Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/873

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
855
Ciſtercienſer-Kloſtre oprettede.

overtalte Abbed Henrik i Fountains til at afgive en Deel af Kloſtrets Munke, hvoriblandt hiin Runulf, for at de kunde grundlægge et lignende Kloſter i Norge; han ſkjenkede dertil ſin egen Ættegaard Snur„ og Reinulf blev den førſte Abbed. Da han havde faaet Kloſtret bragt i Orden, nedlagde han ſin Værdighed og vendte tilbage til Founiains, hvor han døde. Men ſom udgaaet fra Fountains, ſtod Kloſtret fremdeles i den nærmeſte Forbindelſe med dette, og, efter St. Bernhards udtrykkelige Foranſtaltning, for det førſte under dets Tilſyn. Stiftelſen af Lyſe-Kloſter har maaſkee givet Anledning til, at ogſaa Oslo Biſpedømme Aaret efter (1147) fik et Ciſtercienſer-Kloſter, nemlig St. Mariæ og St. Eadmunds Kloſter paa Hovedøen, der ligeledes grundlagdes af engelſke Munke, nemlig fra Kirkſtede Kloſter i Lincolnſhire[1]. Omtrent ſamtidige med disſe tvende Munkekloſtre, eller i alle Fald ikke ſtort yngre, vare de tvende Nonnekloſtre, St. Mariæ Kloſter eller det ſaakaldte Nonneſeter i Bergen, og Bakke Kloſter nær ved Nidaros. Deres Stiftelſestid kjendes ikke nøjagtigt, og af den Omſtændighed, at hiint nævnes allerede i Beretningen om Kong Magnus Sigurdsſøns Tilfangetagelſe ved Harald Gille 1135[2], ſkulde man tro at det allerede da var til; men viſt er det, at det i ſaa Fald neppe kunde være noget Ciſtercienſerkloſter, men maatte ſenere være reformeret dertil, da det er tydeligt nok, at Norge førſt efter Biſkop Sigurds Beſøg i England 1146 lærte Ciſtercienſer-Ordenen at kjende. Det ſandſynligſte bliver at antage dette Kloſter, ligeſom Lyſekloſter, grundet ved Biſkop Sigurds Foranſtaltning. Det nævnes ſom Kloſter udtrykkeligt ved 1181[3]. Hvad Bakke Kloſter angaar, da er det viſt, at det maa have været ſtiftet før 1157, efterſom en af Kongeſagaerne har opbevaret en liden Fortælling om et Beſøg, Skalden Einar Skulesſøn aflagde hos Abbedisſen paa Bakke, da han ſom Kong Eyſteins Stallare opholdt ſig ved dennes Hof i Nidaros, og hiint Aar var Eyſteins Dødsaar[4]. Da ellers dette Kloſter, et af de rigeſte og meeſt anſeede i Norge, viſt vilde have været nævnt ved en eller anden Anledning.

  1. Se Langes Kloſterhiſtorie, S. 622 flg.
  2. Se ovenfor S. 736. Det maa her atter gjentages, at Sagaerne oftere angive en Begivenheds Lokaliteter efter Gjenſtande, ſom førſt bleve til i Mellemtiden mellem Begivenheden ſelv og Sagaens Nedſkrivelſestid.
  3. Sverres Saga Cap. 49.
  4. Se Morkinſkinna, fol. 32 a. Fornmanna Sögur 7de B. S. 355. Vi ville i det følgende ſe, at Eyſtein opholdt ſig i Nidaros eller Throndhjem en god Deel af Tiden mellem Sommeren 1155 og hans Død om Sommeren 1157; i denne Tid kan det ſaaledes være oprettet, men rimeligere er det dog, at det ſkede tidligere. Det ſandſynligſte er viſtnok at henføre Stiftelſen til Kardinal Nikolaus’s Nærværelſe og Erkeſtolens Oprettelſe 1152, ſe nedenfor.