Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/873

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
855
Cistercienser-Klostre oprettede.

overtalte Abbed Henrik i Fountains til at afgive en Deel af Klostrets Munke, hvoriblandt hiin Runulf, for at de kunde grundlægge et lignende Kloster i Norge; han skjenkede dertil sin egen Ættegaard Snur„ og Reinulf blev den første Abbed. Da han havde faaet Klostret bragt i Orden, nedlagde han sin Værdighed og vendte tilbage til Founiains, hvor han døde. Men som udgaaet fra Fountains, stod Klostret fremdeles i den nærmeste Forbindelse med dette, og, efter St. Bernhards udtrykkelige Foranstaltning, for det første under dets Tilsyn. Stiftelsen af Lyse-Kloster har maaskee givet Anledning til, at ogsaa Oslo Bispedømme Aaret efter (1147) fik et Cistercienser-Kloster, nemlig St. Mariæ og St. Eadmunds Kloster paa Hovedøen, der ligeledes grundlagdes af engelske Munke, nemlig fra Kirkstede Kloster i Lincolnshire[1]. Omtrent samtidige med disse tvende Munkeklostre, eller i alle Fald ikke stort yngre, vare de tvende Nonneklostre, St. Mariæ Kloster eller det saakaldte Nonneseter i Bergen, og Bakke Kloster nær ved Nidaros. Deres Stiftelsestid kjendes ikke nøjagtigt, og af den Omstændighed, at hiint nævnes allerede i Beretningen om Kong Magnus Sigurdssøns Tilfangetagelse ved Harald Gille 1135[2], skulde man tro at det allerede da var til; men vist er det, at det i saa Fald neppe kunde være noget Cistercienserkloster, men maatte senere være reformeret dertil, da det er tydeligt nok, at Norge først efter Biskop Sigurds Besøg i England 1146 lærte Cistercienser-Ordenen at kjende. Det sandsynligste bliver at antage dette Kloster, ligesom Lysekloster, grundet ved Biskop Sigurds Foranstaltning. Det nævnes som Kloster udtrykkeligt ved 1181[3]. Hvad Bakke Kloster angaar, da er det vist, at det maa have været stiftet før 1157, eftersom en af Kongesagaerne har opbevaret en liden Fortælling om et Besøg, Skalden Einar Skulessøn aflagde hos Abbedissen paa Bakke, da han som Kong Eysteins Stallare opholdt sig ved dennes Hof i Nidaros, og hiint Aar var Eysteins Dødsaar[4]. Da ellers dette Kloster, et af de rigeste og meest anseede i Norge, vist vilde have været nævnt ved en eller anden Anledning.

  1. Se Langes Klosterhistorie, S. 622 flg.
  2. Se ovenfor S. 736. Det maa her atter gjentages, at Sagaerne oftere angive en Begivenheds Lokaliteter efter Gjenstande, som først bleve til i Mellemtiden mellem Begivenheden selv og Sagaens Nedskrivelsestid.
  3. Sverres Saga Cap. 49.
  4. Se Morkinskinna, fol. 32 a. Fornmanna Sögur 7de B. S. 355. Vi ville i det følgende se, at Eystein opholdt sig i Nidaros eller Throndhjem en god Deel af Tiden mellem Sommeren 1155 og hans Død om Sommeren 1157; i denne Tid kan det saaledes være oprettet, men rimeligere er det dog, at det skede tidligere. Det sandsynligste er vistnok at henføre Stiftelsen til Kardinal Nikolaus’s Nærværelse og Erkestolens Oprettelse 1152, se nedenfor.