Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/883

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
865
Kardinal Nikolaus i Norge.

med dets tilliggende og nærmeſt forbundne Lande. Valget til denne Sendelſe kunde ikke være heldigere truffet; det faldt nemlig paa Englænderen Nikolas Brekſpear, Kardinal-Biſkop af Albano, ſandſynligviis iſær af den Grund, at han ſom Englænder antoges mere fortrolig med Nordens Sprog, Skikke og Sæder, end nogen anden af Pavens Omgivelſer; men desforuden var han veltalende, talentfuld, kundſkabsrig og ſtatsklog; han forſtod ypperligt at vinde alle dem, med hvem han kom i Berørelſe, og med det gode at ſætte ſin Vilje igjennem. Han var af ringe Herkomſt, men havde ved ſine ſtore Talenter ſvunget ſig op til Kirkens højeſte Værdigheder, og naaede omſider Pavetronen[1]. Han forlod, ſom det ſynes, Italien i Februar 1152[2], lagde Vejen over ſit Fædreland England[3], og kom den 20de Juli til Norge[4] med et ſtort Følge af Gejſtlige. Han var, fortælles der, vred paa Sigurd og Eyſtein, og de maatte gaa til Forlig med ham, men derimod ſtod han altid paa den bedſte Fod med Inge, og kaldte ham ſin Søn[5]. Hine Kongers, iſær Sigurds, Liv var heller ikke af den Beſkaffenhed, at det kunde behage en Mand, der kom i det udtrykkelige Erende, at forbedre Folkets Moralitet, medens derimod den ſvagelige, blide Inge neppe kunde give nogen Forargelſe i dette Henſeende. Da denne Sag var bragt i Orden, ſandſynligviis i Nidaros, hvortil han ſtrax efter ſin Ankomſt ſynes at have begivet ſig, opfyldte han, ſom der ſtaar, Kongernes Begjæring, at indvie Biſkoppen af Stavanger, Jon Byrgesſøn, til Erkebiſkop i Throndhjem, og gav ham Pallium, idet han forordnede, at der herefter ſkulde være en Erkebiſkopsſtol ved Chriſtkirken i Nidaros, hvor den hellige Kong Olaf hviler, i Stedet for at der hidtil kun havde været Lydbiſkopper i Norge. Kongernes Begjæring gik vel nærmeſt kun paa Valget af den nye Erkebiſkop, thi Erkeſtolens Oprettelſe

  1. En Skildring af hans Charakteer og tidligere Livsbane findes hos Viljam af Newbury, II. 6.
  2. Fra denne Tid af ophører han nemlig at undertegne de pavelige Buller i Pave Eugenius’s Funktionstid, og han begynder ikke igjen førend under Eugens Eftermand Anaſtaſius IV kort før dennes Død 1154.
  3. Dette bevidner Saxo, S. 697.
  4. At Nikolas ankom netop paa denne Dag, ſees af Legenden om det af St. Olaf udførte Jertegn, der meddeles hos Snorre i Inge Haraldsſøns Saga Cap. 24, ſaa vel ſom i den hiſtoriſke Olaf den helliges Saga Cap. 260, hvor det heder at det ſkede to Uger før Olafsmesſe øvre, ſelvſamme Dag, ſom Kardinal Nikolas landede i Norge. Olafsmesſe øvre er 3die Auguſt, og 14 Dage før denne Dag er den 20de Juli. Sandſynligviis landede Nikolas i Bergen, men er ſiden dragen til Throndhjem.
  5. Inge Haraldsſøns Saga Cap. 22. Snorre Cap. 23.