faderen Sumarlide, havde begyndt[1], og i England vedvarede endnu den blodige Fejde mellem Kong Stephan og Kejserinde Mathilde. Eystein landede ved Aberdeen, dræbte en Mængde Folk og plyndrede Byen; siden hjemsøgte han paa samme Maade Hartlepool, hvor han kæmpede mod nogle Rytterskarer, slog dem paa Flugten og plyndrede nogle Skibe, dernæst herjede han vidt og bredt paa Northumberlands Kyst, brændte Whitby, og bestod et Par Fegtninger ved to Steder, som Einar Skulessøn, der har besunget dette Tog, kalder Skorpesker og Pilevik, sandsynligviis i Nærheden af Scarborough og Filey-Bay. Ligeledes opbrændte han Flekken Langton, som efter den Tid ikke skal være kommen synderligt paa Fode. Det fortælles at han skal have foregivet, at han paa denne Maade vilde tage Hevn for Kong Harald Haardraades Drab. Men det var i saa Fald besynderligt at denne Hevn skulde gaa ud over Englands daværende Herrer, hvis Forfædre netop ved at overvinde og fælde Harald Godwinessøn allerede paa en vis Maade havde hevnet den norske Konge. Den rette Bevæggrund var vistnok kun at erhverve Bytte, siden Eystein nu engang befandt sig paa disse Kanter, hvor han fra fordums Dage var godt kjendt, og siden den almindelige Forvirring skaffede ham saa god Lejlighed til at forsøge sin Lykke. Ved hans Hjemkomst til Norge samme Høst blev ogsaa, siges der udtrykkeligt, denne hans Ferd heel forskjelligt bedømt: det vil sige, at mange misbilligede den[2].
Harald Jarls Fader Maddadh var imidlertid død, og som Jarl i Athole fulgte ikke Harald ham, men derimod Mælkolm, en Søn af Kong Duncan, Mælkolm Ceanmors og Ingebjørg Jarlemoders Søn[3]. Dette,
- ↑ Se Fordun, VIII. 20 (I. S. 448), jfr. Chron. de Melrose, ved 1156.
- ↑ Inge Haraldssøns Saga Cap. 20. Orknøyinga Saga S. 324. Her angives Enkelthederne lidt forskjelligt fra Kongesagaens Beretning. Denne lader Eystein kun have tre Smaaskuder, og Harald derimod en Tredivesesse med 80 Mand, medens Orknøyinga Saga giver Eystein „en stor Hær“ og Harald en Tyvesesse. Ogsaa Skalden Einar Skulessøn siger i sit Vers herom, der anføres i Kongesagaen, at Harald havde 80 Mænd og at Eystein tog ham med tre Skuder; men da det ikke synes rimeligt, at Eystein ej skulde have medbragt andre og flere Skibe paa et Tog som dette, maa man formode at han ej har brugt alle sine Skibe til Overfaldet.
- ↑ Denne Mælkolm er hiin M. comes de Ethoel, som nævnes i et Brev af 1164, og ovenfor (S. 338 Note 2) urigtigt er antagen for at være Forgængeren Maddadh, som derimod under Navnet Madach comes forekommer i et andet, ældre Brev i liber de Scona, udstedt af Kong Alexander l. (S. 2. 3.) At Mælkolm var Søn af Duncan, og af Kongeætten, bevises af et Diplom i Registr. de Dunfermline. Naar Maddadh døde, opgives ej nøjagtigt. Orkneyingasaga siger kun efter at have omtalt Kong Eysteins Tog (S. 324): „da (altsaa i 1153) var Maddadh Jarl død“. Da Maddadhs Hustru Margrete efter hans Dyd havde flere Vern med Gunne Olafs-
