Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/88

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
70
Magnus den gode.


Engang, da Hertug Gaimar af Salerno havde vægret ſig ved at betale ſaadan Skat, udruſtede Saracenerne en ſtor Flaade, hvormed de ſtyrede lige til Salerno-Bugten og gjorde Landgang for at herje Egnen og belejre Staden. Gaimar tænkte allerede paa at afvende Faren ved at tilvejebringe de forlangte Penge, da 40 nordmanniſke Pilegrimme, der laa paa Hjemrejſen til deres Fædreland, og juſt vare komne til Søs fra Palæſtina, foreſtillede ham hvor ſkjendigt det var, at Chriſtne ſkulde betale de Vantroende Skat, og tilbøde ſig at angribe og fordrive Saracenerne, naar han kun vilde give dem Heſte og Vaaben. Gaimar modtog Tilbudet, og i Spidſen for hans Krigere gjorde de et ſaa kraftigt Angreb paa de i deres Overmod ſorgløſe Saracener, at disſe lede et ſtort Nederlag; mange bleve dræbte, og de øvrige frelſte ſig kun ved at ſvømme ud til Skibene[1]. Dette var Nordmannernes førſte Optræden i Italien. Gaimar belønnede dem fyrſteligt, og ſøgte at faa dem til at forblive hos ham, men de længtede hjem, og rejſte videre. Han havde dog erfaret af dem, at deres Fædreland var rigt paa ſaadanne Helte, og i Haab om at andre af disſe vare lettere at lokke og mere æventyrlyſtne, ſendte han Geſandter lige til Nordmandie i den Henſigt at indbyde dets unge Krigere til at komme og træde i hans Tjeneſte. For deſto bedre at virke paa Gemytterne, medbragte Geſandterne mange Koſtbarheder og flere af Sydens herligſte Naturfrembringelſer; og det lykkedes dem ogſaa at overtale mange til at følge med, endog flere af hine forhenværende Pilegrimme, der havde kæmpet mod Saracenerne ved Palermo. Blandt dem, der nu droge til Italien, altſaa blandt den førſte Skare af nordmanniſke Krigere, ſom gjeſtede dette Land alene for der at ſøge Æventyr og vinde Gods og Guld, nævnes fornemmelig fem Brødre, Aasmund, med Tinavnet Drengot, Giſelbert, Rolf, Reinulf, Aasketil, der vare blevne utlæge i Nordmandie[2]. Da Nordmannerne kom til Salerno, toge de fleſte, efter Beſtemmelſen, Tjeneſte hos Gaimar, men Aasmund og hans Brødre vilde førſt gjøre en Valfart til den berømte St. Michaels-Hule og Kirke paa Garganusbjerget i Nærheden af Bari. Her traf de Melo, en anſeet Mand fra Bari, der vankede fredløs om paa Fjeldene, fordi han havde ſtaaet i Spidſen for et frugtesløſt Oprør i Bari mod Kejſeren. Melo, ſom ſtedſe tænkte paa at fornye Opſtanden, fik Brødrene overtalte til at gaa i hans Tjeneſte for at herje de rige græſke Stæder, og de ſendte derhos Bud hjem til Venner og Frænder i Nordmandie, om at komme og forene ſig med dem. Efter

  1. Leo Marsicanus. Pertz Mon. hist. Germ. I. S. 652. Aimé, Nordmann. Hiſtorie. Aaret er uſikkert, Angivelſen vakler mellem 1001, 1002 og 1016.
  2. Giſelbert havde dræbt Hertug Richards Yndling, der havde vanæret hans Datter.