Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/897

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
879
Domkapitler oprettede.

lige til Aarhundredets sidste Tiaar, og i denne Tid havde den Glæde at see Christkirken færdigbygget og St. Sunnivas Skriin flyttet derhen fra Sellø, hvorved Biskopsstolens endelige Flytning først kan siges at være istandbragt (1170). Men det er dog ikke derfor sagt, at hans Medbejler Nikolas[1] maatte vige Pladsen for ham. Det er endog sandsynligt, at Biskopsstolen først ved Nikolas’s Død paany er bleven ledig, siden denne opføres i Biskopsfortegnelserne.

Om Chorsbrødrenes Antal ved enhver Kirke vides intet med Sikkerhed. Ved Metropolitankirken i Nidaros skal der i dens Velmagtsdage have været 24, hvilket Antal dog synes noget højt anslaaet, da der neppe nævnes flere end 15. I Spidsen for dem stod der kun een Archidiakonus eller Erkedegn[2]. I Bergen var der tolv Chorsbrødre med en Archidiakonus[3]; tolv Chorsbrødre, hver med sit Alter, synes ogsaa at have været det normale for de øvrige Kathedralkirker[4]. Ved Kirkevaag Biskopsstol paa Orknøerne var der ligeledes en Archidiakonus med flere Chorsbrødre: men Erkedegnen residerede sædvanligviis paa Hjaltland, for der at holde kirkelig Opsigt. Ved Provinsens øvrige Biskopsstole var der ingen Chorsbrødre. Paa Island valgtes Biskopperne endnu en Tidlang af Folket, eller rettere af Høvdingerne; Biskoppen i Grønland og tildeels paa Syderøerne valgtes og udnævntes nu i Norge, af Kapitlet i Nidaros, og Biskoppen paa Færøerne i Regelen af Kapitlet i Bergen, dog stundom ogsaa af Kapitlet i Nidaros.

At alle disse Domkapitler organiseredes efter Augustins Regel, er baade i og for sig rimeligt, som det sædvanlige, og det erfares desuden deraf, at flere af dem siden, som det nedenfor vil sees, senere sattes i Forbindelse med regulære Augustiner-Konventer.

90. Stridigheder mellem Kongerne. Sigurds Fald.


Den Uenighed mellem de tre kongelige Brødre, til hvilken der allere-

  1. Denne Nikolas Peterssøn fra Sogn var vist en Broder af Jon Peterssøn kaldet Jon Fot, hvorom ovenfor, og saaledes Sønnesøn af Serk fra Sogn. Han hørte upaatvivlelig til en fornem Æt, og i den Tid var der vel endnu ikke saamange fornemme Mænd i eet Landskab af Navnet Peter.
  2. Se Schønings „Throndhjems Domkirke“ S. 230.
  3. Diplom af 1309, aftrykt i „Bergens Kalvskind“ S. 101, jvfr. dette selv S. 29—31, hvoraf man seer at der og vare tolv Altere.
  4. Hvis man, som det af Bergens Exempel bliver rimeligt, kan slutte fra Antallet af Kirkens Altere til Chorsbrødrenes normale Antal, faar man ogsaa 12 for Oslo, da Kathedralkirken her lige til c. 1310 havde 12 Altere, rimeligviis, som i Bergen, 6 paa hver Side. Dette synes ogsaa at være det Antal, som har passet bedst for de øvrige Domkirker.