Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/868

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
850
Inge, Sigurd og Eyſtein Haraldsſønner.

pen. Morgenen efter kom de nærmeſte Bønder og fælles Venner til, for at megle Fred. Herpaa vilde Erlend og Svein nødig indlade ſig, da det var let at ſee, at Harald ikke vilde kunne udholde nogen langvarig Belejring. Omſider tilſtode de dog Harald fri Udgang, men paa den haarde Betingelſe, at han ſkulde afſtaa ſin Deel af Øerne til Erlend, og edeligt love, aldrig tiere at gjøre Fordring derpaa[1]. Harald, ſom ikke øjnede nogen anden Frelſe, aflagde Eden, og de bedſte Mænd i Øerne krævedes til Vidne derpaa; men det var, ſom vi ville ſee, ingenlunde hans Henſigt at holde hvad han ſaaledes nødtvungen havde ſvoret (29de Sept. 1154). For Øjeblikket maatte han nu drage over til Katanes, og nøje ſig med den Halvpart deraf, ſom han endnu havde tilbage. At han, ſaa vidt muligt, inddrog Sveins Beſiddelſer paa Katanes, trods Kong Mælkolms Løfte til Svein, og navnlig bemægtigede ſig Lambaborg, falder af ſig ſelv[2]. Han beſøgte ogſaa, heder det, ſine Venner i Skotland, hvilke ikke kunne have været andre, end den mægtige Sumarlide af Argyll, og dennes Datterſøn Donald, den fangne Mælkolm Mac Heths Søn, der nu laa i aabenbar Krig med Kong Mælkolm. At ogſaa Harald ſlutiede ſig til dem og ſøgte Underſtøttelſe hos dem, er viſt, da vi erfare, at han forſtod ſin Huſtru Affreka, Duncan Jarls Datter, for at egte Hvarflad, en Datter af Mælkolm. Mac Heth; kun lader det ſig ikke med Beſtemthed ſige, om dette ſkede, efter at den ſkotſke Konge havde frataget ham Halvdelen af Katanes, og af Forbitrelſe herover, eller om denne Behandling fra det ſkotſke Hofs Side var en Følge af at han havde forſkudt Duncans Datter og egtet Hvarflad[3]. Erlend og Svein ſammenkaldte imidlertid et Thing i Kirkevaag, hvor Bønder fra alle Øerne indfandt ſig. Her bekjendtgjorde Erlend, at Kong Eyſtein havde givet ham Haralds Deel at beſtyre, og fremlagde til Bekræftelſe derpaa Kong Eyſteins Brev og Segl. Ved Sveins og dennes mægtige Venners Underſtøttelſe bragte Erlend det til, at Bønderne anerkjendte ham ſom deres Jarl, dog blev det udtrykkeligt beſtemt, at naar Ragnvald kom tilbage, ſkulde Erlend uvægerligen overlade ham den ham tilkommende Deel; men hermed ſkulde Ragnvald ogſaa lade ſig nøje, og hvis han fordrede mere, ſkulde Bønderne modſætte ſig det, og forſvare Erlend i Beſiddelſen af hans Part[4].

  1. Orknøyingaſaga S. 334.
  2. At Harald bemægtigede ſig Lambaborg ſees deraf, at vi kort efter finde et Par af hans Tilhængere ſom dets Befalingsmænd, ſe Orkneyingaſaga S. 338, 340.
  3. At Mælkolm Mac Heths Datter, d. e. Hvarflad, ophidſede ham mod det ſkotſke Hof, og at dette ikke gjerne ſaa hans Forbindelſe med hende, ſees tydeligt af det oven anførte Sted hos Fordun.
  4. Orknøyingaſaga S. 338.