sen i Vejret og maale sig med sine Overmænd. Gyrd slog hans Spyd til Side, og gjennemborede ham med sit Spyd, saa at han styrtede død ned. Derpaa vendte han tilbage til Gyda. Hun takkede ham for hans raske Daad, men vovede dog ikke at beholde bane hos sig, af Frygt for Geirsteins Sønner, og sendte ham til sin Syster Ragnhild, med Hilsen om at hun skulde faa sin Søn Gregorius til at tage ham i Beskyttelse. Ragnhild gjorde saa, og bad strax Gregorius om at tage sig af Manden. Gregorius gjorde i Førstningen Vanskeligheder paa Grund af den store Fare ved at udsætte sig for Kong Sigurds Vrede. Men da hun bebrejdede ham hans Modløshed, spurgte, om han da altid vilde være en ubetydelig og daadløs Mand, og forestillede ham, at hvis han tænkte paa at vorde en Høvding, maatte dog een Gang være den første, kunde han ikke andet end erkjende Rigtigheden af hendes Ord, og lovede at beskytte Gyrd, hvis hans 60 Huuskarle, der vare paa Gaarden, vilde aflægge Ed paa at staa ham bi til det yderste. Dette skede. Geirsteins Sønner vilde imidlertid først opbrænde Guders Gaard, til Hevn for deres Fader, men Kong Sigurd tillod det ikke, da han først ønskede at man med det Gode skulde see til at faa Boder og tilvejebringe Forlig. De bade ham da om Understøttelse til at angribe og fælde Gregorius, men heller ikke herpaa vilde han indlade sig, førend han havde forsøgt mindelig Afgjørelse. Han sendte derfor en forstandig og brav Mand, ved Navn Lodin, til Gregorius, for at spørge ham, hvad Bod han vilde byde for Geirsteins Drab. Gregorius svarede at Geirstein laa paa sine egne Gjerninger, og med denne Besked maatte Lodin vende tilbage. Kongen sendte nu en vis Raud med 30 Mand, for at forelægge Gregorius det samme Spørgsmaal, men denne Gang med Barskhed og Trusler. Gregorius var dog ikke den, som lod sig skræmme heraf, men svarede Rand, at hvad Lodin ikke havde faaet ham til med det Gode, vilde han, Rand, endnu mindre kunne udrette med det Onde. Rand maatte saaledes pakke sig bort med uforrettet Sag. Men da han var kommen til nærmeste Skov, lod han Halvdelen af sin Skare drage Tiggerklæder ovenpaa deres Rustninger, gjorde selv ligesaa, bød de øvrige at vente i Skoven, indtil han kom tilbage, og begav sig med hine i Tiggerforklædningen til Gregorius Gaard, hvor de satte sig paa Bænkene i hans Drikkestue, oppebiende Aftenen, naar han kom ind, for da at overfalde ham. Gregorius kom med sit Følge, men gjenkjendte dem strax, lod dem tage og binde, og Morgenen efter jage ud i Skoven til deres Kamerater. Siden sammenkaldte han Thing, og kundgjorde her, hvor svigagtigt man havde efterstræbt hans Liv. Bønderne dømte Raud og hele hans Skare fra Livet, og de bleve hængte[1].
- ↑ Ogsaa de, som vare blevne tilbage i Skoven, maa saaledes senere være
