Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/859

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
841
Ragnvald Jarls og Erlings Hjemkomſt.

gende dræbt ved Stadsmuren, uden at kunne opdage, hvo der var hans Banemand[1]. De lode ham hæderligt begrave ved en af Kirkerne. Da de ſiden kom til Engelsnes, laa de atter ſtille i nogle Dage for at oppebie føjelig Vind, for at kunne ſejle nordefter til Myklegaard i et lige ſaa prægtigt Optog, ſom Kong Sigurd Jorſalafarer fordum. Ragnvald og hans øvrige Staldbrødre ſkulle have fundet en venlig Modtagelſe hos Kejſer Manuel og Væringerne; de opholdt ſig der langt ud paa Vintren, og Kejſeren ſkal have anmodet dem om at tage Tjeneſte hos ham. Men ogſaa Eindride unge var der, og det i ſtor Anſeelſe hos Kejſeren; og han ſkal have brugt ſin Indflydelſe til at lægge til værſte for ſine Landsmænd. Dette maa have gjort deres Ophold der mindre behageligt, og man kan ikke undres over at de ſaavel paa Grund heraf, ſom formedelſt hans ſvigagtige Ferd i Spanien fattede et Had til ham, der ſiden, ſom vi ville ſee, endog bragte ham Døden. Ud paa Vintren, altſaa førſt i 1155, forlode de Conſtantinopel, hvor de, ligeſom Sigurd Jorſalafarer, lode fine Skibe, i det mindſte de fleſte, blive tilbage. De toge Vejen over det da ſaakaldte Bulgarien til Durazzo, og ſatte derfra over til Apulien, hvorfra Jarlen, Biſkoppen, og de fornemſte Mænd i Ferden droge til Heſt til Rom. Fra Rom droge de den ſædvanlige Vej nordefter til Danmark, og derfra til Norge. Der blev ſaaledes intet af, at Jarlen paa Tilbagevejen, ſom han havde ytret, beſøgte den ſmukke Ermengard i Verbon. Deres Landsmænd bleve meget glade ved deres Tilbagekomſt, og de høſtede ſtor Berømmelſe for Toget, ſaa at Deeltagerne heri, ſom det heder, anſaaes forat være ypperligere Mænd end for. Eindride unge blev viſeligt tilbage i Conſtantinopel, og kom ikke hjem førend et Par Aar ſenere[2].

87. Agmund Drengs Død. Gregorius Dagsſøn erhverver Magten.


Ved ſin Hjemkomſt til Norge fandt Erling Ormsſøn, der efter det

  1. Orknøyinga Saga S. 316. Denne meddeler tillige en ret løjerlig Fortælling om hvorledes Erling en Aften, da han var beruſet, faldt ned af den ſmale Brygge der førte ud til Skibet, og ſank i et Leerpyt, ſaa at alle Klæder maatte drages af ham. Allt dette viſer, at Nordmændene her maa have fort et ſærdeles ſvirende Liv.
  2. Orknøyinga Saga S. 320 Inge Haraldsſøns Saga Cap. 17. Her ſiges det udtrykkeligt at Ragnvald lod ſine Skibe blive tilbage i Conſtantinopel, og der tales ikke om nogen Tilbagerejſe over Rom. I Orknøyinga Saga, heder det derimod, at Ragnvald, Villjam og de fornemſte Høvdinger førſt „gik af ſine Skibe“ ved Apulien. Sandſynligviis have dog disſe Skibe kun været lejede, og Stedet maa viſt forſtaaes ſaaledes, ſom om Ragnvald og Høvdingerne lode enkelte Skibe blive efter i Conſtantinopel, medens Mængden af deres Folk paa de øvrige drog tilbage ad ſamme Vej, de vare komne.