Erkebiskop Asser i Lund og de øvrige danske Biskopper ikke viste bane den tilbørlige Lydighed som Metropolit efter ældre Privilegier af Paverne, Gregor (IV), Sergius (II), Leo (IV), Benedikt (IX), Nikolaus (II), Hadrian (II), havde saavel hans Forgængere Calixtus og Honorius, som han selv formanet dem til at vende tilbage til Lydighed mod den hamburgske Kirke, eller, om de troede at have nogen retmæssig Grund til at unddrage sig derfra, befalet dem i saa Fald, desangaaende at henvende sig til det apostoliske Sæde[1]. Men de havde ringeagtet de apostoliske Befalinger, og hverken indfundet sig eller havde sendt Svar. Og for at ingen skulde drage Fordeel af sin Trodsighed, underkastede han derfor med Kardinalernes Raad saavel den lundske, som de øvrige danske Biskopper atter under den hamburgske Erkebiskops Højhed. Overeensstemmende med de oven nævnte Pavers Privilegier, og ifølge Kong Lothars Bøn, bekræftede han saaledes Adalbero, og ved ham den hamburgske Kirke, i Metropolitanhøjheden over Danmarks, Sveriges, Norges, Farrias, Grønlands, Helsinglands, Islands, Skridfinnelands, og Slavernes Kirker. Det er charakteristiskt nok, at han her netop forbigaar Paschalis II, der havde oprettet Erkebiskopsdømmet i Lund. Det synes ogsaa, efter Pladsen at dømme, hvor han nævner Farria, som om han nu forstaar det om Færøerne, hvor der imidlertid var oprettet en egen Biskopsstol, medens Navnet i hine ældre Tider betegnede Helgoland, som da en Stund havde sin egen Biskop. Den anden Bulle er udstedt til den daværende danske Kong Nikolas, hvilken han underretter om den nys nævnte Forføjning, og opfordrer ham til at paasee, at Danmarks Biskopper vende tilbage rinder deres retmæssige Overhoved. Den tredie er henvendt lige til Erkebiskop Asser selv, der paa det indstændigste opfordres til Underkastelse under den hamburgske Erkebiskop; den fjerde til en Konge, der sandsynligviis er Sveriges, eller ogsaa er den maaskee skreven i to ligelydende Kopier, den ene til Sveriges, den anden til Norges Konge. Den femte opfordrer Sveriges Biskopper til at erkjende Adalbert for deres Metropolit. Til Norges Biskopper findes ingen Bulle, men rimeligviis have vel ogsaa de modtaget en, siden Norge og dets Skat— samt Kolonilande udtrykkeligt nævnes i den første[2]. Det sees ikke, at disse
- ↑ Af de her nævnte Buller kan visselig Gregors, der i det 9de Aarhundrede nævner Grønland og Helsingeland, der først christnedes i det 11te, betragtes som understukken efter eller paa Adalberts Tid omkring 1060.
- ↑ Bullerne anføres paa flere Steder, hos Staphorst, Hist. Hamb. Eccl. Diplomatatica I. S. 532 flg. i Lappenbergs Urkundenbuch, I. 133 flg. Liliegrens Diplomatarium I. 146 flg. o. s. v. Det er forøvrigt ikke usandsynligt, at Norge og Island have erklæret sig for Anaklet, siden det i Hungrvaka
