og grebe til Vaaben. Men han overvandt dem ved et Sted, kaldet Leikberg[1], og herjede derpaa faa eftertrykkeligt paa Hisingen, at Oprørerne ganske faldt til Fode, betalte store Summer i Bøder, og stillede Gisler til Pant paa deres fremtidige Troskab (1153). Strax efter, maaskee ved Efterretningen om at Ragnvald Jarl omsider havde tiltraadt sit Korstog og forladt Orknøerne, gjorde Eystein det allerede ovenfor beskrevne Tog, paa hvilket han ej alene tvang Harald Jarl til at aflægge sig Lenshylding, men ogsaa herjede langs Skotlands og Englands Kyster. Kort efter at han var kommen hjem, rejste der sig atter Uenighed mellem ham og Sigurd, fordi denne, som det heder, havde ladet dræbe en af Kong Eysteins. Hirdmænd, en vis Harald vikverske, der ejede Huus i Bergen, samt Presten Jon Bjarnessøn, der ligeledes synes at have hørt til Eysteins Hird. Aarsagen hertil angives ej; vi erfare kun heraf, at Sigurd paa den Tid (Sommeren 1154) opholdt sig en Stund i Bergen, et Tegn paa, at Agmund Dreng da var død, og at Gregorius Dagssøns Vælde var begyndt, hvilket ogsaa noksom viser sig af det følgende. Men det var ikke belejligt for Eystein og Sigurd, der, som mindre anseede end Inge, havde fleest Interesser fælles, at være længe i Uenighed med hinanden. Der aabnedes Underhandlinger mellem dem, — rimeligviis først fra Eysteins Side —; og de aftalte et Forligsmøde paa Oplandene den først kommende Vinter. Dette viser, at Sigurd da maa være vendt tilbage igjen til Throndhjem, siden Mødet skulde skee paa Oplandene, midtvejs mellem Throndhjem og Viken, hvor Eystein fremdeles opholdt sig. Ved dette Møde kom nu ej alene et Forlig istand mellem dem, men de havde ogsaa meget langvarige, hemmelige Samtaler, af hvis Resultater man kun fik saa meget med Vished at vide, at alle tre Brødre skulde samles i Bergen den følgende Sommer. Men det hed og, at de skulde have aftalt aldeles at berøve Kong Inge hans Magt, og alene at tilstaa ham to eller tre Gaarde med faa meget Gods at han kunde holde 30 Mand om sig, da han nemlig, som det hed, ikke havde Helse til at være Konge. Dette kom Kong Inge og Gregorius for Øre. De droge til Bergen, for at komme de andre i Forkjøbet, og samlede mange Folk omkring sig. Der siges for Resten ikke, hvor de strax forud opholdt sig; kun heder det, at de kom nordenfra[2]. Gregorius havde alene for sin Part to Langskibe og over 90 Huuskarle, hvis Fortæring
Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/899
Utseende