Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/878

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
860
Inge, Sigurd og Eyſtein Haraldsſønner.

Buller have haft nogen ſynderlig Virkning. Thi Asſer vedblev at indvie Biſkopper over Norden, i det mindſte paa Island, og derfor, ſom man maa formode, i alle Fald i Norge; og ved en Provincial-Synode, ſom hans Broderſøn og Eftermand, den myndige Æſkil, holdt i Lund Aaret efter ſin Ophøjelſe (1139), og det i Overvær af den pavelige Legat Theodignus, vare foruden 5 danſke Biſkopper ogſaa tvende norſke tilſtede, nemlig Sigurd af Bergen og Orm af Færøerne. At de norſke Biſkopper, der udnævntes i de førſte 15 Aar efter Erkebiſkop Asſers Død (1137), indviedes af Æſkil, kan heller ikke betvivles, ſkjønt man kun veed det med Vished om de islandſke Biſkopper, Bjørn Gilsſøn, der efter Ketils pludſelige Død (1146) indviedes til Biſkop i Hole[1], og Kløng Thorſteinsſøn, der udvalgtes til Biſkop i Skaalholt efter at Biſkop Magnus var omkommen ved en Ildebrand (1148), og Hall Teitsſøn, Isleifs Sønneſøn udvalgt til han Efterfølger, var død udenlands (1150), førend han havde kunnet modtage Indvielſen. Efterretningen om hans Død naaede ikke Island førend Aaret efter, og Kløng, ſom da udvalgtes til at beklæde den ledige Biſkopsſtol, kom ſaaledes ej til Danmark for at indvies, førend i Begyndelſen af Aaret 1152, hvorfor han, ſom det ſtrax nedenfor vil ſees, upaatvivlelig er den ſidſte Biſkop, baade fra Island og Norge, der indviedes af Erkebiſkoppen i Lund[2].

Hvad de ſamtidige Biſkopper i Norge angaar, da kjender man ikke ſtort mere til dem, end deres Navne. Vi have ovenfor ſeet, at en vis Ivar Ketilsſøn, med Tilnavn Skrauthanke eller Strauthanſke, Broder til Jon Kauda, Saada-Gyrds Svigerſøn, og, ſom man næſten ſkulde formode, islandſk af Fødſel, blev Biſkop i Nidaros i Harald Gilles Sønners førſte Regjeringstid. Men naar det ſkede, ſiges ikke nøjagtigt. Man erfarer kun at han endnu ikke var Biſkop i Aaret 1139, da han deeltog i Holmengraa-Slaget ſom Kong Magnus blindes tro Tilhænger, og frelſtes af ſin Broder, der var paa den modſatte Side[3]. Vi vide ogſaa af en Biſkopsfortegnelſe, at han var en Eftermand af hiin Simon, der i Sigurd Jorſalafarers Dage, var behjelpelig til at faa Tienden indført, og

    Cap. 15 udtrykkeligt heder at Biſkop Magnus i Skaalholt indviedes af Erkebiſkop Magnus i Anaklets Dage, uden at Innocents II nævnes.

  1. Hungrvaka Cap. XIX.
  2. Hungrvaka, Cap. XVII. Jvfr. Finn Jonsſøns Kirkehiſtorie, I. S. 280.
  3. Se ovenfor S. 704. At Jon var Islænding, ſiges ikke udtrykkeligt, men hvor han omtales i Beſkrivelſen over Holmengraa-Slaget, handles der ſærſkilt om de Islændinger, ſom deeltoge i dette.