Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/874

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
856
Inge, Sigurd og Eystein Haraldssønner.

om dets Tilværelse skrev sig fra en tidligere Periode end netop denne, hvor flere Cistercienserklostre næsten samtidigt grundlagdes, bliver det sandsynligt at antage det stiftet paa denne Tid, ligesom og, i Mangel af nogen udtrykkelig Angivelse af den Orden, hvortil det hørte, at det var et Cistercienserinde-Kloster. Og da det under disse Omstændigheder bliver sandsynligt, at den hele Impuls til alle disse CistercienserKlostres Oprettelse udgik fra Biskop Sigurd i Bergen, og at Klostrene selv indrettedes efter det af ham givne Mønster, maa man ogsaa antage, at Medlemmerne i dem alle fra først af fornemmelig vare hentede fra England, ikke, som i Danmark og Sverige, umiddelbart fra St. Bernhards Kloster i Clairvaux[1]. Hvor vidt Augustinerklostret ved Jonskirken i Bergen allerede oprettedes paa denne Tid, eller senere, er uvist; de saakaldte Jonsvolde (nu Engen), der havde sit Navn efter Kirken, nævnes allerede i 1153 ved Siden af Nonneseter, og man kan“ saaledes lige saa lidt derfra slutte at hiint, som at dette allerede paa den Tid i Virkeligheden var til, medens det paa den anden Side ikke er i mindste Maade usandsynligt, at den egentlige Kirke kan have været opført, og have givet den omliggende Mark Navn, uden endnu at være sat i Forbindelse med noget Klosterkonvent. Det er endog saa meget sandsynligere, som man næsten alene deraf kan forklare sig den Synderlighed, at Klostret i daglig Tale stedse benævntes „Jonskirken“, aldrig „Jonsklostret“, hvilket viser at hiin Benævnelse allerede var bleven faa tilvant, at den senere ej kunde afskaffes[2]. Sandsynligviis stod Oprettelsen af dette Kloster i Forbindelse med den endelige Indretning af Bergens saa vel som af de øvrige Biskopsstole, da Chorsbrødre indførtes, hvorom mere nedenfor.

Hvor vidt de omtrent samtidigt paa Island oprettede Klostre fik sin første Befolkning fra England, eller fra Norge, eller noget andet Land, derom er der lige saa lidet at finde, som om Ordenen, hvortil de egentlig hørte. Det ældste Kloster af Varighed, som oprettedes paa Island, var Thingeyre Kloster ved Hunavatn paa Nordlandet, hvor allerede Biskop Jon Agmundssøn havde bygget en Kirke med Klosterbolig, ifølge et Løfte, han kort efter sin Ophøjelse paa Biskopsstolen havde aflagt, hvis et Uaar, som da herskede, vilde ophøre. Han lagde Indtægter dertil af de biskoppelige Tiender, og foreskrev, at Munkene skulde leve efter St. Benedikts Regel; dog oplevede han ikke selv at see Munke nedsætte lig der; han døde nemlig 112l, og Klostret kom ikke i Orden førend 1133[3].

  1. Alvastrakloster i Sverige, det første Cistercienserkloster, blev, som det heder, oprettet ved Dronning Ulfhilds Foranstaltning 1143.
  2. Se herom især Langes Klosterhistorie, S. 507 flg.
  3. Finn Jonssøns islandske Kirkehistorie, 4de B. S. 28 flg. Annalerne henføre Oprettelsen af Thingeyre Kloster udtrykkeligt til 1133.