Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/879

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
Biſkopper
i Norge. 861

at hans Eftermand igjen døde 115l[1], Ivars Biſkopstid maa ſaaledes have været omkring 1142, men den har rimeligviis tillige været meget kort, ſiden en anden Biſkopsfortegnelſe ganſke udelader ham. I Bergen eller Sellø efterfulgtes den djerve Magne der, ſom vi have ſeet, endnu levede i Sigurd Jorſalafarers ſidſte Dage, af en vis Ottar, der ogſaa ſiges at have været en Islænding[2], og denne igjen af den oftere omtalte Sigurd, der gjorde ſig fortjent ved Oprettelſen af Kloſtre, og maa have hørt til en anſeet Æt i Landet ſelv, med Beſiddelſer i Staden Bergens Nærhed, ſiden det ſiges at Lyſe Gaard, hvor han oprettede Kloſtret, var hans egen Ættegaard. Som Biſkop nævnes han aller førſt ved hiin Provincial-Synode i Lund 1139; maaſkee indviedes han ved denne Lejlighed. Den i Aaret 1135 af Kong Harald Gille hængte Biſkop Reinalds Eftermand i Stavanger var Jon Byrgesſøn, der ogſaa ſynes at have været af en anſeet Æt i Landet ſelv, og om hvis Syſter Gudrun det udtrykkeligt ſiges, at hun meddeelte Sagaſkriveren Erik Oddsſøn paalidelige Beretninger om ſamtidige Begivenheder[3]. Om Biſkopperne i Oslo, Peter, ſom ovenfor er nævnt[4], og hans Eftermand Villjam, vides intet, uden at denne ſidſte døde i Aaret 1157, og at han ſaaledes rimeligviis har været den Biſkop, der i Aaret 1146, da Sigurd i Bergen oprettede Lyſekloſter, fulgte dennes Exempel, og oprettede Kloſtret paa Hovedøen.

Paa Færøerne, der nu ogſaa havde faaet en egen Biſkopsſtol i Kirkebø, ſkal ifølge Sagnet, den egennyttige og uretfærdige Biſkop Matthias have tilbragt de ſidſte 20 Aar af ſin lange Embedstid — han døde førſt 1157 eller 1158 paa Sygelejet, hvor Samvittighedsnag havde kaſtet ham[5]. Herved kan det maaſkee forklares, hvorledes det gik til, at der ved hiin Provincial-Synode i Lund 1139 nævnes en Biſkop Orm af Færøerne, ſom nærværende, uden at han dog omtales enten i Biſkopsfortegnelſerne, i Annalerne, eller i Folkeſagnet. Han har ſandſynligviis været udnævnt af Biſkop Sigurd til hans Medhjelper; maaſkee har han, naar alt kommer til alt, ikke engang været paa Færøerne[6]. Paa Grønland holdt Bi-

  1. Se Biſkopsfortegnelſerne i Norſk Tidsſkrift, V, 42, ſammenlignet med de islandſke Annaler.
  2. Dette ſiges i den ældſte af de tvende Biſkopsfortegnelſer.
  3. Inge Haraldsſøns Saga Cap. 11; Snorre Cap. 10. At Jon, der ſiden blev Norges førſte Erkebiſkop, tidligere var Biſkop i Stavanger, ſiges ikke i Sagaerne, men kun i Annalerne, ved 1152.
  4. Se ovenfor S. 615.
  5. Antiqvariſk Tidsſkrift 1849—1851, S. 153.
  6. Hvo veed, om han ikke, muligens er den ſamme Orm, der i Aaret 1146 var Abbed i Munkelivs Kloſter, og tillige den ſamme, der ſiden blev Biſkop i Hamar.