Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/869

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
851
Fejde mellem Jarlerne paa Orknø.


Erlend var saaledes for det første bleven Eneherre paa Øerne. Harald var imidlertid ej den, som lod ham nyde Herredømmet i Ro, og Svein bad Erlend derfor paa det indstændigste at være paa sin Post mod Overfald. Det varede ikke længer end til Julen, da Svein havde forladt Erlend for at holde Gjestebud hjemme paa Gaareksø, og heftige Storme syntes at gjøre enhver Sejlads over Pettlandsfjorden umulig, førend Harald satte afsted med 4 Skibe og 100 Mand, og styrede over til Orknøerne. Han laa i to Dage ved Grimsø, landede derpaa i Havnevaag paa Sydsiden af Rossø, og drog derfra tvers over Øen, for at komme ned paa Nordsiden til Fjord, hvor Erlend just holdt til. Han tilbragte Juledagene paa Gaarden Orkahaug, og kom ikke førend 13de Dag Juul (6te Januar 1155) til Fjord. Besynderligt nok, kom han alligevel uventet[1]. Erlend havde været i Drikkelag oppe paa Gaarden, men var heldigviis just vendt tilbage til sit Skib, saa at Haralds Mænd ej fik ham fat, derimod dræbte de to Mænd af hans Følge, og fangede fire, hvoriblandt Arnfinn, en Broder af Anakol. Med disse Fanger vendte Harald tilbage til Thorsaa paa Katanes, men sendte Arnfinn til Lambaborg, maaskee fordi han her troede ham i større Sikkerhed. Det lykkedes imidlertid Anakol noget senere (2den Febr.) at faa en af Borgens Befalingsmænd i sin Magt, og imod denne blev Arnfinn da udleveret. Erlend og Svein tilbragte imidlertid en stor Deel af Vintren ombord paa deres Skibe, af Frygt for Overfald. Paa denne Tid bejlede en mægtig Høvding, ved Navn Erlend unge[2], der synes at have hørt hjemme paa Hjaltland, til Haralds Moder Margrete. Harald gav ham Afslag, men Erlend flygtede bort med hende til Borgen paa Mosø, hvor han beredede sig paa at forsvare sig til det yderste. Harald drog derhen og begyndte at belejre Borgen, men uden synderlig Fremgang, og da Erlend lovede ham al den Bistand, han formaaede at yde, hvis han vilde skjenke ham Margretes Haand, og derhos forestillede ham, hvor magtpaaliggende det nu maatte være ham at skaffe sig saa mange formaaende Venner som muligt, besluttede han klogeligt at

  1. Fjord, nu Frith, ligger ved Aurridefjorden, som forhen er omtalt, med den lille Ø Daminsø, hvor der var et Kastell. I eller ved dette Kastell blev Erlend, som det senere vil vise sig, dræbt; sandsynligviis har han oftere haft Tilhold der, og saaledes ogsaa hiin Juul, da Harald overfaldt ham.
  2. Om denne Erlend unge eller junge tales der førend ved denne Lejlighed ikke et Ord. Det er dette, forenet med den Omstændighed, at han satte sig fast paa Mosøborgen, som gjør det sandsynligt, at han egentlig havde hjemme paa Hjaltland. Paa Mosøborgen, eller Borgen paa Mousa, der endnu staar der, havde allerede Bjørn Hauld i Aaret 900 søgt Tilflugt med Thora Hladhaand, se ovenfor I. 1. S. 579.