Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/896

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
878
Inge, Sigurd og Eyſtein Haraldsſønner.


Hvad nu for øvrigt deres Valgrettighed angaar, da ſeer man endog af det nys anførte, ſom dog er ſkrevet i Kronens Interesſe, at en ſaadan virkelig har været dem tilſtaaet, men at der ſiden kun opſtod Strid om den Udſtrækning, hvori Tilſtaaelſen var given. Og et temmelig tydeligt Tegn paa, at Chorsbrødrene i Nidaros ikke, ſom man af Stridsſkriftets Ord ſkulde ſlutte, taalmodig fandt ſig i at Kongen uden videre udnævnte Eyſtein til Erkebiſkop, er det, at ſkjønt denne Udnævnelſe fandt Sted i 1157, i hvilket Aar Erkebiſkop Jon døde, blev Eyſtein dog ikke indviet førend i 1159 eller 1160, og regnede ikke engang ſelv ſin Tiltrædelſe fra et tidligere Aar[1]. Der maa ſaaledes have fundet Underhandlinger Sted, hvorom vore ældre Skrifter intet melde, inden Eyſteins Valg blev befundet gyldigt; og at Chorsbrødrene, eller de, der vare af anden Mening end Kongen, egentlig bleve de ſejrende, ſeer man deraf, at Eyſtein ſelv, ved ej at regne ſine Embedsaar fra den kongelige Udnævnelſe, derved middelbart underkjender dennes Gyldighed.

Overhoved maa man vel antage, at Erkebiſkop Jon, der døde allerede i 1157, og ſandſynligviis ved ſin Ophøjelſe paa Erkeſtolen var en meget gammel Mand, ikke bar kunnet udrette ſynderligt til at bringe de nye Indretninger i Gang, eller ret at grundlægge Erkeſtolens Magt, men at dette har været forbeholdt hans Efterfølger Eyſtein, paa hvis Statsklogſkab, Driftighed og Myndighed vi i det følgende ville ſee flere Beviſer, og ſom ved ſin Udnævnelſe ſynes at have været en Mand i ſine bedſte Aar, ligeſom han og hørte til en af de fornemſte Ætter i Thrøndelagen, og var beſlægtet med Kongehuſet ſelv. Vi erfare desuden, ſom det vil ſees at han netop beſkjeftigede ſig med Planer til at udvide Perſonalet ved Erkeſædet, for ſaa vidt han ſatte Domkapitlet i Forbindelſe med et Konvent af regulære Auguſtinere, ikke at tale om hans Bygnings-Planer til Kirkens Udvidelſe og Forſkjønnelſe. Vi erfare ligeledes, at ogſaa hiin Paal, ſom Kong Inge drev fra Bergens Biſkopsſtol, dog tilſidſt kom i Beſiddelſe af Embedet, ſom han beklædte meget længe,

    Hadrian ſom Stifter af hine tre Archidiakonater. Det vilde have været en Skjødesløshedsfejl, der neppe kunde begaaes ved den pavelige Kurie, at omtale en Indſtiftelſe, der ſkede ved en Kardinal under en anden Pave, ſom foretagen ved Kardinalen, efter at denne ſelv blev Pave; thi Æren for Inſtitutionen tilkom da egentlig ikke ham.

  1. Se Indſkriften ved det af ham i Domkirkens nordre Fløj indviede Alter, Schøning, Throndhjems Domkirke, S. 192: „altare hoc dedicatum est ab Augustino archiepiscopo, anno primo episcopatus eius … annc ab incarnatione domini millesimo centesimo sexagesimo; sexto kal. Decembris“. Den 26 Novbr. 1160 faldt ſaaledes i hans førſte Aar. Annalerne regne hans Indvielſe deels i 1159, deels i 1160, Sagaen derimod i 1161.