Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/885

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
867
Kirke- og Rigs-Møde i Nidaros.

ældre Digtekunſts ypperſte Frembringelſer[1]. Den glimrende Forſamling i Nidaros beſtod, ſom man erfarer, foruden af de allerede nævnte Herrer ogſaa af Landets øvrige Biſkopper, og tolv af de forſtandigſte Mænd fra ethvert af Landets Biſkopsdømmer[2], indkaldte og udvalgte for at overlægge med Kardinalen om de Forandringer og nye Indretninger, der ſkulde indføres, og for at vedtage dem paa deres Landsmænds Vegne, efterſom flere af dem var af den Natur, at deres Vedtagelſe ej beroede paa Gejſtlighedens Samtykke alene[3]. Med andre Ord, her voldtes et formeligt Kirke- og Rigs-Møde, for at ordne de kirkelige Anliggender. Foruden den nye Erkeſtol oprettede Cardinal Nikolas ogſaa en ny Biſkopsſtol i Norge, nemlig paa Hamar, for den ſtørſte Deel af Oplandene. Denne vel befolkede og blomſtrende Deel af Landet kunde ogſaa højlig trænge til en Biſkopsſtol for ſig ſelv, iſær da den, ſom der er Grund til at tro, hidtil havde lydt under Throndhjems Biſkop[4], hvis Diſtrikt ſaaledes var alt for ſtort, og hvis

    máttig höfudáttar“ for en poetiſk Omſkrivning af „Kardinal“; dette bliver den rimeligſte Forklaring, hvorimod enhver anden Overſættelſe, navnlig med „Landets Høvdinger“ ikke alene bliver tvungen, men ogſaa forudſætter den Uſandſynlighed, at Digteren ſkulde have tiltalt dem før Erkebiſkoppen, medens det derimod var i ſin Orden, at han tiltalte Kardinalen før ham, og umiddelbart efter Kongerne ſelv. Han ſiger ogſaa udtrykkeligt i V. 10, at han aldrig har fundet nogen mere glimrende Forſamling i eet Huus.

  1. Det er trykt i det nys nævnte 3die Bind af Snorres Kongeſagaer S. 461 flg; ſaa vel ſom i Fornmanna Sögur 5te B. S. 349.
  2. Dette vil ſees af det ſtrax efter følgende, hvor der tales om Einar Skulesſøns Kvad. [Wikikildens note: Det fremgår ikke av den trykte teksten nøyaktig hva denne fotnoten henviser til.]
  3. Om denne Raadſlagning med Biſkopperne og tolv af de forſtandigſte Mænd fra hvert Biſkopsdømme tales der egentlig kun i Intimationen til Bekræftelſen af 4224 paa Kardinal Nikolas’s Beſtemmelſe om Gaver, indført i Norges gamle Love I. 447. Men da det paa den ene Side er klart, at disſe tolv Mænd fra hver Biſkopsſtol (dengang fire, altſaa 48 Mænd), ikke kunde være ſammenkaldte alene for denne Beſtemmelſes Skyld, hvorhos der paa den anden Side ogſaa vedtoges andre Beſtemmelſer, der lige ſaa meget grebe ind i den verdslige Ret, og hvortil Folkets Samtykke ikke mindre udfordredes, er det tydeligt nok, at de 48 Mænd fra førſt af have været ſammenkaldte ſom et Konvent for i Forening med Biſkopperne at raadſlaa med Kardinalen, og med Fuldmagt fra det øvrige Folk til at vedtage de Forandringer og nye Lovsbeſtemmelſer, der maatte findes pasſende. I Froſtathingsloven III. 17 findes det ogſaa, hvorvel noget uklart, antydet, at de forſtandige Mænd, der med Kardinalen og Erkebiſkoppen vedtoge Beſtemmelſen om Gaver, havde det Hverv, i Almindelighed at overlægge om Forbedringer i Lovgivningen (hyggja at réttarbótum).
  4. Dette er allerede ovenfor antydet, S. 614, Anm. Biſkopperne i Oslo kaldtes tidligere ſtedſe „Biſkopper i Viken“, hvilket udelukkede Oplandene, og den tilſyneladende vilkaarlige Fordeling af Oplandenes Hereder mellem begge Bi-