Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/871

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
853
Forlig mellem Jarlerne Ragnvald og Erlend.

delſe, at bekvemme ſig til et Forlig, hvorved Haralds, der næſten kunde kaldes hans Foſterſøns, Rettigheder ganſke opofredes. Men han havde intet andet Valg, naar han ikke ſelv vilde opgive ſine Fordringer. At han fremdeles havde Forkjærlighed for Harald, og benyttede den førſte Lejlighed, der tilbød ſig, for igjen at forvinde ſig med ham, vil i det følgende blive viiſt[1].

89. Kirkelige Forhold. Nye Kloſtre. Norge faar ſin egen Erkebiſkop.


Under alle Uroligheder, ſom fandt Sted ſaavel i ſom udenfor Riget, men hvori dog Folket ſelv endnu ikke ſynderlig tog Deel, havde den norſke Kirke gjort langſomme, men ſikre Skridt til ſin fuldſtændige Organiſation paa en national Grundvold, uafhængig af anden fremmed Myndighed end Pavens egen, og til Udvidelſen af ſin Magt. Ligeſom det forhen var den bremiſke Erkebiſkops Højhed, hvilken den norſke Gejſtlighed røgte at unddrage ſig, arbejdede den nu paa at emancipere ſig fra Erkebiſkoppen i Lund, og det var, ſom man tydeligt nok kan ſee, fremdeles den hyppige Forbindelſe med England, og den engelſk-nordmanniſke Gejſtligheds Indflydelſe, der dannede en Modvegt mod det danſke og tydſke Kirkeherredømme, og gav den norſke Gejſtligheds Uafhængighedsaand en ydre Støtte. Det er ſaaledes allerede paapeget[2], hvorledes Stavangers, og ſandſynligviis Bergens Biſkopsſtol efter al Rimelighed ſtod i den nøjeſte Forbindelſe med Konventet, i Wincheſter. Vi finde ikke ſjelden Preſter i Norge nævnte, der enten udtrykkeligt ſiges at være engelſke af Fødſel, eller i det mindſte bære engelſke Navne[3]. Der ſtiftedes ogſaa flere Kloſtre, om hvilke det er aldeles viſt, at de allerførſt grundlagdes af engelſke Munke. St. Michaelskloſtret i Bergen, eller ſom det almindeligviis kaldes, Munkelivs-Kloſter, og dets Oprettelſe ved Kong Ey-

  1. Orknøyinga Saga S. 34ti. De ovenfor anførte Dagsangivelſer findes alle i Orknøyinga Saga, og hvad Aarstallene angaar, henviſe vi til S. 832, 833 Note.
  2. Se ovenfor, S. 609, 610, 616.
  3. Saaledes hed f. Ex. den Preſt i Alvidra, ſom tog ſig af Haavard, Ragnvald Jarls Staldbroder, Richard, aabenbart et engelſk Navn (ſe nedenfor S. 689); den Preſt, hvilken Kong Sigurds Morbrødre lode mishandle, hvorom Legenden fortæller (ſe ovenfor S. 812), hed ogſaa Richard og ſiges udtrykkeligt at være engelſk af Fødſel. Biſkop Reinald af Stavanger var ligeledes, ſom vi have ſeet, engelſk, og hvad den Arnald angaar, der blev Biſkop i Grønland, ſynes hans Navn i det mindſte ikke at være norſkt, man maa næſten formode, at han var af engelſk eller nordmanniſk Herkomſt.