Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/863

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
845
Gregorius Dagsſøn faar Magten.

ſee, at Erling ligefrem lagde an paa at erhverve den højeſte Magt, og det uden ſynderlige Betænkeligheder med Henſyn til de Midler, han anvendte, ligeſom det ogſaa er umiskjendeligt, at der herſkede en ikke ringe Grad af Skinſyge mellem ham og Gregorius, og mellem deres Tilhængere indbyrdes, om end fælles Interesſer bød dem at holde ſammen, ſaalænge Kong Inges Parti endnu ikke bar blevet det eneherſkende. Erling ſynes endog i den førſte Tid efter ſin Hjemkomſt ganſke at have holdt ſig udenfor de politiſke Begivenheder Gregorius beſad, ſom der ſiges, ſelv ſtore Rigdomme, og ſparede hverken ſig giv eller ſit Gods i Kongens Tjeneſte: denne tilſtod ham desuden af ſine Ejendomme ſaa meget, han vilde have. Han bar en i enhver Henſeende udmerket Mand, forſtandig, driftig og modig, og det hed blandt Folket, at ypperligere Lendermand, end han, havde der ikke været i Mands Minde[1]. Ogſaa den danſke Forfatter Saxo bevidner, at han var dygtig i Raad og Daad, og at Kong Inges Haab og Trøſt fornemmelig hvilede paa ham[2].

88. Uroligheder paa Orknøerne. Erling Haraldsſøn bliver Jarl.


Paa Orknøerne var der og rinder Ragnvald Jarls Fraværelſe foregaaet vigtige Begivenheder, hvorom Ragnvald allerede ved Ankomſten til Norge fik Efterretning. Aldrig ſaa ſnart havde han om Sommeren 1153 forladt Orknøerne, førend den norſke Konge Eyſtein, der rimeligviis ærgrede ſig over at Jarlerne havde ſluttet ſig til Kong Inge, ſejlede afſted til Orknøerne med endeel Skibe, for at tvinge Harald Jarl til at underkaſte ſig ham. Han landede ved Rinansø, og da han her fik høre at Harald var dragen over til Katanes, opſøgte han ham der, og kom uventet over ham ved Thorsaa. Harald havde kun en eneſte Tyve— eller Tredive-Sesſe med 80 Mand, og kunde ſaaledes ikke tænke paa at ſætte ſig til Modværge, da tre af Eyſteins Skibe omringede ham. Eyſtein lod Harald gribe og fore ombord paa ſit Skib. Han ſlap ikke derfra, førend han havde betalt en Løſepenge af tre Merker Guld, taget ſit Jarlsdømme til Len af Kong Eyſtein, og ſvoret ham Troſkabs-Ed. Eyſtein fortſatte ſiden Vejen langs Skotlands og Englands Kyſt, under idelige Plyndringer. Tiden var belejlig nok dertil, da den trettenaarige Mælkolm, der faa Maaneder forud var bleven Konge efter ſin Farfader Kong David, eller rettere de, ſom i hans Mindreaarighed ſorte Regjeringen, havde nok at beſtille med at dæmpe en Opſtand, ſom den fangne Kronprætendent Mælkolm Mur Heths Søn Donald, underſtøttet af Mor-

  1. Inge Haraldsſøns Saga Cap, 21.
  2. Saxo S. 192.