Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/870

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
852
Inge, Sigurd og Eyſtein Haraldsſønner.

ſlutte Forlig og Venſkab med ham. Erlend fik Margrete til Egte, og blev nu en af Haralds troeſte Tilhængere[1]. Den følgende Sommer (1155) droge de over til Norge, rimeligviis for at ſøge Biſtand hos Kong Inge, men der tales ikke om at han fik nogen, og det er heller ikke ſandſynligt, thi Inge var da, ſom det nedenfor vil ſees, ſaa optagen af Fejder indenlands, at han neppe kunde beſkjeftige ſig med Haralds Anliggender. Erlend og Svein troede lig ogſaa ſaa trygge, at de endog gjorde et Herjetog til Skotlands og Englands Kyſter, hvorved de nær vare blevne tagne til Fange af en anſeet Kjøbmand i Berwick, hvis Skib de havde røvet. Kong Mælkolm havde allerede ſendt Folk afſted med Penge for at løskjøbe dem, da de frelſtes ved Sveins Aarvaagenhed. De kom førſt ſeent om Høſten tilbage til Orknøerne[2].

Endelig kom Ragnvald Jarl. Han havde opholdt ſig om Sommeren paa Hørdaland, ſandſynligviis hos Erling ſkakke, uden, ſom det lader, at have ſtødt ſammen med Harald Jarl, eller at have blandet lig i de Uroligheder, ſom da fandt Sted, og hvori heller ikke Erling ſkakke ſynes at have deeltaget, ſom det ſiden vil erfares. Ragnvald havde allerede hørt mangt og meget om hvad der var foregaaet paa Øerne, og vitterlig beklaget det[3]. Men han kunde dog ikke komme afſted førend langt ud paa Aaret, og maatte, da han ingen Skibe havde, rejſe over paa et Kjøbmandsſkib, der tilhørte en Islænding. Imidlertid lovede hans Venner, i Vintrens Løb at lade et eller flere Langſkibe bygge til ham, og ſende dem over næſte Sommer. Han landede førſt ved Torfnes i Skotland, og kom førſt lidt før Juul tilbage til Orknøerne. For ſaa vidt Erlend, hvad der ej er utroligt, havde Lyſt til at forholde ham hans Parti-Herredømmet, maatte han nu undertrykke denne Lyſt, da Bønderne udtrykkeligt fordrede Forliget overholdt. Der indlededes Underhandlinger mellem begge Jarlerne, og paa et Møde i Kirkevaag, den 23de December, enedes de om, at hver af dem ſkulde have Halvparten af Øerne, og at de indbyrdes ſkulde forſvare hinanden mod Harald, eller hvilken ſom helſt anden, der gjorde Fordring paa Jarldømmet. Saaledes havde da Ragnvald faaet Erlend i Stedet for Harald til Medregent, en Forandring der neppe behagede ham, og det maa ſikkert have koſtet ham megen Overvin-

  1. Orknøyinga Saga S. 326—342.
  2. Orknøyinga Saga S. 340—346. Enkelthederne ved denne Beretning ere ret interesſante, og viſe i hvilken Yndeſt Svein maa have ſtaaet hos Kong Mælkolm.
  3. Orknøyinga Saga S. 320. Her anføres en Viſe, ſom Ragnvald kvad i den Anledning. Han beklager at der oplægges ſvigagtige Raad, og ytrer at han nu maa bære ſig ſindigt og forſigtigt ad.