Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/860

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
842
Inge, Sigurd og Eyſtein Haraldsſønner.

Saar, han havde faaet paa Dromunden, ſiden efter ſædvanligviis kaldtes Erling ſkakke, ſin Broder Agmund Dreng død, ſom det ſynes uden Arvinger, hvorfor Erling nu blev Ættens Hoved og tiltraadte dens Hovedgaard Stødle. Hans Anſeelſe forøgedes end mere derved, at han, ved Kong Inges egen Medvirkning, egtede Kong Sigurd Jorſalafarers Dronning Malmfrids Datter Chriſtina (1155). Erling ſaa her mere paa de politiſke Fordele ved Giftermaalet, end paa Brudens moralſke Vandel, thi Chriſtina var, ſom ovenfor omtalt[1], et udſvævende Fruentimmer, der allerede, ſom det hed, havde haft en Søn med Kong Sigurd Mund, og ligeledes ſenere under ſit Giftermaal med Erling opførte ſig højſt forargeligt. Der var rigtignok intet andet at vente af den Opdragelſe, hun havde faaet ved et Hof, hvor Dronning Ingerid var den fornemſte Dame. Allerede Aaret efter Giftermaalet fødte Chriſtina Erling en Søn, Magnus, der ſiden efter formedelſt ſin høje Byrd og Faderens ſtore Magt, blev Norges Konge. Det lykkedes dog ikke Erling, ſom han maaſkee havde ventet, ſtrax at erhverve den ſamme Indflydelſe hos Kong Inge, ſom hans afdøde Broder Agmund. I dennes Sted ſom Kongens fornemſte Raadgiver og højre Haand, eller rettere ſom den egentlige Regent i hans Navn, traadte nemlig Gregorius Dagsſøn fra Viken, Dag Eilifsſøns og Ragnhild Skoftedatters Søn, en af Norges ypperligſte og talentfuldeſte Mænd. Om Anledningen til, at han ſluttede ſig til Kong Inge, fortælles følgende Hiſtorie, hvis Paalidelighed dog neppe er hævet over enhver Tvivl. Hans Moder Ragnhilds Syſter Gyda boede, heder det, nord i Landet ikke langt fra hiin Geirſtein, hvis Datter var Kong Sigurds Frille, og ſom derfor, tryg ved hans Beſkyttelſe, tillod ſig tilligemed ſine Sønner Hjarande og Hiſing mange voldſomme og uretfærdige Handlinger. Geirſtein fandt for godt at bejle til Gyda, ſom gav ham Afſlag, og derfor blev han ſaa opbragt paa hende, at han ved enhver Anledning ſøgte at tilføje hende Skade. Saaledes lod han blandt andet ſit Kvæg gaa i hendes Agre, og ſvarede grovt, naar hun gjorde Foreſtillinger derimod. Hun klagede bitterligt over, at hun nød ſaa lidet godt af ſine anſeede Frænders Magt. Dette tog hendes Frænde og Foſterfader Gyrd til ſig, og lovede at hevne hendes Skade, hvad end Kong Sigurd vilde ſige; en Dag, da Geirſteins Kvæg ſom ſædvanligt gik i hendes Agre, greb hiin vred et Spyd, og vilde ſelv ile derhen, men Gyrd mødte hende, tog Spydet, og jog Køerne tilbage over Broen, ſom laa over en Bæk, der dannede Grændſen mellem hendes og Geirſteins Ejendomme. Her paa Broen mødte han Geirſtein ſelv, der ligeledes var bevæbnet, og ſtak efter ham, idet han beklagede at Folk af ſmaa Ætter nu vovede at ſætte Næ-

  1. Se herom ovenfor S. 812.