Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/872

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
854
Inge, Sigurd og Eyſtein Haraldsſønner.

ſtein Magnusſøns Foranſtaltning, er allerede omtalt[1]. Men det fik, ſom der nævnt, ej ſit førſte pavelige Beſkjermelſesbrev førend i Januar 1146, af Pave Eugenius den 3die, da han tog Abbed Orm og alle Brødrene, ſaa vel ſom deres Beſiddelſer, hvoraf fornemmelig Aum-Øerne med St. Clemens-Kirke, og St. Nikolai Kirke paa Herdlø, med tilhørende Øer i ſin Beſkyttelſe[2]. Dette Beſkjermelſesbrev er formodentlig erhvervet af den driftige Biſkop Sigurd i Bergen, der i ſamme Aar (10 Juli 1146) ogſaa ſtiftede det ældſte Ciſtercienſer-Kloſter i Norge, nemlig St. Mariæ-Kloſter, ſædvanligviis kaldet Lyſekloſter i Nærheden af Bergen. Biſkop Sigurd er allerede ovenfor omtalt, da han ſom Preſt var i Følge med Biſkop Magne, og Øje- og Ørevidne ved hans djerve Optræden mod Kong Sigurd Jorſalafarer. Han nævnes førſte Gang ſom Biſkop i Aaret 1139, da han var tilſtede paa et Kirkemøde i Lund[3]; i 1146 beſøgte han England — maaſkee han da endog havde været i Rom, og ſelv bragt Beſkyttelſesbrevet for Munkeliv-Kloſter med ſig — og kom da ogſaa til det nys (1132) ſtiftede Ciſtercienſerkloſter Fountains i Yorkſhire, blandt hvis Munke der var en Nordmand, ved Navn Runulf[4]. Ciſtercienſernes Regel, indſtiftet af den hellige Bernhard af Clairvaux, var endnu ny og i den ſtørſte Anſeelſe. Sigurd ſyntes ſaa godt om den, at han

  1. Se ovenfor S. 607 flg.
  2. Se Munkelivs Kloſters Brevbog, S. 14. Aum-Øerne ligge ikke langt fra Hvittingsøerne.
  3. Se Huitfeldt, Danmarks Hiſt. I. S. 103.
  4. Se iſær Fundatio Lysensis monasterii hos Langebek, Scr. R. Dan. IV. 406—409. Her angives ogſaa Dagen, naar Kloſtret ſtiftedes; jvfr. Notitſen i Monasterium Anglicanum, III. S. 249. af Hugo af Kirkſtall; at Sigurd ſtrax under ſit Ophold i England fik Sagen ordnet, og havde Munkene med ſig tilbage til Norge, ſynes at fremgaa af Udtrykkene i Beretningen om Kloſtrets Siftelſe; og det vinder desuden Sandſynlighed netop paa Grund af den Omſtændighed, at Pave Eugenius’s Villie til Munkeliv-Kloſter er dateret i Januar ſamme Aar. Thi da Sigurd ſelv rimeligvis ſtod i den nærmeſte Forbindelſe med Munkeliv-Konventet, maaſkee endog, efter hvad der ovenfor er antydet om Forbindelſen mellem Munkeliv, Sellø og Bergens Biſkopsſtol, ſelv var et Medlem deraf, ſaa meget mere, ſom han i en Biſkopsrække endnu opføres blandt Biſkopperne i Seilet, bliver det aller rimeligſt at antage, at han perſonligt bar udvirket hiin Bulle for Kloſtret, og ſaaledes været i Rom ved Nytaarstid 1146, hvilket fuldkommen pasſer med Tiden for hans antagne Ophold i England. Muligt kunde det vel og være, at han allerede paa Henrejſen til Rom beſøgte England, ſaa Fountains Kloſter, og gjorde de fornødne Anſtalter til Lyſekloſters Oprettelſe; jvfr. Langes Kloſterhiſtorie S. 545 flg. At Abbed „Ranulphus’s“ Navn paa Norſk maa lyde „Rúnúlfr“, beſtyrkes ved mange Exempler.