Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/872

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
854
Inge, Sigurd og Eystein Haraldssønner.

stein Magnussøns Foranstaltning, er allerede omtalt[1]. Men det fik, som der nævnt, ej sit første pavelige Beskjermelsesbrev førend i Januar 1146, af Pave Eugenius den 3die, da han tog Abbed Orm og alle Brødrene, saa vel som deres Besiddelser, hvoraf fornemmelig Aum-Øerne med St. Clemens-Kirke, og St. Nikolai Kirke paa Herdlø, med tilhørende Øer i sin Beskyttelse[2]. Dette Beskjermelsesbrev er formodentlig erhvervet af den driftige Biskop Sigurd i Bergen, der i samme Aar (10 Juli 1146) ogsaa stiftede det ældste Cistercienser-Kloster i Norge, nemlig St. Mariæ-Kloster, sædvanligviis kaldet Lysekloster i Nærheden af Bergen. Biskop Sigurd er allerede ovenfor omtalt, da han som Prest var i Følge med Biskop Magne, og Øje- og Ørevidne ved hans djerve Optræden mod Kong Sigurd Jorsalafarer. Han nævnes første Gang som Biskop i Aaret 1139, da han var tilstede paa et Kirkemøde i Lund[3]; i 1146 besøgte han England — maaskee han da endog havde været i Rom, og selv bragt Beskyttelsesbrevet for Munkeliv-Kloster med sig — og kom da ogsaa til det nys (1132) stiftede Cistercienserkloster Fountains i Yorkshire, blandt hvis Munke der var en Nordmand, ved Navn Runulf[4]. Cisterciensernes Regel, indstiftet af den hellige Bernhard af Clairvaux, var endnu ny og i den største Anseelse. Sigurd syntes saa godt om den, at han

  1. Se ovenfor S. 607 flg.
  2. Se Munkelivs Klosters Brevbog, S. 14. Aum-Øerne ligge ikke langt fra Hvittingsøerne.
  3. Se Huitfeldt, Danmarks Hist. I. S. 103.
  4. Se især Fundatio Lysensis monasterii hos Langebek, Scr. R. Dan. IV. 406—409. Her angives ogsaa Dagen, naar Klostret stiftedes; jvfr. Notitsen i Monasterium Anglicanum, III. S. 249. af Hugo af Kirkstall; at Sigurd strax under sit Ophold i England fik Sagen ordnet, og havde Munkene med sig tilbage til Norge, synes at fremgaa af Udtrykkene i Beretningen om Klostrets Siftelse; og det vinder desuden Sandsynlighed netop paa Grund af den Omstændighed, at Pave Eugenius’s Villie til Munkeliv-Kloster er dateret i Januar samme Aar. Thi da Sigurd selv rimeligvis stod i den nærmeste Forbindelse med Munkeliv-Konventet, maaskee endog, efter hvad der ovenfor er antydet om Forbindelsen mellem Munkeliv, Sellø og Bergens Biskopsstol, selv var et Medlem deraf, saa meget mere, som han i en Biskopsrække endnu opføres blandt Biskopperne i Seilet, bliver det aller rimeligst at antage, at han personligt bar udvirket hiin Bulle for Klostret, og saaledes været i Rom ved Nytaarstid 1146, hvilket fuldkommen passer med Tiden for hans antagne Ophold i England. Muligt kunde det vel og være, at han allerede paa Henrejsen til Rom besøgte England, saa Fountains Kloster, og gjorde de fornødne Anstalter til Lyseklosters Oprettelse; jvfr. Langes Klosterhistorie S. 545 flg. At Abbed „Ranulphus’s“ Navn paa Norsk maa lyde „Rúnúlfr“, bestyrkes ved mange Exempler.