Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/870

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
852
Inge, Sigurd og Eystein Haraldssønner.

slutte Forlig og Venskab med ham. Erlend fik Margrete til Egte, og blev nu en af Haralds troeste Tilhængere[1]. Den følgende Sommer (1155) droge de over til Norge, rimeligviis for at søge Bistand hos Kong Inge, men der tales ikke om at han fik nogen, og det er heller ikke sandsynligt, thi Inge var da, som det nedenfor vil sees, saa optagen af Fejder indenlands, at han neppe kunde beskjeftige sig med Haralds Anliggender. Erlend og Svein troede lig ogsaa saa trygge, at de endog gjorde et Herjetog til Skotlands og Englands Kyster, hvorved de nær vare blevne tagne til Fange af en anseet Kjøbmand i Berwick, hvis Skib de havde røvet. Kong Mælkolm havde allerede sendt Folk afsted med Penge for at løskjøbe dem, da de frelstes ved Sveins Aarvaagenhed. De kom først seent om Høsten tilbage til Orknøerne[2].

Endelig kom Ragnvald Jarl. Han havde opholdt sig om Sommeren paa Hørdaland, sandsynligviis hos Erling skakke, uden, som det lader, at have stødt sammen med Harald Jarl, eller at have blandet lig i de Uroligheder, som da fandt Sted, og hvori heller ikke Erling skakke synes at have deeltaget, som det siden vil erfares. Ragnvald havde allerede hørt mangt og meget om hvad der var foregaaet paa Øerne, og vitterlig beklaget det[3]. Men han kunde dog ikke komme afsted førend langt ud paa Aaret, og maatte, da han ingen Skibe havde, rejse over paa et Kjøbmandsskib, der tilhørte en Islænding. Imidlertid lovede hans Venner, i Vintrens Løb at lade et eller flere Langskibe bygge til ham, og sende dem over næste Sommer. Han landede først ved Torfnes i Skotland, og kom først lidt før Juul tilbage til Orknøerne. For saa vidt Erlend, hvad der ej er utroligt, havde Lyst til at forholde ham hans Parti-Herredømmet, maatte han nu undertrykke denne Lyst, da Bønderne udtrykkeligt fordrede Forliget overholdt. Der indlededes Underhandlinger mellem begge Jarlerne, og paa et Møde i Kirkevaag, den 23de December, enedes de om, at hver af dem skulde have Halvparten af Øerne, og at de indbyrdes skulde forsvare hinanden mod Harald, eller hvilken som helst anden, der gjorde Fordring paa Jarldømmet. Saaledes havde da Ragnvald faaet Erlend i Stedet for Harald til Medregent, en Forandring der neppe behagede ham, og det maa sikkert have kostet ham megen Overvin-

  1. Orknøyinga Saga S. 326—342.
  2. Orknøyinga Saga S. 340—346. Enkelthederne ved denne Beretning ere ret interessante, og vise i hvilken Yndest Svein maa have staaet hos Kong Mælkolm.
  3. Orknøyinga Saga S. 320. Her anføres en Vise, som Ragnvald kvad i den Anledning. Han beklager at der oplægges svigagtige Raad, og ytrer at han nu maa bære sig sindigt og forsigtigt ad.