſen kun pasſer paa 1155, hvilket Aar ogſaa af andre Beregninger viſer ſig ſom det rette.