Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/879

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
Biskopper
i Norge. 861

at hans Eftermand igjen døde 115l[1], Ivars Biskopstid maa saaledes have været omkring 1142, men den har rimeligviis tillige været meget kort, siden en anden Biskopsfortegnelse ganske udelader ham. I Bergen eller Sellø efterfulgtes den djerve Magne der, som vi have seet, endnu levede i Sigurd Jorsalafarers sidste Dage, af en vis Ottar, der ogsaa siges at have været en Islænding[2], og denne igjen af den oftere omtalte Sigurd, der gjorde sig fortjent ved Oprettelsen af Klostre, og maa have hørt til en anseet Æt i Landet selv, med Besiddelser i Staden Bergens Nærhed, siden det siges at Lyse Gaard, hvor han oprettede Klostret, var hans egen Ættegaard. Som Biskop nævnes han aller først ved hiin Provincial-Synode i Lund 1139; maaskee indviedes han ved denne Lejlighed. Den i Aaret 1135 af Kong Harald Gille hængte Biskop Reinalds Eftermand i Stavanger var Jon Byrgessøn, der ogsaa synes at have været af en anseet Æt i Landet selv, og om hvis Syster Gudrun det udtrykkeligt siges, at hun meddeelte Sagaskriveren Erik Oddssøn paalidelige Beretninger om samtidige Begivenheder[3]. Om Biskopperne i Oslo, Peter, som ovenfor er nævnt[4], og hans Eftermand Villjam, vides intet, uden at denne sidste døde i Aaret 1157, og at han saaledes rimeligviis har været den Biskop, der i Aaret 1146, da Sigurd i Bergen oprettede Lysekloster, fulgte dennes Exempel, og oprettede Klostret paa Hovedøen.

Paa Færøerne, der nu ogsaa havde faaet en egen Biskopsstol i Kirkebø, skal ifølge Sagnet, den egennyttige og uretfærdige Biskop Matthias have tilbragt de sidste 20 Aar af sin lange Embedstid — han døde først 1157 eller 1158 paa Sygelejet, hvor Samvittighedsnag havde kastet ham[5]. Herved kan det maaskee forklares, hvorledes det gik til, at der ved hiin Provincial-Synode i Lund 1139 nævnes en Biskop Orm af Færøerne, som nærværende, uden at han dog omtales enten i Biskopsfortegnelserne, i Annalerne, eller i Folkesagnet. Han har sandsynligviis været udnævnt af Biskop Sigurd til hans Medhjelper; maaskee har han, naar alt kommer til alt, ikke engang været paa Færøerne[6]. Paa Grønland holdt Bi-

  1. Se Biskopsfortegnelserne i Norsk Tidsskrift, V, 42, sammenlignet med de islandske Annaler.
  2. Dette siges i den ældste af de tvende Biskopsfortegnelser.
  3. Inge Haraldssøns Saga Cap. 11; Snorre Cap. 10. At Jon, der siden blev Norges første Erkebiskop, tidligere var Biskop i Stavanger, siges ikke i Sagaerne, men kun i Annalerne, ved 1152.
  4. Se ovenfor S. 615.
  5. Antiqvarisk Tidsskrift 1849—1851, S. 153.
  6. Hvo veed, om han ikke, muligens er den samme Orm, der i Aaret 1146 var Abbed i Munkelivs Kloster, og tillige den samme, der siden blev Biskop i Hamar.